|
Post by Frida Vinter on Jan 3, 2017 21:02:03 GMT
Frida skar en grimasse da han foreslog at han skulle bære hende op i seng og hun rystede på hovedet og forsøgte at slippe ud af hans greb, som om han ikke ville lade hende gå med det samme. "Jeg kan godt gå derop selv." Erklærede hun, selvom det langt fra var tilfældet og hun højst sandsynligt havde brug for hjælp, til at gå op til øverste etage i hytten. Hun havde dog ikke tænkt sig, at blive båret op til sin seng af Kailen, så ville hun hellere dø. Det var i hvert fald det hun havde i tankerne, da hun forsøgte at få et af sine ben ned på gulvet. Hun havde glemt, at hun havde haft så svært ved at gå før.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 3, 2017 22:21:22 GMT
Kailen havde forventet at hun gav ham lov til at sætte hende forsigtigt ned. Ærlig talt havde han håbet at hun ville med over til ildstedet. Da normanden i stedet valgte at falde halvt ud af hans arme, måtte han dog prøve at gribe hende så godt han kunne uden at hun kom til skade. Selvom hun fik sat sine ben på jorden, skyndte han sig at gribe ud efter hende, så han i stedet kunne støtte hende på de usikre stænger. Hans arme værkede en smule, men han slappede først af i dem når hun lå sikkert i sin seng. "Må jeg i det mindste følge dig derop, inden du triller ned af trappen igen?" Han smilede drillende til hende, og undlod at slippe.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 3, 2017 22:50:18 GMT
Frida formåede ikke at stå på sine ben og var ved at falde ned mod gulvet, da Kailen greb hende. Hun fik dog rettet sig op med hans hjælp og mødte skeptisk hans blik, selvom hun ikke rigtig havde noget andet valg end at lade ham hjælpe. "Fint nok." Sagde hun og lagde sin arm ind under hans og hovedet mod hans skulder. Et suk slap hen over hendes læber mens hun vaklende begyndte at gå. "Så længe du holder fingrene for dig selv." Bemærkede hun og tænkte ikke over, at det rent faktisk var det modsatte der var tilfældet lige nu.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 4, 2017 21:38:39 GMT
Kailens tænder klaprede lidt, og dog kløede han alligevel på. Det var som om at punchen gjorde hans krop immun for kulden som han fik bakset den fulde Durmstrangpige op af trappen. Han kunne ikke lade være med at kigge sig nysgerrigt omkring mens de gik, selvom han alligevel styrede målrettet mod Fridas seng som hun forsigtigt blev lagt ned på. Forsigtigt pakkede han tæppet omkring hende. Selv blev han stående, stadig let rystende af kulde, og trak sin røde festrobe tættere om sig. "Er det.. I orden hvis jeg bliver her til jeg har fået varmen?" Der var alligevel en god gåtur tilbage til slottet, og han havde på fornemmelsen at det ville være koldere uden hendes varme krop.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 4, 2017 21:58:55 GMT
Frida strittede ikke så meget imod, da han pakkede tæppet om hende og hun lagde sig bedre til rette, som en lille larve i sin pubbe. Hun kneb øjnene lidt sammen over synet af ham, det så ud som om han frøs og derfor overraskede hans næste spørgsmål hende ikke. "Ja okay.. der er et ekstra tæppe for forden af min seng." Sagde hun og gabte stort, mens hun lukkede sine øjne halvt i og betragtede ham gennem øjenvipperne. "Årh mit hoved snurrer.." Sagde hun og rynkede sine øjenbryn i en ynkelig mine. Derefter rullede hun om på ryggen, mens hun lagde hovedet lidt tilbage med et suk.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 5, 2017 9:37:22 GMT
Kailen trak tæppet omkring sig. Han havde håbet at hun havde tilbudt en anden form for varme, men startede med at sætte sig for foden af sengen så han ikke stod midt i rummet og blomstrede. "Jeg tror at det bliver værre i morgen." Han grinede let. Han havde aldrig rigtig prøvet at have tømmermænd, men han hørt at det ikke var noget at glæde sig til. Han kiggede endnu engang ned på hendes halvsovende skikkelse, før han smidigt fik lagt sig ned på sengen så han lå bag hende. Dog rullet pænt ind i sit eget tæppe til en start.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 5, 2017 11:22:45 GMT
Frida sukkede frustreret over hans ord, mens hun lukkede sine øjne hårdt i og forsøgte at finde frem til et eller andet fokus i sine tanker. Det fungerede dog ikke, da hun havde drukket alt for meget. "Kan man ikke gøre et eller andet for at det holder op?" Sagde hun mens hun trak tæppet længere op over sine skuldre. Da han lagde sig ned, sendte hun ham et advarende blik og rynkede sine øjenbryn lidt. "Du kan altså ikke ligge i min seng. Du må ikke engang være på mit værelse." Sagde hun og vendte sig om på siden så hun lå med ryggen til ham. Hun håbede snart Svala ville komme.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 5, 2017 15:37:28 GMT
Kailen havde ingen gode råd til tømmermænd. Han frygtede selv hvordan hans hoved ville have det når han vågnede op i morgen. Det bed lidt i hans mave da hun bad ham om at flytte sig. Han havde måske taget en chance men han kunne ikke rigtig se hvad der var galt i det, han havde altid syntes det var hyggeligt at ligge tæt. "Jeg skal nok holde mig under mig eget tæppe." I hvert fald for nu. Han lagde sig ligeså på siden, men modstod fristelsen til at ligge armene om hende. "Bare til jeg har fået varmen.. Så skal jeg nok gå." Han håbede at hun ville skifte mening, men måske at vinen var ved at fortage sig?
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 5, 2017 17:20:58 GMT
Frida kunne ikke gøre så meget andet end at lade ham ligge, hun var for fuld til at begynde at tvinge ham ud derfra og egentlig virkede det som om han kunne finde ud af at opføre sig pænt. Hun trak derfor bare på skuldrene og lagde sig bedre til rette, mens hun modstod lysten til at putte sig ind mod ham for at få varmen. Hun ville ikke give ham nogen ideer. "Fint.." Mumlede hun og lukkede sine øjne i, mens hun forsøgte at falde til ro, selvom det var svært når han lå lige ved siden af hende. "Så længe du lover ikke at blive liggende." Tilføjede hun og bøjede benene op foran sin krop.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 5, 2017 18:19:57 GMT
Havde Frida gjort nogen tilnærmelser, havde Kailen med stor sandsynlighed ikke holdt sig tilbage. Han var vokset op med at kærlighed og det at udtrykke det med hinanden ikke var noget man skulle skamme sig over, men alligevel havde han selvdisciplin nok til ikke at gøre noget ved Frida som han ikke var sikker på at hun ville have. Et var at han gang på gang havde set sine søstre og kusiner lokke mænd i uføre, han var selv et resultat af williernes magi, men selvom han var sikker på at nordmanden ville bryde sig om det, ville han ikke tvinge hende. I stedet puttede han sig blot en smule ind til hende, som han grådigt sugede nærheden til sig. "Jeg skal prøve. Men man bliver træt af at bære et fuldt spetakkel fra slottet og herned." Han drillede, og alligevel var han fristet til at blive liggende. Den store seng på hans sovesal føltes så tom.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 5, 2017 19:04:57 GMT
Frida havde aldrig ligget så tæt på en dreng hun ikke var i familie med og hvis hun ikke havde været så beruset, havde hun nok rykket over i Svalas seng med det samme. I den tilstand hun var i, virkede det dog som det mest naturlige i verden og hun rykkede kun en smule på sig for at han ikke lå alt for tæt på hende. Hans ord fik hende til at udbryde en forarget mine og hun puffede en albue imod ham med et fnys. "Jeg er ikke noget spetakkel." Bemærkede hun og halvt mod ham. "Det er dig der danser mærkeligt og kæfter op om alle mulige ting.." Sagde hun inden hun vendte ryggen til ham og strøg sit hår væk fra sit ansigt.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 5, 2017 19:40:10 GMT
Kailen havde en smule svært ved at læse Frida, særligt lige nu hvor de ikke kiggede på hinanden. Som hun protesterede videre blev han dog liggende, i håbet om at indse hvor behageligt det var at have et andet menneske tæt på. Han håbede at hun ligesom ham lavede sjov, og at hun ikke havde taget det han sagde personligt. "Er det en skidt ting?" Han løftede sig en smule så han kunne se på hende. Han havde lært at eje hvad han var, men det kunne godt være at hun ikke var ligeså begejstret for hans ord og hans mærkelige dansetrin.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 5, 2017 20:02:57 GMT
Frida mumlede nogle utydelig ord og gabte en anelse inden hun trak tæppet længere op over sine skuldre og forsøgte at få varmen. "Neej" Sagde hun en smule højere. Derefter sukkede hun en anelse og åbnede sine øjne med et svagt smil. "Det er bare anderledes." Sagde hun og så ud i luften mens hun forsøgte at fokusere på Svalas seng. Hun havde det egentlig ikke så godt længere. Hun ville aldrig forstå hvorfor folk drak alkohol.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 5, 2017 22:35:58 GMT
Kailen lagde mærke til at hun stadig frøs, og tøvede let før han forsigtigt lagde en arm om hende så han kunne hjælpe med at varme hende. Han holdt stadig hænderne udenpå tæppet, og alligevel spredte det en varm følelse fra hans bryst at have hende så tæt på. "Anderledes er godt." Han smilede let, og modstod fristelsen til at nusse hende med sin tommelfinger. At holde om hende måtte være nok for nu, med mindre at hun begyndte at protestere.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 6, 2017 8:24:21 GMT
Frida var efterhånden tæt på at falde i søvn, alkoholen gjorde hende tung i hovedet og selvom hun ikke ville sove ved siden af en dreng, var hendes krop efterhånden så udmattet at det var svært at holde sig vågen. "Mhm.." Svarede hun og lukkede sine øjne igen, mens hun sukkede afdæmpet. Hun havde knapt nok lagt mærke til at han havde lagt en arm om hende og derfor protesterede hun heller ikke, men svævede bare længere mod drømmeland og længere væk fra bevidstheden om at han lå lige der ved siden af hende.
|
|