|
Post by Kailen Fawley on Jan 6, 2017 16:50:48 GMT
Kailen selv gabte en lille smule, som han lagde sig en smule bedre til rette da Frida ikke protesterede over hans arm. Han havde ikke lovet hende at han ikke ville sove der, og som han svagt lukkede øjnene begyndte det at virke som en bedre og bedre ide. Hans vejrtrækning begyndte at blive afslappet, som hans krop faldt til ro med nordmanden i sine arme. Før han kunne nå at liste ud af sengen, var han faldet til ro, og i en dyb søvn.
Næste morgen lå han stadig i sengen. I nattens løb havde begge arme sneget sig omkring Frida, og dog havde de ikke formået at kravle ned i hendes tæppepuppe. I stedet kildede hans rolige vejrtrækning hende blot blidt, som han stadig sov tungt.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 6, 2017 18:15:01 GMT
Det var en smule tidligt da Frida vågnede, halvt liggende oven på noget og som hun lyttede til rummet, bemærkede hun også nogens vejrtrækning. Hun åbnede øjnene med et sæt og vendte hovedet op mod skikkelsen i mørket. Hun lå oven på hans skulder, med hans arme rundt om sig og hendes næste reaktion var at kigge ned ad sig. Hun havde stadig sit tøj på og hans hænder lå udenpå tæppet, måske var det ikke så galt som hun et øjeblik havde troet. Nervøst skævede hun over mod Svala, der så ud til at sove inden hun vendte ansigtet tilbage mod Kailen og bed sig i underlæben. Hun forsøgte at sætte sig op uden at vække ham, men så snart hun løftede hovedet en smule, fik hun en dundrende hovedpine.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 6, 2017 19:43:56 GMT
Kailen kunne ikke huske hvornår han sidst havde sovet så godt. Sengen var måske en smule lille til to personer, og alligevel hvilede der et lille tilfreds smil på hans læber som han vågnede og forsigtigt slog øjnene op. Noget havde bevæget sig, men han var ikke sikker på om Frida var vågen eller om hun sov. Han havde været midt i en god drøm, og holdt de blå øjne lukkede i håb om at kunne vende tilbage til den. "Er du vågen?" Han hviskede forsigtigt, mens hans øjne alligevel endte med at glide op og kigge på hende.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 6, 2017 19:57:44 GMT
Frida bandede indvendigt da han talte, hun havde vækket ham og hendes plan om at liste uset ud af sengen var derfor gået i vasken. Hun lagde hovedet tilbage på hans skulder og så mod ham. "Jah.." Svarede hun ligeså forsigtig og smilede en anelse. "Jeg har det ikke så godt." Hviskede hun og skar en svag grimasse, inden hun vendte ansigtet hen mod Svala for at se om de havde vækket hende. Det så dog stadig ud til hun sov, men de havde også alle haft en lang aften.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 6, 2017 20:08:44 GMT
Kailen smilede ned til hende. Det var måske ikke elskov de havde delt, og alligevel havde han en varm fornemmelse i maven over at have holdt om hende natten igennem. En bekymret rynke samlede sig dog imellem hans bryn da hun fortalte at hun ikke havde det så godt. Hans eget hoved snurrede en smule, og egentlig havde han mest af alt lyst til at ligge sig til at sove igen i håb om at det blev bedre. "Skal du kaste op..?" Han vidste det var en af konsekvenserne ved at drikke alkohol, og hurtigt glemte han sine egne tømmermænd for i stedet at hjælpe hende.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 6, 2017 20:18:18 GMT
Frida skulle ikke kaste op, men det var lige før hun ønskede at hun skulle, for at hun kunne komme af med den dårlige fornemmelse i kroppen hurtigere. Hun rystede lidt på hovedet og lukkede sine øjne. "Nej.. jeg er bare.. svimmel og har dunken i hovedet." Sagde hun og skævede op mod ham et kort øjeblik. "Er det normalt når man har drukket? Jeg skulle aldrig have drukket så meget.." Hviskede hun og lagde sig om på siden så hun havde ansigtet mod ham. Et kort sekund blev hendes blik fjernt, indtil hun til sidst lukkede sine øjne i og rynkede sine øjenbryn.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 6, 2017 20:34:06 GMT
Kailen havde ikke de store erfaringer med tømmermænd. Han havde prøvet at vågne op med hovedpine en enkelt gang efter at en af de andre drenge havde smuglet en flaske ildwhiskey op på deres værelse, men han var ikke sikker på om Frida havde det så slemt eller værre. "Det er vidst meget normalt.. Specielt hvis det er første gang.." Han smilede forsigtigt, og plantede et lille ømt kys på hendes pande, som om det kunne få det hele til at gå væk igen.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 6, 2017 20:50:53 GMT
Kailens kys hjalp ikke meget, andet end at gøre hende en smule utilpas. Selvom hun havde tøj på, kunne hun ikke lade være med at tænke på om der var sket noget, for ærlig talt kunne hun ikke huske meget af det. "Det er det." Sagde hun og trak tæppet længere op omkring sine skuldre, mens hun puttede sig tættere ind mod ham. Kulden i hytten var blevet værre i løbet af natten. "Skete der noget igår?" Hviskede hun og så op på ham med et nervøst blik i sine øjne. Hun håbede han havde respekteret hendes ønske, ellers skulle hun ligge her sammen med en der havde overtrådt hendes grænser og det havde hun ikke meget lyst til.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 6, 2017 20:59:35 GMT
Kailen ænsede ikke rigtig kulden i hytten, siden han lå med armene om Frida. Han havde altid været temmelig varmblodet, og dog håbede han ikke at det var den eneste grund til at hun puttede sig ind til ham. Han blinkede et par gange da hun spurgte om der var sket noget, mens han prøvede at afkode om hun spurgte til hele aftnen, eller noget mere specifikt. Uden helt at være sikker på hvad hun mente og hvad hun kunne huske trak han let på skuldrene. "Jeg fulgte dig hjem, og pakkede dig ind i et tæppe.. Og så kom jeg vidst til at falde i søvn.." Han skammede sig ikke over at det måske var en smule overlagt at han var blevet i hendes seng, og der var derfor heller intet undskyldende over det lille smil der trådte frem på hans læber.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 6, 2017 21:31:06 GMT
Frida havde glemt at hun havde bedt ham om at gå, men hun kunne ikke forestille sig at hun havde været ok med at han blev der. Hun kunne dog ikke rigtig være vred på ham, ikke efter han havde været så venlig at følge hende tilbage. Hun ville nok være endt et sted ude i græsset ellers. "Kom til hm?" Sagde hun og så ham i øjnene med et skeptisk blik. Han virkede dog som om han sagde sandheden og hun accepterede, at der heldigvis ikke var sket det hun havde troet. "Tak fordi du fulgte mig tilbage.." Tilføjede hun og smilede en anelse til ham.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 6, 2017 21:53:02 GMT
Kailen smilede ned til hende, og sendte hende et uskyldigt smil. I det mindste huskede hun ikke at hun havde afkrævet et løfte om at han ikke sov i hendes seng. Han lod derfor også blot sit svar blive ved smilet, mens hans blå øjne kiggede omsorgsfuldt ned på hendes lettere plagede ansigt. "Det var så lidt. Det bedste at gøre for at få hovedpinen til at gå væk er nok at sove videre. Jeg tror ikke at de regner med at nogen af eleverne er i stand til noget fornuftigt i dag." Han kunne godt blive liggende med Frida i sine arme meget længere, og tænkte ikke på det ramaskrig det ville udløse hvis nogen så dem.
|
|
|
Post by Frida Vinter on Jan 6, 2017 22:05:10 GMT
Frida nikkede lidt over hans ord inden hun så ned og pressede sine læber mod hinanden. "Jeg tror bare det er bedst hvis du går tilbage nu.." Sagde hun og vendte ansigtet halvt hen mod Svala. "Hvis du bliver liggende ender jeg i problemer." Hviskede hun og så ham i øjnene. "Nogle af vores undervisere er ret strikse." Hun så ham i øjnene og smilede undskyldende. Egentlig havde hun ikke lyst til at han gik, men frygten for at blive fanget var større.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 6, 2017 23:12:15 GMT
Kailen havde mest af alt lyst til at blive liggende og sove den svage dunken i hans hoved ud med Frida i armene. Hun var dog ikke længere fuld, og han havde på fornemmelsen at hun var knap så villig til at gå på kompromis med alle sine regler når hun var ædru. Underviserne fra Durmstrang var en smule skræmmende, og det var nok bedst at deres troldelignende professor ikke fandt dem i samme seng. Han rejse sig smidigt, og skar en grimasse som hovedpinen for alvor ramte ham. "Tak for en god aften.. Og god bedring." Han hviskede stadig som han blinkede let til hende, og listede ud af værelset med sin røde festrobe svingende omkring sig.
//Lukket
|
|