Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Dimas San Nicolas on Dec 8, 2016 19:11:16 GMT
Selv i sin fuldskab, bemærkede han Timurs nervøsitet og selvom det måske var alvorligt, kom han til at smile en anelse. "Hm," lød det underfundigt fra ham, før han bøjede sig frem og strøg næsetippen mod russerens.
Efter at have trykket et lille, blidt kys mod hans læber, løftede han sig lidt op igen. "Hvis du gerne vil have det," svarede han stille med hamrende hjerte og ikke komplet fri af begæret fra før.
Post by Timur Obolensky on Dec 8, 2016 19:18:38 GMT
Timur var let til fals for kys og små, søde gestusser som en næsetip, der blev strøget mod hans. Han smeltede da også lidt over netop det og smilede mere reelt ved svaret, før han klarede halsen en smule igen. "Ja?"
Han fugtede læberne og lod sine egne fingre glide over Dimas' side, imens han betragtede ham over sig. "Mm. Du er altså virkelig pæn uden tøj på, kæreste," bemærkede han med et lettere smørret smil, der var begyndt at vokse frem på hans læber.
Post by Dimas San Nicolas on Dec 8, 2016 21:50:05 GMT
Dimas var ikke helt sikker på, om han var fuldt ud klar over, hvad det var han gik med til. Hans berusede hjerne kunne ikke tænke meget nærmere over det. Den var mere fokuseret på fornemmelsen af varm hud op mod sin egen og fingre, der ramte kildne punkter. Han gav sig lidt og smilede skævt, næsten drenget.
"Du er varm," konstaterede han selv og lænede sig frem for at gentage sin egen bevægelse med næsetippen. I stedet for at fortsætte efter læberne igen, ændrede han kurs og satte i stedet en blød hals og fremtrædende kraveben for skud. Ind mellem små kys, trak et smørret smil op på hans læber igen og han skottede kort op under krøllerne. "Og lækker."
Post by Timur Obolensky on Dec 9, 2016 16:01:59 GMT
Timur var ikke rigtig kilden, men et lavt fnis forlod ham alligevel, som Dimas' kys tegnede et spor fra hans hals til hans kraveben. Hans øjne faldt dog også halvt i og mødte det mørke blik en smule omtumlet, men med et dumt smil.
"Mindre snak og flere kys, bemærkede han kæphøjt, som hans fingre gled ind i mørke krøller. "Please?"
Post by Dimas San Nicolas on Dec 9, 2016 23:18:23 GMT
Dimas var halvt gemt bag sine egne krøller, som han så op mod Timur og lo lavmælt ind mod varm hud over ønsket. Mørke øjenbryn hævede sig lidt, men han efterkom uden protester og bøjede sig ned over fremtrædende kraveben. Det var lidt for nemt at fortabe sig der og uden at han helt vidste hvordan, fik han sneget sig længere ned.
Først da han havde trykket et kys lige over russerens navle, lo han dæmpet ind mod huden der. Et krøllet hoved løftede sig op igen og han krabbede sig op på armene, indtil han igen kunne se ned på Timur.
Post by Timur Obolensky on Dec 9, 2016 23:50:23 GMT
Timur var ikke kilden. Han var ikke kilden. Det fortalte han sig selv flere gange imens Dimas' læber fortsatte ned over hans maveskind. Da der blev grinet ind imod huden, undslap et håbløst fnis ham dog uanset.
Det kriblede i kroppen over nærkontakten og han besvarede spørgsmålet ved at trække krøltoppen ned til sig og kysse ham langt mere end bare lidt insisterende.
Post by Dimas San Nicolas on Dec 10, 2016 1:36:38 GMT
Dimas' tænder nåede at komme til syne i et smørret grin over lyden fra Timur, før han blev indfanget i et kys, der fik ham til at glemme alt om latter. Med alkohol brusende gennem sig, fornemmelsen af varm hud op mod sin egen og forpustende nærhed, var det nemt at fortabe sig og da han brød væk, var det med et lille gisp efter vejr.
I det dæmpede lys var blikket nærmest sort, da han slog øjnene op og så ned på drengen under sig. "Fortæl mig, hvad jeg skal gøre," lød det i en hæs hvisken og med en puls, der hamrede afsted.
Post by Timur Obolensky on Dec 10, 2016 2:07:40 GMT
Timur var temmelig stakåndet, da Dimas brød fri. Han fortrød dog lige omtrent ingenting og havde allerede strakt halsen for at kysse krøltoppen på kæben, da han brød stilheden og fik en kuldegysning til at vandre hele vejen op langs russerens rygrad. Tim kyssede ham alligevel et stykke under øret, før han dumpede ned igen. Han så op med hamrende hjerte og et par fingerspidser, der legede sig op af Dimas' ryg.
"Der står en krukke med salve ved siden af sengen," svarede han helt lavt og med et lille knæk i stemmen, før han sank en enkelt klump. "Tag den."
Post by Dimas San Nicolas on Dec 10, 2016 2:28:52 GMT
En lille, tilfreds lyd undslap Dimas over det lille kærtegn og da Timur dumpede ned igen, havde hans fortænder fanget underlæben. Mørke øjne gled søgende efter et svar og da det kom hævede et enkelt øjenbryn sig. Han var dog på alle tænkelige måder for optaget til at stoppe op og stille spørgsmål; det havde sin effekt at være så tæt omslynget med en så nøgen Timur.
Han skubbede sig op på armene og efter lidt fumlen omkring, lykkedes det ham at få fat i omtalte krukke. Med en lille, anstrengt lyd, faldt han lidt tilbage ind over Timur, omend støttet på sin ene albue. Den anden hånd vristede akavet låget af krukken og han kastede et enkelt blik ned på indholdet, før han så spørgende på russeren under sig igen. Begæret var ikke forsvundet, men til gengæld en smule forhindret af hans egen, komplette uvidenhed.
Post by Timur Obolensky on Dec 10, 2016 2:36:32 GMT
Det gik lidt hurtigt, men det altoverskyggende mørke i Timurs øjne fortalte sin historie om hvorvidt han ville have det. Han klarede halsen lidt over Dimas, men kunne alligevel ikke lade være med at smile svagt ved det blik han fik hen over krukken.
"Flyt dig lidt, skovtrold," brummede han lavmælt og endnu temmelig nervøst. "Læg dig bagved mig. Ligesom vi sov til sidst?"
Post by Dimas San Nicolas on Dec 10, 2016 2:42:48 GMT
Dimas, der hverken kendte op eller ned på det hele, var stadig ivrig - ikke så meget efter det forestående, som han ingen erfaring havde med, men snarere med mindet om den behagelige følelse af hænders kærtegn. Hvis han skulle holde til at gøre, som Timur ønskede, måtte det være snart. Det var dog ikke sådan, at han var komplet blind for alt andet og selvom han halvt havde flyttet sig for at gøre som den anden bad, tøvede han et øjeblik med at trille helt væk.
"Du ser nervøs ud," bemærkede han, mere observerende end bekymret i sin fuldskab - og tydeligvis også temmelig uskyldig selv. Hans hjerne tænkte ikke så langt som til at overveje, præcis hvad der ville følge.
Post by Timur Obolensky on Dec 10, 2016 2:47:35 GMT
Timur var nervøs og da Dimas pointerede det forlod et lidt håbløst grin ham, før han klarede halsen og smilede. "Ja. Det ville du også være," bemærkede han en kende hæst. "Men gør nu som jeg siger, krøltop...."
Han smilede lidt over at kommandere rundt med ham og vippede Dimas' ben over sig og væk, før han selv krøb om på siden, stadig en anelse dækket af et tæppe i en eller anden form for anstændighed, som han smed helt væk, da han trak tæppet op i favnen i stedet.
Post by Dimas San Nicolas on Dec 10, 2016 2:52:42 GMT
Dimas' øjenbryn nåede at trække sig lidt sammen over svaret, trods latteren. Før han kunne nå at protestere eller stille spørgsmål, havde Timur grebet ved hans ben og lidt klodset tumlede han ned bag russeren. Krukken var stadig i hans ene hånd, men låget var endt et uvist sted og han gjorde ikke meget ud af at se sig om efter den.
Ikke, da først Tim trak tæppet til sig og castillianerens blik ufravigeligt gled ned over den nøgne skikkelse en enkelt gang. Han sank, før han fik skubbet sig helt op på siden. Efter at have sunket en lille klump, krøb han forsøgende nærmere. Selv klædt i sine braies, var han temmelig bevidst om hvor tæt de var på hinanden og han endte med at dumpe krukken i det lille mellemrum mellem dem, så den frie hånd kunne stryge prøvende over en varm hofte.
"Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre," mumlede han lidt håbløst og trykkede et enkelt kys i krogen mellem hals og skulder. Han ville ellers så gerne gøre Timur glad.
Post by Timur Obolensky on Dec 10, 2016 2:57:06 GMT
Timur klukkede en enkelt gang over den håbløse mumlen. "Det ved jeg," lød svaret i en lidt dybere brummen. "Jeg viser dig det..."
Med en lidt akavet bevægelse med den øverste arm, fik han sneget en finger ned i krukken, før den fortsatte videre og gav Dimas en praktisk demonstration af præcis hvad der skulle ske. Tim selv var færdig med at klukke af morskab og rømmede sig i stedet en anelse, som han trak armen lidt til sig. Han var næsten glad for ikke at kunne se Dimas i øjnene.
Post by Dimas San Nicolas on Dec 10, 2016 3:02:07 GMT
Dimas' hjerte hamrede lidt, som han fulgte med i demonstrationen og hvis han havde været upåvirket, ville der nok have været en sandsynlighed for at han var bakket ud. Som det var, var det et held af hans hæmninger var færre nu og da Timurs stemme lød, gik der kun et sekund eller to, før han nikkede - og indså, at den anden ikke kunne høre det.
"Ja," fik han af samme grund frem, lidt hæst og han måtte give sig selv et lille mentalt skub, før han rakte ud efter krukken. Hans tøven måtte være mærkbar først, men han trak sig ikke væk. I stedet krøb han lidt tættere på sin kæreste, lidt mere modig, men samtidig helt, helt forsigtig.
"Sig til, hvis jeg gør noget galt," bad han dæmpet, fuld ud fokuseret på russerens reaktioner - og takket være alkoholen, nærmest mere det end hvad han ellers var i færd med.