Klubber og foreninger på Hogwarts
Nov 4, 2016 21:41:34 GMT
Post by Beedle on Nov 4, 2016 21:41:34 GMT
Klubber og foreninger
Som elev kan man involvere sig i alle de fritidsaktiviteter på Hogwarts man har lyst til. Nedenfor finder du et udsnit af de muligheder der vil være i spil. Hvis du selv har flere idéer er du velkommen til at poste dem i forslagstråden og så vil vi se på det.
For at blive en del af klubben skal du blot poste i denne tråd med din elevs bruger og skrive hvilken klub du gerne vil være med i. Vi vil dernæst fluks putte dig på listen. Lederposterne er først til mølle. Elever fra de andre skoler er naturligvis velkomne i alle klubber, omend de ikke kan være ledere
Duelklubben
For alle de elever, der gerne vil blive bedre til den ældle kunst at duellere. De mødes typisk i storsalen på en hverdagsaften og ledes af to professorer.
Ledere: Theodore Bennett &
Medlemmer:
Eliksirklub
Denne elevstyrede klub har eksisteret længe og haft flere medlemmer, der er gået ud af Hogwarts og er blevet anerkendte eliksirmestre. De har mulighed for at invitere gæster udefra til ekstra forelæsninger og får ofte adgang til dele af biblioteket, som andre ikke gør. Det er dog med frihed under ansvar og der holdes øje med, at de ikke kommer på afveje.
Leder: Iseabail MacFusty
Medlemmer:
Queerditchklub
Under femkampen er der en flok elever, der savner flyvesporten så meget, at de har stiftet en særlig queerditchklub, der mødes engang imellem nede på banen og spiller venskabelige kampe imod hinanden.
Leder: Diarmad MacFusty
Medlemmer: Avery Slughorn , Elphias Potter
Skolekoret
Hogwarts' kor, for alle de sangglade. Koret bruges tit i forbindelse med større begivenheder og synger eleverne ind på første skoledag.
Leder: Téarlach Slughorn
Medlemmer:
Tamerlane Troldmandsskakklub
Det nye og spændende spil, som spilles af den persiske hersker Timur, er nået til troldmandsverdenen gennem magiske handlende og har fundet en form, der tiltaler de mere logisk tænkende strateger. Spillet minder på mange måder om det troldmandsskak, som senere kommer til at være populært, med visse varianter, som du kan læse om her. Det spilles primært af de velhavende på Hogwarts, som har råd til at have deres eget skaksæt. Klubben er derfor også lettere eksklusiv og en god måde at møde ligesindede magikere på.
Leder: Rosamund of Burgh
Medlemmer: