|
Post by Timur Obolensky on Dec 15, 2016 22:01:29 GMT
Blikket var på tegningen indtil Dimas svarede og fik et varmt smil til gengæld for sine ord. Øjeblikket efter fik han også endnu et kys på en af de glødende kinder. "Nej. Jeg kan jo ikke hænge der hele tiden," bemærkede han kækt. "Om halsen på dig."
Han lignede ellers en der gevaldigt godt kunne have lyst til det. Tænderne fangede underlæben flygtigt og han så ned på tegningen igen med et helt drenget smil. "Du er virkelig dygtig. Har du tænkt på om det er det du skal lave efter skolen? Kan du finde ud af at fortrylle dem, så de bliver levende? Så tror jeg mange ville give penge for dem...?"
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Dec 16, 2016 20:45:15 GMT
Dimas vendte pelskraven lidt i sine hænder. Pompøst eller ej, så kunne han ikke sige, at han ikke brød sig om fornemmelsen og da Timur plantede et kys mere på hans kind, slap en munter lyd ham. "Fristende som det ellers lyder, er det nok også det bedste for min stakkels ryg," svarede han drillende, inden han fandt snøren til kraven.
I fuld gang med at prøve den på, trods det faktum at han ellers var helt nøgen, skottede han over til Timur og flyttede sig i en bevægelse, der ville have været et skulderløft, hvis han ikke havde siddet med armene løftet. "Jeg tror det ikke. Det er noget, jeg gør for at koble af. Jeg vil ikke have, at det ender med at blive en pligt."
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Dec 16, 2016 22:18:38 GMT
Timur så kun rigtigt op fra tegningen for at betragte Dimas, men det til gengæld med et vågent blik. Det gled lidt ned over ham i pelkraven og intet andet og fik et skævt smil frem på hans læber, imens han halvt glemte hvad han selv havde spurgt om. Han måtte lige minde sig selv om det, før han svarede med en lille, forstående nikken.
"Det kender jeg godt," konstaterede han, imens han igen så sin kæreste an, som han sad der og så sød ud. "Jeg har ikke noget imod at stå model for din afkobling, i hvert fald..."
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Dec 16, 2016 23:14:19 GMT
Dimas rettede lidt på pelskraven og bemærkede ikke helt Timurs blik. Siddende nøgen med kun et tæppe over sig og en regulær fuglerede på toppen af hovedet, måtte det ellers være lidt af et syn. En lille, munter lyd undslap ham og han løsnede den varme krave igen, før han lænede sig til siden og indfangede et enkelt kys.
"Det sætter jeg pris på," konstaterede han og strøg hånden over Timurs nakke, uden helt at læne sig tilbage med det samme. "Jeg burde nok gå over til mit eget telt snart..."
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Dec 16, 2016 23:46:00 GMT
Tim protesterede ikke ligefrem over kys. Nej, han lænede sig en smule ind i det, nød det flygtige øjeblik til fulde og trak sig heller ikke helt væk bagefter. Da Dimas talte, fnøs han lavmælt og brummede lidt uvilligt.
"Jeg ønsker mig en dag at kunne falde i søvn ved siden af dig og ikke tænke på at skulle op på et bestemt tidspunkt, så ingen opdager os," mumlede han dæmpet, før hans læber strejfede valencianerens kind.
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Dec 17, 2016 0:01:45 GMT
Selvom Dimas ikke var så fuld, som han havde været, så var han absolut ikke ædru og det var et temmelig beruset smil, der trak frem på hans læber. "Mmh," lød det dæmpet, mens hånden flyttede sig lidt og tommelfingeren strøg over en varm kind. "Det lyder godt," konstaterede han og lukkede øjnene flygtigt, da Timur lænede sig ind mod ham.
Han tog en dyb indånding og efterhånden en anelse træt efter både ballet og deres udskejelser, var tanken om at blive temmelig fristende. Især som han ikke lod russeren trække sig helt tilbage, men i stedet dvælede lidt tæt ved bløde læber. "Jeg bør gå nu," rettede han sig selv. "Før jeg ikke kan få mig selv til det..."
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Dec 17, 2016 1:08:29 GMT
Timur kunne uden tvivl sagtens falde i søvn med sine lemmer viklet ind imellem Dimas' og hans lette snorken i ørerne, men de vidste begge at det ikke gik og på trods af uviljen i hans blik, medgav han med en lille lyd, før han lænede sig frem og stjal et dvælende kys. Der var flere af dem, under valencianerens forsøg på at tage tøj på og Tims forsøg på at hjælpe ham og forhindre ham på samme tid. Til sidst fik de dog moslet ham ud af døren og sikret at ingen var der til at se det. Da Tim lidt senere faldt i søvn, var det med billedet af ham selv og krøltoppen i frisk erindring og et lille smil på læben. Lukket
|
|