|
Post by Kailen Fawley on Dec 25, 2016 17:06:41 GMT
Frida VinterKailen følte sig underligt utilpas i det fine tøj. Han havde nægtet at spørge sin far om hjælp til at indkøbe en festrobe, på trods af at Eoin havde forsøgt at række ud til ham flere gange efter at han havde lært at hans søn deltog i femkampsturneringen. I stedet var rektor og Professor Bennet gået sammen om at klæde ham på, så Hogwarts deltager ikke lignede en bums. De røde festrober var tunge og mærkelige at bevæge sig i. Det lignede dametøj, på trods af at han havde måtte bemærke at han ikke var den eneste unge mand i kjole den aften. Han havde ingen ide om hvor dyr roben egentlig var, underviserne havde formanet ham at han skulle slappe af, og dog var han bange for at enten spilde eller på den anden måde ødelægge det dyre stof. Åbningsdansen var gået nogenlunde, udelukkende fordi han var blevet pisket rundt på dansegulvet de sidste mange dage, men hurtigt derefter havde ham tabt sin partner. Han var gået op for at hente punch til dem begge, og fandt nu sig selv en smule fortabt midt i festen, med en kop i hver hånd.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 25, 2016 17:27:01 GMT
Alle dem hun kendte, var på en eller anden måde beskæftigede med andre i øjeblikket og derfor var hun overladt til sit eget selskab, selvom hun ikke havde meget lyst til at være alene. Det var svært ikke at føle sig en smule udenfor generelt, specielt efter episoden med slangerne og det gjorde hende mindre god til at få nye venner. I et forsøg på at lave et eller andet, var hun gået hen til et af stederne hvor der var punch og var i samme tilfælde næsten gået ind i en dreng hun havde talt med før. Hun smilede lidt til ham og løftede sine øjenbryn, mens hun så sig lidt omkring. "Har du også mistet din partner?" Spurgte hun og lagde hovedet let på skrå, med et mindre suk.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Dec 25, 2016 21:27:04 GMT
På trods af at alle nu vidste hvem Kailen var, var det ikke fordi at den unge femkampsdeltager havde mange kammerater. Han kendte sine kollegiekammerater, men som han lod blikket glide rundt i den oppyntede storsal kunne han ikke øjne nogen af dem. Fokuseret på at spejde, gav det dog alligevel et lille sæt i ham, da en stemme med en sjov accent talte ved siden af ham. Han blinkede let, før det gik op for ham at det var ham den blonde Durmstrangpige talte til. Han huskede hende godt fra deres sammenstød i Ugleriet, og dog havde det fremmede navn ikke sat sig fast. "Jeg tror hun forsvandt fra mig.." Svala måtte være en af hendes veninder, men i den korte tid de havde snakket havde den blonde pige været langt mere nærværende. "Punch?" Han rakte bægeret frem. Så måtte Svala være i nærheden hvis hun ville have det.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 25, 2016 21:45:13 GMT
Frida havde et øjeblik glemt at det var ham Svala fulgtes med til ballet, det overraskede hende dog ikke at hun ikke var blevet hos ham. Nogle gange var det som om hun klistrede fast til sin bror. Det var dog noget Frida var så vant til at hun ikke fandt det mærkeligt længere. Derfor tog hun fat i Kailens bæger og smilede en anelse. "Svala og hendes bror er uadskillelige, jeg tror næsten de burde have fulgtes sammen til ballet." Sagde hun og smilede skævt til ham. "Jeg mener.. Det har ikke noget med dig at gøre." Sagde hun og drak lidt af punchen, mens hun så ham i øjnene.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Dec 25, 2016 21:57:08 GMT
Kailen smilede til hende. Han og Svala kendte ikke ritig hinanden, så han havde ikke regnet med at hun ville hænge på hans arm hele aftnen. Han var dog den sidste der skulle sige at hun virkede mærkelig. "Så lader jeg være med at blive fornærmet. Man har ellers gjort en del for at stadse mig op." Han slog armene ud så hun kunne betragte den røde festrobe. Han syntes stadig at han så temmelig fjollet ud roben, og dog prøvede han at sælge den til hende så godt han kunne med et skævt smil. "Og lært mig at danse."
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 25, 2016 22:08:54 GMT
Frida vidste ikke hvordan hun konstant endte med folk, der så endnu bedre ud end hun gjorde og hun løftede da også imponeret sine øjenbryn, da hendes blik gled ned over hans tøj. Hun blottede tænderne i et skævt smil, hun kunne godt forestille sig at han havde det lidt mærkeligt med klæderne, hvis hun tænkte på hvad han havde haft på i ugleriet. "Tilmed? Jeg er heller ikke så god til de her danse.. men.. noget af det minder lidt om noget jeg kender.. " Sagde hun og rynkede sine øjenbryn lidt. "Kan du lide det? Altså.. at danse?" Spurgte hun og blottede tænderne i et skævt smil, mens hun lagde hovedet lidt tilbage.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Dec 25, 2016 22:45:22 GMT
Kailen havde danset hele sit liv. Musikken der blev spillet til ballet var dog intet lig den sælsomme williesang, og det havde taget mange slag over lænden at få rettet Kailens ryg op, og få stoppet hans bevægelser ind i de faste trin der åbenbart blev anset for passende blandt troldmænd. Han brød sig ikke om tanken om at man kunne danse forkert, det var der aldrig noget der havde heddet i hans verden. Det galt om at føle musikken og bevæge sig som man fandt det passende, i stedet for at tvinge sin krop rundt i mærkelige trin som nogle andre havde bestemt. "Ja.. Men jeg er så dårlig til at huske alle de trin. Dans er meget anderledes der hvor jeg kommer fra." Han tog en tår af glasset, og måtte kløjes en lille smule, da det ikke længere smagte af den søde saft han havde drukket tidligere.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 25, 2016 22:57:04 GMT
Frida smilede lidt over hans ord og nikkede. Hun kunne godt sætte sig ind i det. Hun havde også svært ved at det var så stift. "Ja, vi danser også lidt mere lystigt hos os.. Altså der hvor jeg kommer fra i Norge. Specielt når folk de får noget indenbors, så kan det godt gå hurtigt." Sagde hun og så ned i punchen med et sigende blik. "Jeg synes den er blevet en smule stærkere." Bemærkede hun og rynkede sine øjenbryn i en skeptisk mine.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Dec 26, 2016 20:07:34 GMT
Kailen var ikke vant til at drikke. Eoin havde været flittig til at kigge i bunden af sine flasker. Kailen var dog ikke sikker på om det var det, eller den brændende fornemmelse ilswhiskyen på professor Bennets kontor havde givet ham i halsen der havde fået ham til at holde sig fra de stærke sager. Som han tog en ekstra tår af punchen måtte han dog trække på skuldrene. Det smagte ikke direkte grimt, men det havde ikke gjort den søde punch bedre. "Der er nok nogen der er bange for at vi ikke kommer til at more os." Sagde han og sendte hende et skævt smil.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 26, 2016 21:10:30 GMT
Frida løftede sine øjenbryn lidt og smilede skævt, inden hun tog endnu en tår og smagte lidt på punchen. Hun rystede lidt på hovedet og skar en grimasse, inden hun så op på ham med et skeptisk blik. "Jeg synes ikke helt den hjælper mig til at more mig." Sagde hun og sænkede bægeret en smule. "Såeh.. Skal du hjem til jul?" Spurgte hun og mødte hans blik, hvorefter hun blottede sine tænder i et forsøg på at smile et lidt større og mere optimistisk smil, for at få forhøjet den lettere tunge energi en smule.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Dec 26, 2016 22:16:03 GMT
Kailen trak på skuldrene. Han ville måske passe lidt på med hvor meget han drak, men han kunne dog ikke afvise at punchen smagte ham som en tog en tår mere. Han nikkede til hendes spørgsmål. "Ja.. Men ikke for at fejre yule.. Det gør min mor og.. Flokken sig ikke rigtig i. Jeg vil dog gerne fortælle hende om alt det der er sket med turneringen, selvom jeg ikke rigtig ved om hun vil forstå det." Kailen levede på mange måder et dobbeltliv, men selvom skoven var kold på denne tid kunne han ikke vente med at komme hjem.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 26, 2016 22:35:59 GMT
Fridas øjenbryn løftede sig over hans ord. Han kom virkelig fra en anden baggrund end hun. "Jeg bliver her." Sagde hun selvom han ikke havde spurgt. "Min familie fejrer jul men de er kristne og jeg har ikke lyst til at være der." Bemærkede hun "og så er der så langt hjem" "Din mor er Willie ikke? Er det derfor hun ikke kan forstå det?" Spurgte hun og smilede en anelse til ham.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Dec 27, 2016 9:06:29 GMT
Kristendom var først noget Kailen havde stiftet rigtig bekendtskab med da han var kommet på Hogwarts. Ganske vidst havde troldmændenes tro og traditioner været nærmest ligeså mærkelige, men han vidste at der var forskel på de to, ikke at det hjalp ham meget. Han skulle til at spørge ind til hvorfor hun ikke havde lyst til at tage hjem, men nåede det ikke før hun stillede ham et spørgsmål han havde hørt lidt for meget på det seneste. Hun virkede dog oprigtigt nysgerrig, og derfor fik hun også et smil og et oprigtigt svar. "Ja.. Hverken hende eller mine søstre har gået på Hogwarts. Hun forstår ikke rigtig hvorfor de har sat os til at slås imod hinanden for alles underholdning. Hun tror at det er en eller anden straf." Han grinede lidt for sig selv. Hun havde taget temmelig meget på vej sidst han havde prøvet at forklare det.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 27, 2016 11:08:13 GMT
Frida blottede sine tænder i et stort smil mens han talte og hun grinede lidt over hans ord, mens hun rystede på hovedet. Hun syntes nu hans mor lød som en dejlig kvinde. Hun overvejede hvordan hun ville have haft det, hvis hendes mor havde været sådan. Ikke synd, straf, pligt og dydighed, men glæde, dans og kærlighed. Fridas blik blev en anelse fjernt, men hun var hurtigt tilbage i sit forrige humør. "Din mor lyder så skøn." Sagde hun og smilede til ham. "Jeg tror ikke rigtig mine holder af mig, ikke efter de fandt ud af hvad jeg er.. jeg mener.. de tåler mig og prøver på at acceptere mig.. men.. " Hun stirrede ned i sit bæger og overvejede om det ville hjælpe, hvis hun drak det hele. "De ville ønske jeg bare var en normal pige. Der kun gik op i kogekunst og ægteskab."
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Dec 27, 2016 17:46:44 GMT
Kailen trak på skuldrene. Han mor var rimelig fantastisk, men hun var også det væsen han var vokset op med, og havde kendt hele sit liv. Hun repræsenterede noget ingen andre på Hogwarts syntes at kunne give ham, meget modsat hans tyran af en far. Selvom Eoin var slem, ville han dog ikke forsøg at overgå Fridas forældre, de lød meget strenge, som om de havde svært ved at acceptere at deres datter var en heks. "Det er jeg glad for at du ikke er." Han sendte hende et skævt smil, og løftede let sin kop imod hende før han selv drak en tår. "Min far prøvede at gøre mig til hans pæne adelssøn, men jeg tror efterhånden at han har givet op." Han trak på skuldrene, og sendte hende et opmundtrende smil. "Det er ikke let at vælge sin familie fra fordi man ikke passer ind i deres planer, men nogen gange er det for det bedste."
|
|