|
Post by Timur Obolensky on Dec 8, 2016 0:10:41 GMT
Da Dimas kyssede ham var det det bedste han kunne have gjort. Der kunne siges meget uden ord og Timur smeltede en smule, før han relativt elegant fik trådt ud af bukserne uden at bryde kontakten helt.
"Du er den bedste kæreste," mumlede han tæt på krøltoppens læber. Med et smørret smil på sine egne, dumpede han ned på sengen og trak diskret et af tæpperne hen over sig, så han ikke sat splitternøgen, som han hev sine støvler af med et blik over på Dimas.
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Dec 8, 2016 0:17:58 GMT
Dimas vidste ikke helt, hvad han gjorde for at fortjene ordene, men de varmede ham helt ud til fingerspidserne og han måtte smile dumt. En dyb indånding hævede hans bryst og han drejede sig instinktivt, da Timur satte sig. Højdeforskellen gjorde pludselig ham selv bevidst om sin egen, mindre diskrete tilstand og han rømmede sig lidt, før han selv bøjede sig for at tage sine sko af.
"Hvorfor synes du det?" spurgte han endelig med et lille smil, en smule rød om ørerne selv i sin berusede tilstand, som han fik has på den ene sko. En lille del af ham havde en smule travlt med også selv at komme ned at sidde, mere tildækket.
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Dec 8, 2016 0:23:31 GMT
Timurs blik gled ret indiskret over valencianerens velformede krop og et svagt gys gik gennem ham over synet. Han mødte dog hans blik ved spørgsmålet og smilede varmt.
"Du er sød og omsorgsfuld," konstaterede han, som han kom af med sin anden støvle og rykkede sig lidt bagud på sengen, uden at se væk. "Du kysser fantastisk. Og du er loyal."
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Dec 8, 2016 0:30:12 GMT
Berusede Dimas var mindre selvbevidst end ædru Dimas, men alligevel ikke helt nok til ikke at være helt klar over blikkene fra Timur. Han fik dog has på sin anden sko med værdigheden i behold og som han selv skævede til russeren på sengen, glemte hans fulde hjerne snart nogle af forbeholdende. Godt hjulpet på vej af ordene.
Langsomt drejede han sig helt mod den anden igen og sank en enkelt gang, før han smilede skævt. "Er der også plads til mig i den seng?"
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Dec 8, 2016 0:34:49 GMT
Timur grinede dumt over Dimas' manglende fokus på hans svar og nikkede til spørgsmålet. "Jeg har altid plads til dig," lovede han, som han rykkede lidt længere ind, uden at slippe ham med blikket.
Hans krop var vinklet mod valencianeren og hele hans fokus lå der. Pyt med søde, bløde erklæringer af følelser og pjat. Han var ung, beruset og han vidste godt hvad han gerne ville have.
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Dec 8, 2016 0:40:35 GMT
Et skævt smil voksede sig tydeligere og da den anden rykkede længere tilbage, var han ikke sen til at følge efter. Med knæene i madrassen og hænderne som støtte, tog det ham ikke lang tid at indtage en plads hævet over Timur.
Smilet voksede lidt under krøllerne, der faldt frem, men han sagde ikke mere. I stedet lænede han sig frem og fangede russerens læber i et krævende kys.
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Dec 8, 2016 0:53:07 GMT
Det var surrealistisk at gå fra yuleballet, hvor han i den grad lod som om han var en anden, til nu med Dimas, hvor han ikke lod som noget som helst. Da krøltoppen kyssede ham fik det hans mellemgulv til at snurre. Hans ene hånd gled op over hans ryg og en dæmpet lyd forlod ham ind imod valencianerens' læber.
Endelig, stakåndet efter kysset og fortumlet i hovedet, fik en dumt smilende russer sat ord på sine tanker. Delvist.
"Dimas?" Han klarede halsen lidt. "Der er en ting jeg gerne vil have dig til... Hvis... Hvis du har lyst."
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Dec 8, 2016 1:00:45 GMT
Dimas var helt opslugt og hans hud brændte let der, hvor varme hænder strøg over dem. Det var ikke bevidst at han trykkede sig tættere ind til russeren, men det skete og da kysset endte, gjorde han ikke afstanden større.
Han ville have genoptaget det efter en indånding, hvis ikke Timur var kommet ham i forkøbet. Mørke øjne granskede lyse og hans tanker gik uværgeligt i en retning, før han halvt om halvt indså at russeren nok ikke ville spørge på den måde, om noget han allerede havde gjort én gang.
"Hvad er det?" spurgte han hæst med et afventende blik, der gnistrende af nysgerrighed. Timur virkede næsten nervøs, trods smilet.
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Dec 8, 2016 1:05:50 GMT
Han ville nok ikke have spurgt i ædru tilstand, men lige nu med alle nerveenderne summende efter kysset, fandt han det i sig selv og så op på Dimas med et lille, nervøst smil.
"Du ved hvordan en mand og en kvinde ligger med hinanden?" Hans bryn trak sig en anelse sammen i et forsøg på at fokusere. "To mænd... De kan næsten gøre det samme, hvis den ene godt kan lide det... I... Altså..."
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Dec 8, 2016 1:11:27 GMT
Dimas var ikke indstillet på at tale og overvejede hvad der ville ske, hvis han bare stjal endnu et kys. Heldigvis vandt hans nysgerrighed og i det næste øjeblik var impulsen ikke så fremtrædende.
Han sank ned på albuerne og rynken mellem hans bryn afslørede klart at den berusede hjerne ikke kunne stykke det sammen. "Jeg forstår ikke," konstaterede han med en lille hovedrysten og blinkede for at klare sine tanker. "Som en mand og kvinde? Hvordan...?"
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Dec 8, 2016 1:15:04 GMT
En enklelt lidt opgivende, men mest af alt selvbevidst lyd forlod Timur, som kæmpede med sig selv et øjeblik, før han så Dimas i øjnene og forsøgte sig igen. Det var ikke let for ham at tale om.
"Nogen mænd kan godt lide af blive taget... Bagi...?" Hans blik flakkede en anelse og han havde det varmt. "Jeg kan godt lide det," tvang han sig selv til at tilføje.
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Dec 8, 2016 1:20:19 GMT
Lige i det tilfælde var det både en fordel og en ulempe at Dimas var beruset. Det krævede udpenslingen før kobberknutten faldt og hans øjenbryn gled op i et decideret forbløffet udtryk.
"Oh," blev hans første, uintelligente reaktion. Bibelske tanker om sodomi fløj pludselig gennem hans hoved og han måtte synke en enkelt gang, før han fik dem væk.
Blikket flakkede over Timur og øjenbrynene forblev let sammentrukne, men han havde ikke trukket sig væk. "Og du vil gerne have mig til..." Det var ikke nødvendigt at færdiggøre sætningen. Han sank endnu engang.
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Dec 8, 2016 1:25:24 GMT
Timur havde i det øjeblik lidt brug for en pude eller noget andet han kunne gemme sig bag. Han havde dog ingenting og kunne i stedet se alle tankerne ryge gennem Dimas' hoved. Da han endte med at synke, men ikke var sprunget op og stukket af endnu, smilede russeren mat og mest af alt undskyldende.
"Du behøver ikke," forsikrede han. "Det er bare... Det er der også nogen der godt kan lide. Jeg håbede du måske var en af dem..."
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Dec 8, 2016 1:29:32 GMT
Dimas, der aldrig havde tænkt tanken i sit liv, havde brug for et øjeblik. Han tænkte ikke meget over at han mere eller mindre holdt Timur som gidsel under sig. I stedet så han blot ned på ham med et flakkende blik.
Efter flere sekunders eftertænksom stilhed, tog han en indånding. "Det er bare... Jeg forstår ikke, hvordan der er plads? Jeg har ikke lyst til at gøre dig ondt."
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Dec 8, 2016 12:32:15 GMT
Blikket flakkede en smule, som han så halvnervøst op på Dimas. Han sank en enkelt klump da krøltoppen brød stilheden og fugtede sine læber. "Det... Bliver der. Det tager lidt mere tid end hvis det bare er hånden."
Et lille, halvhjertet smil trak sig op på hans læber. "Men det føles virkelig godt når det lykkes. Tæt." Han sank en klump. Jeg vil gerne være tæt på dig."
|
|