Spørgsmålstråd
Jan 19, 2016 22:20:30 GMT
Post by Night on Jan 19, 2016 22:20:30 GMT
Spørgsmålstråd
Det er helt i orden at være i tvivl om ting og af samme grund stiller vi en spørgsmålstråd til rådighed, hvor du kan stille alle de spørgsmål, du har lyst til. Det kan nogle gange også være nemmere for admins at svare på spørgsmål her, end det er i c-boxen og så har andre brugere også muligheden for at gå ind og tjekke, om et spørgsmål allerede er blevet besvaret.
Hvis du leder efter noget på siden (link til c-box, et bestemt underforum), så er det Links til alt du gerne vil have fat i!
Hvis du gerne vil have en bestemt admin til at svare på spørgsmålet, kan du bruge tag-funktionen med @ i værktøjslinjen.
Tidligere spørgsmål og svar
Jeg har en lille drøm om at oprette en søn af Nicholas Flamel og Perenelle Flamel. MEN! Nicholas Flamel er eftersigende født i 1327 og Perenelle i 1334.. Hvilket gør min ide om en spilbar voksen karakter lidt problematisk :/ Så det jeg nok egentlig spørger om er, hvor tilladt er det at ændre lidt på de "Historiske" facts om familien Flamel?
Vi bestræber os på at være så fleksible som overhovedet muligt og er store fans af at ryste fiktionen men lige præcis Harry Potter canon er vi ikke glade for at ændre på. Hvis der er ting man ikke ved, kan man altid opfinde, hvis der er usikkerheder kan man vælge det man helst vil etc. Nicholas og Perenelles fødselsår er der dog ikke rigtig nogen tvivl om, så der må vi nok desværre sætte en grænse. Vi får jo deres helt specifikke aldre at vide allerede i Harry Potter og De Vises Sten (de er i øvrigt også virkelige historiske figurer). Du skal dog være mere end velkommen til at lave Nicholas selv, hvis det har interesse. Han er ca. 33.
Hvorfor er min karakter blevet deaktiveret?
Vi afholder jævnlige aktivitetstjek, hvor vi beder vores brugere om, at skrive de karakterer på, som de gerne vil beholde - og eventuelt dem de gerne vil af med. Hvis du ikke får skrevet dig på indenfor tidsfristen - typisk en uge - vil din karakter blive deaktiveret og du mister retten til dine claims. Det er dog super nemt, at få dem genaktiveret. Instruktioner bliver sendt til de brugere, der ikke har skrevet i aktivitetstjekket.
Må man oprette sit eget familie/efternavn?
Man må oprette alt det man har lyst til! Hvis man laver en magikerfamilie og gerne vil have, at den kommer på familielisten (det er ikke på nogen måde et krav, kun et tilbud), så skal man bare sende mig en PM i samme format som familierne på familielisten er, så smider jeg dem ind.
Må jeg rette i min karakter efter den er blevet godkendt?
Du kan sagtens ændre din karakter, men hvis det er større ændringer, vil vi gerne have at vide hvad, så vi har mulighed for, at være sikre på, at det stemmer overens med verdenen. Skriv gerne i vedligeholdelsestråden, når du har rettet din karakter og fortæl gerne hvad der er ændret, så tager en af os et kig!
Hvor høje var mænd og kvinder i middelalderen? Hvilke klæder var på mode? Hvilken føde var alment spise og almindeligt tilgængeligt?
Mænd og kvinder i middelalderen var ikke nødvendigvis lavere end vi er i dag, men vækst er absolut betinget af ernæring. Derfor vil børnene fra en fattig familie måske meget naturligt være lavere end børnene fra en velhavende familie, fordi de ikke har haft en lige så stabil og varieret kost. Et tip til karakterark kan dog være blot at skrive om karakterer er over, under eller på gennemsnittet - så kommer man udenom talforvirring.
Hvad angår kost, så skal man nok regne med at jævne folk (bønder) har spist virkelig meget grød. Grød, grød, grød. Gryderetter med korn, bønner og ærter. Brød lavet på byg og rug, oftere end hvede. Hvad angår kød, så har gris absolut været det, der var nemmest at tilgå - grisene finder sin egen mad og de var billige at have. Og så brugte man naturligvis ALT fra dyret. Som man siger, så er hylet, det eneste, der er tilbage. Typisk ville man drikke øl, lavet på byg, mere end vand. Det var dog ikke nær så stærkt, som vi kender det i dag.
Naturligt nok bliver maden kun bedre og mere varieret, jo mere velhavende familien er og er der er, selv på det her tidspunkt, forskel på by og land. I byerne foregår det meste gennem handel, mens familierne på landet, står for at forsyne sig selv.
Du kan også læse om det i denne frivillige læsning, som Amarantha har skrevet.
Hvad angår mode, så kommer der en tekst om det på et tidspunkt, så jeg vil vente med at beskrive det indtil da.
Hvordan var husene? Og hvordan var indretningen? Also var der skatteopkrævning?
I forhold til husene, så er der selvfølgelig enorm forskel på hvordan en lille fattigmandshytte og en adelsmands borg ser ud og er indrettet. England har dog mange velbevarede huse og borge fra det 14. århundrede, så der findes rigtig gode eksempler på nettet. Jeg fandt f.eks. disse to indendørsbilleder ved at google "english poor mans cottage 14th century".
Link 1
Link 2
Med hensyn til skatteopkrævning, så svarer jeg i forhold til magikerne. Hvis du er nysgerrig på mugglernes, så må der henvises til google. Vi ved ikke mere om det emne end I gør.
Magikerne har ikke meget styring og derfor heller ikke mange fælles udgifter. De har dog nogen. F.eks. er det til alles fælles bedste, at farlige væsner bliver holdt i skak og at der er nogen til, at straffe kriminelle. Derfor er der en mindre skatteopkrævning blandt alle magikere, afhængig af hvad de har, at give (og hvor gode de er til, at undgå, at betale). Jeg ved ikke hvem, der indhenter dem. Muligvis Vægterne. Hvis du selv har idéer til det og gerne vil beskrive noget om det, er du, som altid, velkommen til, at skrive en tekst til frivillig læsning.
Hvor gamle blev folk i det fjortende århundrede?
Vi har, baseret på bøgerne, besluttet, at magikerne som det allerhøjeste bliver 150 år gamle - og så er de også ekstremt højt oppe i alder. Magikere lever dog som udgangspunkt væsentlig længere end mugglere, særligt på det her tidspunkt, fordi de ikke kan fange de samme sygdomme, som mugglerne dør af. Vi har nævnt magikeres alder med en kort notits i teksten om vampyrer.
Hvad angår muggleres alder, så findes der garanteret også tal fra England, men jeg ved at gennemsnitslevealderen i middelalderens Svendborg lå på 28 år for kvinder og 33 år for mænd. I de tal, skal man tage med, at børnedødeligheden har været stor og uden tvivl trækker gennemsnittet ned. Det ville dog ikke være urimeligt at sige, at en mand i midtfyrrene ville blive betragtet som gammel. Og så har der i øvrigt været en pestbølge i Storbritannien for få år siden, der har mindsket befolkningstallet betragteligt.
Hvis der fødes tre brødre i en adelig familie (magisk såvel som ikkemagisk) og den ældste står som arving til familiens gård, erhverv ’n stuff (I ved forhåbentligt hvad jeg mener), hvad bliver der så af de to yngre brødre?
Der er flere muligheder for, hvad en ikke-arving kan lave og man skal være meget velkommen til at være kreativ med det. Noget inspiration kan dog findes på vores jobinspiration, hvor de finere erhverv sagtens kunne være passende for de yngre sønner af en adelsmand. Derudover er der også muligheden for, at de yngre sønner måske tager vare på forskelligt ansvar for familieoverhovedet; for eksempel som ambassadører eller handelsrepræsentater - både hjemme og i udlandet. Det afhænger meget af, hvilke pligter den ældste søn har. Derudover er det også oplagt, at mange af dem vil være vægtere.
Vil varulve stadig være i stand til at udføre magi, når de er i menneskeskikkelse? Hvis ja, kan individer, der er født varulv, så godt være født uden magi? (jeg går ikke ud fra, mugglere er stærke nok til at overleve transformationen).
Ja, det kan de sagtens udføre magi i menneskeskikkelse. Fra bøgerne kender vi jo Remus Lupin, som underviser eleverne og har gået på Hogwarts, selvom han er varulv. Du har helt ret i, at mugglere ikke er i stand til at overleve transformationen og det betyder derfor, at fødte varulve altid vil have mindst én magisk forælder. De kan derfor godt være født uden magi, men så vil de ganske simpelt blive betegnet som fusere.
Hvad sker der hvis en fuldvoksen vampyr bliver bidt af en varulv, eller en varulv får blandet blod med en vampyr?
Vi tænker ikke så meget over varulve/vampyrer, fordi de i Rowlings bøger har nul og niks at gøre med hinanden. Derfor er beslutningen herfra, at det, hvis der sker noget som helst, ikke er andet end fysisk ubehag i en kortere periode - og selvfølgelig et sår efter selve biddet. Det er gift, men en vampyr kan ikke blive en varulv og en varulv kan ikke blive en vampyr.
Kan alle væsner opnå udødelig ved at indtage enhjørningeblod? Der beskrives blot at drikkeren vil have en halvt liv. Siden at vampyrer på TT ikke er udødelige, vil det da have samme effekt på dem hvis de indtog det, ligesom mennesker?
Nej, vampyrer har allerede i et eller andet omfang opgivet deres sjæl og derfor gør enhjørningeblod ikke noget for dem.
Har Animagus tøj på når de forvandler sig tilbage til deres menneskeform?
Animagis tøj forsvinder, når de forvandler sig og kommer igen, lidt ligesom at tøjet også følger med, når man transfererer sig.
Hvor lang tid tager det, at blive en lært kedelmager? Er der forskellige niveauer/stillinger, før man kan kalde sig en vaskeægte kedelmager?
Som håndværker går man typisk igennem en tid som lærling, hvor man er ulønnet, men modtager undervisning og bor hos sin mester. Når man har overstået læretiden (med en svendeprøve) bliver man svend og kan tjene en mester for en løn. Hvis man en dag er heldig og dygtig, kan man selv blive mester.
Det korte svar på det med tiden ville være, at det tager den tid det tager. Hvis hun er hurtig kan hun måske lære håndværket på 4 år, men det kan også tage 6.