|
Post by Frida Vinter on Dec 27, 2016 19:01:22 GMT
Frida smilede en anelse over hans ord og løftede selv sit bæger, men drak dog ikke mere af det. Hendes kinder var blevet en smule røde over hans ord, hun var ikke vant til at drenge var så søde og følelsen var en smule fremmed. "Gør han?" Sagde hun kort og rynkede bekymret sine øjenbryn, inden hun strøg en lok af sit hår bag øret. "Det er det vel. Jeg tror ikke jeg har lyst til at tage hjem igen, ikke efter jeg har prøvet at se hvordan det er i Hogsmeade. Måske jeg kunne få en lille stilling der i en butik." Sagde hun og blottede sine tænder en anelse. Hun var så småt begyndt at drømme lidt om en fremtid sammen med mennesker ligesom hende.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Dec 27, 2016 20:09:06 GMT
Kailen trak på skuldrene. Han havde for længst afskrevet sig Eoin, så hans forsøg var temmelig nytteløse. I stedet forsøgte han blot at opmuntre Durmstrangpigen foran sig. Han kunne godt lide hende, hun var ikke som så mange af de andre, ligesom ham. Misundeligt kiggede han på hendes simple kjole, og kløede sig omkring halsen hvor den broderede guldtråd sad og bed. "Har i ikke troldmandsbyer i Norge?" Han havde ingen ide om hvor enestående et fænomen Hogsmeade var. "Selvom jeg syntes at det er en god ide at blive i Skotland." Han blinkede let til hende og tog endnu en tår.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 27, 2016 20:28:43 GMT
Frida rystede på hovedet og smilede skævt til ham. "Måske er der nogle familier, men landskabet er så anderledes. I Norge er der mange store bjerge, der er ikke så store byer, flere små huse spredt over det hele. Det er svært at have samlinger.. som her.." Sagde hun og så lidt op mod ham, men skyndte sig at se væk, da han blinkede til hende. Hun blev en smule flov. "Og nu kender jeg jo så mange herfra.. Selvom.. Jeg må indrømme at der er nogle jeg ikke bryder mig så meget om." Bemærkede hun og sendte ham et hurtigt skævt smil.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Dec 27, 2016 22:36:31 GMT
Kailen forsøgte at forestille sig det, men ærlig talt havde han ikke set nok af verden til rigtig at kunne sætte sig ind i det. Han rynkede let brynene, da hun dog betroede til ham at der var nogle elever på hans skole hun brød sig knap så meget om. De var ikke lige gode alle sammen, og alligevel gjorde hendes svar ham nysgerrig omkring hvorvidt det var fordi hun var kræsen eller fordi nogen havde opført sig dårligt overfor hende. Efter at have måtte høre på en del gennem sin skolegang, gættede han dog på det sidste. "Jeg kan ikke rigtig undskylde på Hele Hogwarts vegne.. Selvom jeg på en måde repræsenterer dem.. Men jeg tror vi tænker på de samme få." Han ville ikke engang bruge tid på at spørge om hvem de var, han kendte typen.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 27, 2016 22:47:09 GMT
Frida kunne ikke forestille sig at dem hun tænkte på, havde særlig høje tanker om femkampsdeltageren og hun smilede derfor op til ham og nikkede langsomt. "Det ved jeg. Nogle gange er det bare hårdt. Jeg forstår egentlig heller ikke hvorfor de lige er blevet sure på mig.. " Sagde hun og rynkede sine øjenbryn lidt, mens hun tænkte på Edmund og Agneta. "Måske jeg skulle forsøge at opføre mig bedre, det kan være det hjælper." Sagde hun og rynkede sine øjenbryn i en tænksom mine.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Dec 27, 2016 23:56:27 GMT
Kailen kendte ikke den unge Durmstrangpige særlig godt, og dog kunne han ikke rigtig forestille sig at hun havde gjort noget for at provokere nogle af skolens snæversynede dødbidere. Han havde koppen på vej op til munden for at drikke, men tog den ned igen og knugede den let da han hørte hendes opfølgende ord. "Hvorfor skal du opføre dig bedre, når de tydeligvis ikke gør? Måske er det fordi at jeg er født udenfor det der adelige rod, men ærlig talt skal du ikke lade dem tro at de er noget fordi de har et pænt efternavn. De kan tage al deres snak om blod og stikke det op hvor solen ikke skinner." Han sendte hende et bestemt, men selvsikkert smil. Selv havde han lært at eje hvem han var og hvor han kom fra, til de ikke længere havde noget nyt at sige om ham.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 28, 2016 0:06:58 GMT
Frida blev næsten helt chokkeret over hans ord og hun lagde hovedet lidt på skrå, mens hun kneb øjnene sammen i et lettere forundret blik. Han kom virkelig fra en anden opvækst end hun. "Jeg har altid lært at jeg skal opføre mig pænt, selv hvis andre ikke gør." Sagde hun og viftede lidt med den ene arm, mens hun vendte blikket ned mod punchen. "Måske jeg skulle prøve noget andet.." Tilføjede hun og tog en stor tår af bægeret, for til sidst at stille det væk og skære en grimasse. Hun sukkede opgivende og himlede med øjnene, hun duede ikke rigtig til at opføre sig vildt og vovet.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Dec 28, 2016 15:23:26 GMT
Kailen havde bemærket at hans sæt af værdier adskildte sig fra Durmstrangpigens. Willierne opførte sig åbenbart meget anderledes end hendes kristne familie. Han ville heller ikke presse hende ud i noget hun ikke havde lyst til, han syntes bare at det var forkert at folk fik lov til at bruge hende som deres dørmåtte. "Du behøver jo ikke at synke ned på deres niveau. Men de skal vel ikke have lov til at være lede imod dig.. Så bliver de jo bare ved?" Han havde selv ikke sluppet koppen endnu, som han smilede opmuntrende til hende. Selvom han var en kriger, kunne han ikke lade være med at beundre hendes storsind.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 28, 2016 15:44:26 GMT
Frida sukkede opgivende og rynkede sine øjenbryn mens hun rullede lidt med øjnene. "Nej men.. altså jeg prøver også at forsvare mig selv men det gør det bare sjovere for dem." Sagde hun og strøg sit hår bag ørene, der i dagens anledning var løst. "Men nu det er yule må man tænke på næstekærlighed.. vores præst taler altid om dette på denne årstid. Jeg kan ikke være kristen og behandle folk dårligt. Jeg må være et større menneske." Bemærkede hun og smilede lidt til ham. "Gud ser alt. Som man siger.." Hendes blik blev en smule fjernt. Hun tænkte på om han ville tilgive at hun var en heks - om hun ville brænde op i helvedet.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Dec 28, 2016 16:22:38 GMT
Kailen vidste ikke særlig meget om hvem hendes gud var. Han havde hørt at han var streng, og at han ikke brød sig om hekse og troldmænd, eller willier. Han havde lidt svært ved at forstå hvorfor Frida blev ved med at gøre som han sagde, hvis han ikke kunne lide at hun var en heks. "Willierne har ikke guder ligesom menneskerne har det. De svarer kun til hinanden, og ikke til en mand vi ikke kan se. Men er han ikke sur over at du er en heks.. Din gud?" Han spurgte ikke fordi han ville skubbe til hendes opfattelse af sig selv, men mest af alt fordi han var nysgerrig.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 28, 2016 16:31:05 GMT
Frida nikkede og smilede en enkelt gang inden hun vendte blikket væk. "Mine forældre sendte mig til en præst fordi de troede jeg var besat af en dæmon. Han fik mig renset.. troede han. Sagen er jeg blev bedre til at styre det. Da Durmstrang underviseren kom var mine forældre vist bare glade for at slippe af med mig. De fleste tror at jeg er gået i kloster og de ville nok brænde mig på bålet hvis de kendte sandheden." Sagde hun med et mat udtryk i sine øjne. "Jeg håber på Gud tilgiver mig for den jeg er.. Jeg håber på han er kærligere end min præst." Sagde hun og vendte blikket ned. Det var ikke de bedste minder hun genkaldte ved denne historie. Det mindede hende om at der ikke var nogen der elskede hende.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Dec 28, 2016 16:54:58 GMT
Kailen forstod ikke helt hvad hun sagde, og dog fattede han essensen af det. Det måtte være lidt ligesom da Eoin havde taget ham, og forsøgt at tvinge ham til at være hans søn. Ud over at han var sluppet fri da det, det virkede det ikke rigtig til at Frida var. "Men hvis han får dig til at føle dig skyldig hele tiden.. Så er han da ikke særlig god?" Han havde aldrig helt forstået hvorfor folk troede på den slags ting, der tvang dem til at opføre sig på en bestemt måde, som de egentlig ikke havde lyst til.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 28, 2016 17:25:12 GMT
Frida trak sine øjenbryn sammen over hans spørgsmål og blinkede lidt med sine øjne. Hun følte sig en smule forvirret. Han satte spørgsmålstegn ved hendes livsgrundlag. Det var en smule uoverskueligt. "Nej men altså.. jeg.. hvis jeg nu opfører mig bedre og ikke altid kæfter op så føler jeg mig nok ikke så skyldig." Sagde hun selvom hun godt kunne høre det ikke gav mening. "Jeg har ikke andet end ham i mit liv. Hans kærlighed er det eneste jeg har.." Sagde hun med et lille opgivende suk og rakte ud efter sit bæger med punch og drak resten af det i en slurk.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Dec 29, 2016 17:25:59 GMT
Kailen fik en smule dårlig samvittighed over at hans nysgerrighed var løbet af med ham. Det var tydeligvis ikke spørgsmål hun var vant til at blive stillet, eller klar til at reflektere over. På trods af at det frustrerede ham at se hende være så fanget i forestillingen om at hendes gud ville straffe alle de ting hun gjorde, ville han sandsynligvis ikke komme særlig langt hvis han forsøgte at ruske det fra hende i aften. I stedet gjorde det ham blot trist til mode, da hun ytrede hvor alene det fik hende til at føle sig. "Man kan finde kærlighed andre steder end hos sine forældre. Den er imellem os mennesker over det hele." Han trådte let tættere på hende og strøg en lok af hendes blonde år om bag hendes øre. "Man skan bare vide hvor man skal lede." Kailens intimsfære var nærmest ikke eksisterende, og han trådte måske også et skridt for tæt på Durmstrangpigen som hans blik faldt ned i hendes øjne.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Dec 29, 2016 19:27:32 GMT
Frida var ikke helt tilpas med situationen, nok var hun vant til mænd der overskred grænser* men det overraskede hende altid, når det skete igen. Hun trådte forsigtig et skridt tilbage, et stykke længere væk fra Kailen og følte sig pludselig mere beruset, end hun troede hun var, da hun rørte sig. "Undskyld, men jeg tror du har fået den forkerte ide. Jeg er ikke den slags pige." Sagde hun og rynkede sine øjenbryn en anelse, mens hun løftede sin hage. "Jeg går ikke bare rundt og deler min 'kærlighed' ud til alle." Tilføjede hun og sukkede dybt, inden hun mødte hans blik en anelse skeptisk. Hun var efterhånden træt af fyre, som bare gerne ville have tøjet af hende. OOC: *Ja Silvester Nordström jeg taler til dig.
|
|