Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Timur Obolensky on Dec 7, 2016 19:28:31 GMT
Iseabail; selvfølgelig. Timur bed sig lidt i underlæben og så ud på salen, før han rankede sig og nikkede lidt. "Hvis du kan finde udenfor uden at vælte over dine egne ben, så fortæller jeg hende, at jeg blev nødt til at hjælpe en ven?"
Hans mundvige sitrede lidt. "Det er ikke forkert. Du har i den grad brug for hjælp... Mest med at få tøjet af, tænker jeg..."
Blikket spillede, men det var noget lidt andet end munterhed, der gemte sig i de lyse øjne.
Post by Dimas San Nicolas on Dec 7, 2016 19:43:51 GMT
Dimas ville snart intet hellere end at række ud efter Timur, men spørgsmålet lød alligevel. Som det gjorde, meldte hans egen samvittighed sig tilmed og han tog en enkelt, dyb inånding. "Jeg er også nødt til at finde Frida," konstaterede han og fugtede læberne, før han så på russeren med et mørkt blik - ikke helt upåvirket af det halve løfte.
Han tog et halvt skridt frem, men optog ingen form for fysisk kontakt. Til gengæld kunne han nærmest stadig mærke sin hud sitre, omend det kunne have noget med alkoholen i hans blod at gøre.
Post by Timur Obolensky on Dec 7, 2016 19:56:18 GMT
Timur fugtede læberne nærmest synkront, som Dimas trådte frem imod ham, men de var begge for fornuftige, trods alt, til at bryde afstanden helt lige der. Han sank en klump og nikkede en smule, før han smilede svagt.
"Skynd dig," opfordrede han lavmælt, før han selv trådte væk og gik ud for at finde Iseabail. Han tvang sig selv til ikke at se sig over skulderen.
En tid senere, efter en reelt god undskyldning til hans ledsager, forlod han storsalen og fandt udenfor, hvor stien gik ned til det område de andre skolers telte lå på. Han var varmt klædt på, men skuttede sig alligevel lidt i mørket og var varsom med at se sig for.
Post by Dimas San Nicolas on Dec 7, 2016 20:02:57 GMT
Effekten af den stærke punch var ikke så nem at slippe af med. Han kunne mærke det bruse rundt i sin krop og da han endelig fandt den lyshårede heks, var det ikke svært at forklare, hvorfor han var nødt til at trække sig tilbage. At han ikke havde tænkt sig at gøre det alene, undlod han at nævne.
Tanken om det summede dog rundt i hans hoved og han følte sig næsten helt åndeløs, da han endelig nåede udenfor. Kulden burde have ramt ham med det samme, men han kunne knapt føle det. Blodet i ham brusede varmt og da han fik øje på en velkendt skikkelse i mørket, krusede hans læber op i et smil.
Med et enkelt blik rundt, var han sikker på, at der ikke var andre. Sikker nok til at han nærmede sig Timur lydløst og først stoppede, da hans læber var lige ud for et rødt øre. "Er du klar?"
Post by Timur Obolensky on Dec 7, 2016 20:13:04 GMT
Der var ikke gået længe, da Tim pludselig hørte en stemme lige i sit øre og farede sammen med en højlydt, overrasket lyd. Han havde netop trukket sin tryllestav, da han indså hvem det var og kollapsede lidt i skuldrene med et bebrejdende blik på Dimas.
"Det må du aldrig gøre igen," skændte han, selvom det trak afslørende i hans mundvige over synet af krøltoppen. Til alt held lød det ikke til at nogen rigtig havde hørt hans udbrud ud over de to. Ingen kom i hvert fald rendende og efter et øjeblik tilbød Tim sin hånd med et lille, hemmeligt glimt i øjnene.
Post by Dimas San Nicolas on Dec 7, 2016 20:19:00 GMT
Det var helt reelt ikke Dimas' intention at forskrække russeren og da selvsamme drejede sig med staven hævet, løftede han hænderne afvæbnende. En lavmælt latter gled over hans læber og mørke øjenbryn hævede sig lidt, før armene faldt og den ene hånd sank lige ned i Timurs tilbudte.
"Nej? Jeg kan ellers godt lide at få dig til at sige lyde," drillede han i et alt andet end uskyldigt tonefald og et blik, der hørte til. Samtidig tog han de første skridt. De kunne ikke blive stående der, uanset hvor fristende det var.
Post by Timur Obolensky on Dec 7, 2016 20:23:33 GMT
Timur blinkede lidt over Dimas' ligefremhed, men kunne ikke sige at den generede ham. Tværtimod smilede han dumt og gav hans hånd et klem, som han fulgte med ham gennem mørket. De kunne ganske givet have tændt lys i deres tryllestave, men det ville gøre dem meget synlige i mørket for enhver der så i deres retning. Opmærksomhed var ikke noget man havde lyst til når man listede sig væk fra en fest.
"Jeg kan godt lide dig sådan her," tilstod Tim. "Bare du ikke kaster op imens vi er i gang...?" Hans mundvige sitrede.
Post by Dimas San Nicolas on Dec 7, 2016 20:27:51 GMT
Fingre sneg sig ind mellem russerens i ly af mørket. Det var en gavmild aften uden måne og det, at han knapt kunne se foran sig, måtte også betyde, at andre ville have svært ved at se dem. Det var et held for den ukarakteristisk bramfri valencianer, der slap et dæmpet fnys.
Det var alt det svar Timur fik på bekymringen. Til gengæld havde en anden del af det fanget hans opmærksomhed og et lille smil krusede hans læber i mørket. "I gang med hvad?"
Post by Timur Obolensky on Dec 7, 2016 20:40:45 GMT
Det var rart at kunne gå hånd i hånd, selvom det betød, at de måtte se sig godt før med hvad lys stjernerne gav dem. Da Dimas brød den kortvarige tavshed skjulte mørket også de lidt røde ører, som Timur trak på skuldrene.
"Du ved," mumlede han. "Kysser... Roder lidt rundt... Måske andre ting..."
Post by Dimas San Nicolas on Dec 7, 2016 20:46:39 GMT
Dimas var ikke for fuld til ikke at være opmærksom på Timurs næsten generte mumlen og det fik hans egen mave til at tumle lidt. "Andre ting," musede han og fugtede sine læber, mens han levende mindedes sidst de havde fundet tiden til at være helt alene sammen.
"Jeg skal prøve at lade være," konstaterede han dog endelig, til det foregående og slap en lille latter. Til gengæld drejede han halvt rundt, uden at slippe Timurs hånd og tog et par skridt baglæns. For beruset til at tænke på risikoen for at falde.
Post by Timur Obolensky on Dec 7, 2016 21:39:03 GMT
Timur grinede over Dimas og fulgte efter med blikket på ham. Han var opslugt og nikkede kun som svar på spørgsmålet. Andre ting.
De nærmede sig teltet uden nogen større ulykker og så snart Tim havde fået dem gennem de beskyttende besværgelser, hev han krøltoppen med sig ind. Han var ikke så forsigtig i dag og blev nødt til at stjæle et enkelt kys så snart de var indenfor i teltets mørke. Det var dvælende og kunne have varet flere timer for hans skyld.
Post by Dimas San Nicolas on Dec 7, 2016 21:49:03 GMT
Dimas lod sig villigt føre med, men da de trådte ind i mørket og russeren greb fat i ham, blev han alligevel overrasket. Det resulterede i et lettere klodset sammenstød, men det tog ham ikke lang tid at korrigere - eller for den sags skyld at lukke en hånd fast om Timurs nakke, for at holde ham der bare et øjeblik længere.
Da han brød væk, var hans åndedræt allerede tungere end før og den dæmpede latter over hans læber, understregede det. "Lad os gå op, hvor der ikke kommer andre," bad han dæmpet, før han strakte sig lidt og nappede blidt i russerens underlæbe, inden han fik frigjort sig.
Post by Timur Obolensky on Dec 7, 2016 22:03:40 GMT
Timur hjerte hastede afsted efter nærkontakten, men han nikkede sin enighed ved bønnen og slap en enkelt lyd over fortænder om hans underlæbe. Han havde ikke mere at sige. Den stærke drik havde efterladt ham med en brændende lyst og væsentligt mindre tilbageholdenhed overfor Dimas og hans grænser.
Han førte an op af vindeltrappen til hans værelse og låste døren forsvarligt før han vendte sig imod krøltoppen med et dumt smil på læberne og gav sig til at løsne sit overtøj.
Post by Dimas San Nicolas on Dec 7, 2016 22:12:09 GMT
Endnu engang fulgte Dimas blot med og var ved at snuble et par gange over trinnene i mørket. Det efterlod ham en smule forpustet, da først han nåede ind i den del af teltet, der tilhørte Timur og hvor han selv havde været en enkelt gang før. Lyset kastede et blidt skær ud i rummet og da valencianeren drejede sig mod den lyshårede troldmand, spøgte et smil på hans læber.
Blikket faldt til de lange fingre, der løsnede snører og dvælede der lidt, før han tog et skridt nærmere - uden at krydse afstanden helt.
"Så du er ikke ked af, at du går glip af resten af festen?" lød det fra ham, en anelse hæst og dæmpet, selvom der kun var de to. Andet føltes forkert.
Post by Timur Obolensky on Dec 7, 2016 22:27:46 GMT
Timur smed sin varme pelsfrakke på stolen, før han trådte tættere på Dimas og sneg den ene arm omkring ham. "Vi kan have vores egen fest," svarede han, uden helt at svare. Han fangede krøltoppens læber blidt og overfladisk og trak sig lidt væk efter et øjeblik.
"Jeg kan ikke være ked af det sammen med dig," bemærkede han dæmpet, før han kyssede ham igen, denne gang mere insisterende.