Kom godt i gang
Jan 16, 2016 20:32:05 GMT
Post by Beedle on Jan 16, 2016 20:32:05 GMT
Kære nye bruger
Velkommen til Toil & Trouble, en online, tekstbaseret rollespilsside. Vi er vilde med, at du har fundet herind og overvejer at blive en del af vores side. For at gøre det så nemt og rart som overhovedet muligt for dig her i starten, vil vi gerne kort gennemgå de vigtigste ting på siden for dig. Du kan derudover også altid spørge i boxen, hvis du er i tvivl om noget eller sende en privat besked til Night eller Beedle . Det er det vi er her for (og vi elsker det).
Hvis du ikke helt ved hvad online rollespil er, kan du finde hjælp på Wikipedia. Vi er meget åbne overfor helt nye spillere og vores mere garvede rollespillere på siden tager altid godt imod.
Bemærk at du, inden du begynder at skrive din karakter, skal have læst obligatorisk læsning, der består af tre posts, hvoraf denne er den ene. Det skal du dog primært fordi det gør det meget nemmere for dig selv, at få godkendt din karakter så let som muligt. <3
Chat-boxen
Vores lille, hyggelige, sociale cbox kan findes i sidebaren. Vi anbefaler stærkt alle nye, at komme forbi og sige hej. Det er både et godt og nemt sted, at stille spørgsmål og der er næsten altid nogen i nærheden, som kan svare. Både lyden og selve boxen kan slås til og fra, hvis du skal koncentrere dig om posts. Du finder boxen lige under "admins" og første gang du er herinde skal du lige klikke på overskriften, før den dukker frem.
Registrer dig som bruger i boxen, så dit navn bliver sort i stedet for gråt - og ingen andre kan bruge det. Du gør det ved at trykke 'profil' nede i højre hjørne. Kun ét navn per bruger!
Hvis du har brug for at have boxen åben, uden at have resten af siden, kan du desuden finde den lige her.
Find rundt
Hvis du er i tvivl om hvor noget befinder sig på siden vil vi varmt anbefale dig at tage et kig på links til alt før du spørger hvor det er. Det er en slags meget overfladisk rundvisning.
Siden er delt op i:
• Introduktion, hvor du kan læse om siden, plotte og generelt komme ind på siden og dens spillere.
• Optegnelser, hvor du finder alle karakterark, lister, oversigter og gamle tråde.
• Udenfor Spillet, til alle dine offgame behov og socialisering med dine medspillere.
• Spillet, der består af syv forskellige boards, som dine karakterer kan lege i. Vi opfordrer dig til at gå lidt på skattejagt i mulighederne og de mange beskrivelser. Måske finder du endda et par gemte, dårlige jokes fra admins.
Ellers er der kun at sige: Rigtig god fornøjelse! Vi glæder os som små børn til juleaften til at møde dig i boxen og i spil.