|
Post by Dimas San Nicolas on Dec 7, 2016 22:44:16 GMT
Dimas havde ikke haft overtøj på udover de gallarober han havde lånt, der ikke tilnærmelsesvis kunne måle sig med den adelige russers. Han var dog knapt opmærksom på det nu, som en stærk arm indfangede ham og varme læber endnu engang var i hans varetægt. Noget i hans mellemgulv sugede sig sammen over ordene, men han havde ikke tid til at indskyde noget, før insisterende kys var tilbage.
Der var intet andet valg end at give sig hen til det. Han gjorde det fuldt ud og da han til sidst brød væk efter luft, var det kun millimeter. "Der er intet jeg hellere vil end at gøre dig glad," fik han hæst frem, ærlig i sin brandert. Armene havde fundet om Timur og en enkelt hånd strøg op langs rygraden gennem koften.
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Dec 7, 2016 22:51:07 GMT
Timurs mellemgulv hoppede over tilkendegivelsen og han smilede dumt, som hans ene hånd sneg sig ind i mørke krøller og han brummede lidt.
"Virkelig?" Hans stemme var hæs, som de stod helt tæt, uden helt at kysse, men så nær på hinanden at det næsten intet ville kræve.
"Intet?"
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Dec 7, 2016 22:57:08 GMT
Dimas' øjenlåg faldt halvt i over fornemmelsen af fingre mod sin hovedbund og han slap en lille lyd som det første, indledende svar. Kun langsomt så han op igen, mens læberne buede op i et lille, skævt smil. "Ikke lige nu," konstaterede han og fugtede sine læber. Fingerspidserne fulgte rygraden tilbage ned og da hånden fandt hvile, var det lige under Timurs lænd.
"Jeg vil gøre meget for min kæreste," fortsatte han lavmælt og tiltede hovedet til den ene side. Havde han været ædru, var der ingen tvivl om at han aldrig ville have talt så direkte om sine egne følelser, men de var forstærkede nu og det brusede gennem ham. Det var svært ikke at føle sig uovervindelig.
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Dec 7, 2016 23:01:50 GMT
Timur stoppede lidt op i sin genopdagelse af hvordan det føltes at have Dimas nær. Hans smil var dog varmt, som han kyssede ham flygtigt og lod fingrene glide gennem krøllerne igen. "Er vi kærester?"
Han talte dæmpet og ordet sendte en varm glød igennem ham. Der var ikke rigtig nogen tvivl om hvad han gerne ville have at svaret var, som han ikke trak sig væk, men tværtimod trådte et umuligt stykke tættere på.
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Dec 7, 2016 23:05:52 GMT
Dimas satte stor pris på fornemmelsen af fingre i sit hår og det var tydeligvis ikke kun Timur, der var let til fals for den slags kærtegn. Øjnene faldt i igen og han slog dem ikke op ved spørgsmålet. I stedet trak det i hans mundvige. "Ja," bekræftede han simpelt, selvsikker og helt bevidst om hvad han selv ville.
Han tog en hørlig indånding, da afstanden mellem dem blev et umuligt stykke mindre og brune øjne flakkede op igen. Tænderne blev synlige med smilet. "Har du nogen protester mod det?"
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Dec 7, 2016 23:10:58 GMT
Dimas var ualmindelig sød at se på, som han lukkede øjnene under kærtegnet. Tim smilede som den forelskede idiot han var og besvarede spørgsmålet med et temmelig betaget og hæst "nej," før han lænede sig frem og kyssede sin kæreste temmelig insisterende.
Han var også beruset og ensporet optaget af Dimas og under kysset trak han denne gang hænderne til sig for at give sig til at løsne krøltoppens rober lidt, så han kunne få ham ud af dem.
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Dec 7, 2016 23:16:12 GMT
Dimas nåede kun lige at blotte tænderne i et tilfreds smil, før læber kolliderede igen. Denne gang havde han ikke travlt med at trække sig væk; tværtimod intensiverede han det kun, da fingre rodede ved de lånte gevandter. I sin fulde tilstand havde han ikke tid til at stoppe op og stille spørgsmål.
I stedet flyttede han sig lidt for villigt under russerens hænder og brød først væk fra hans læber, da det var fysisk umuligt at blive ved. Kinderne var varme, men han grinede lavmælt, som han med lidt hjælp, fik snoet sig ud af roberne.
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Dec 7, 2016 23:24:54 GMT
Timur var ivrig. De havde ganske vist rodet rundt med hinanden før, men aldrig rigtig uden tøj på og aldrig med Dimas så ivrig helt fra starten. Desuden heller aldrig som kærester, selvom det var en ret sekundær overvejelse for den berusede russer.
Hans blik gled lidt nysgerrigt over krøltoppen i hans underskjorte og braies, som han smed roberne samme sted som sin frakke og trådte tæt på ham igen. "Fryser du?" Han bøjede hovedet lidt ned og plantede et kys under hans øre.
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Dec 7, 2016 23:31:51 GMT
Dimas ville uden tvivl have været selvbevidst og forlegen over blikket fra Timur, hvis han havde været ædru. Det var han imidlertid ikke og tænkte knapt nok over det, travlt som han selv havde med at beundre sin russer. Han gav sig mærkbart, da læber ramte et kildent punkt.
"Nej," svarede han simpelt, uden at være klar over, at nok havde noget med alkoholen i hans blod at gøre. I stedet for at uddybe, bøjede han nakken og lod sine egne læber stryge mod den følsomme hud på Timurs hals - alt imens hans hænder havde fundet tilbage til den andens lænd, hvor de kun forblev kort, før de sank et stykke ned.
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Dec 7, 2016 23:37:46 GMT
Timur sukkede lavmælt over læberne mod sin hals og smilede over nærheden med hans yndlings-krøltop og de hænder, der plejede at være væsentligt mere tøvende. Han trak sig et lille stykke væk, men kun for at kunne frigøre sin tunika og trække både den og underskjorten op over hovedet.
Med begge dele smidt halvhjertet efter bordet og glidende ned på gulvet, lagde han en hånd på Dimas side og nappede blidt i hans underlæbe, før han trådte et skridt frem imod sengen og tvang valencianeren lidt bagud.
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Dec 7, 2016 23:43:16 GMT
Dimas gav kun modvilligt slip, lige indtil han indså hvorfor Timur havde trukket sig tilbage. Blikket vandrede uforvarende ned over nøgen hud og hvis han nogensinde havde været det mindste i tvivl om, at han var tiltrukket af den anden dreng, så var det absolut elimineret nu. En lille, anstrengt lyd undslap ham over behandlingen af underlæben, men det gled over i et smørret smil.
Uden protester lod han sig skubbe tilbage mod sengen. Måske trak han endda selv russeren med sig og stoppede først, da han mærkede madrassen mod sine ben. I stedet for at lade sig falde tilbage i den med det samme, trak han den anden tættere på i et nyt, insisternede kys. Det var lidt for fristrende at lade hænderne glide over nøgen hud samtidig, til at han formåede at lade være.
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Dec 7, 2016 23:49:39 GMT
Timur grinede lidt over deres fælles iver med at komme hen til sengen, men det døde ud i det næste kys og han gav sig lidt under Dimas' nysgerrige hænder, som han selv halede lidt op i krøltoppens underskjorte. I hans tilfælde var det absolut ikke kun punchen der ledte handlingerne, men de hjalp. Hæmninger var der i hvert fald ikke mange af og han var ret insisterende, som han til sidst brød kysset og hev skjorten over hovedet på ham.
Det efterlod dem begge halvnøgne og russerens blik gled nysgerrigt ned over krøltoppen med åbenlys interesse, som hans hånd fandt tilbage på hans side.
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Dec 7, 2016 23:54:38 GMT
Det var nyt og selv i sin berusede tilstand, var Dimas mere eller mindre bevidst om det. I hvert fald var han helt klar over, hvor meget der var helt tydeligt, da først han selv kun stod tilbage i braies. Det var ikke til at skjule noget som helst og han var heldigvis for distraheret til at tænke for meget over det, som han selv var nødt til at sætte pris på synet af Timur.
Han tog en indånding, før et skævt smil sneg sig frem på hans læber og i stedet for at læne sig frem og kræve flere kys, forblev hans blik i russerens, da han rakte frem efter åbningen på bukserne.
|
|
|
Post by Timur Obolensky on Dec 7, 2016 23:59:52 GMT
En enkelt kuldegysning løb op langs Timurs rygrad, som de stod der. Hans blik mødte Dimas' og han kunne ikke andet end at gengælde smilet. De var begge to opslugte og han var det af krøltoppens nærmest legesyge tilstand, som efterlod ham selv gispende lidt efter vejret, selvom han i høj grad tog initiativer selv i aften.
Hans bukser var varme og i skind og under dem havde han ikke en trevl. Da de gled ned over hans smalle hofter sank han af samme grund en enkelt klump og blikket flakkede lidt over valencianerens ansigt.
|
|
|
Post by Dimas San Nicolas on Dec 8, 2016 0:05:19 GMT
Dimas tænkte ikke meget over, hvad han gjorde. Han fulgte sine impulser og det samme gjaldt, da han løsnede skindbukserne. Han forventede nok, at Timurs tilstand ville være som hans egen og da der i stedet kom mere til syne end han havde regnet med, fik han ikke hindret sit blik i at falde.
Til gengæld fandt det hurtigt tilbage op til lyse øjne og da han smilede denne gang, var det mere mildt end skælmsk. Hans mave summede af uventede sommerfugle, hjertet hamrede hårdt i brystet og da han lænede sig frem og kyssede Timur, var det mindre krævende end før - men absolut mere dybfølt.
|
|