|
Post by Edmund Potter on Dec 18, 2016 21:49:31 GMT
Edmund overså ikke, at Ealsaid trådte tæt på ham. Han tog en dyb indånding og smilede lidt over hendes forhåbning, før han nikkede og strøg en hårtot om bag hendes øre. "Selvfølgelig," lovede han lavmælt.
"Vil du tilbage til storsalen, eller...?"
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 19, 2016 18:30:47 GMT
Ealasaid rystede på hovedet mens hun rynkede sine øjenbryn tænksomt. Hun havde af en eller anden grund lyst til at være sammen med ham, på trods af hun nærmest ikke kendte ham. "Kan vi ikke gå et andet sted hen? Jeg vil gerne bare være sammen med dig." Sagde hun og smilede genert, mens hun så op på ham med et lettere spørgende blik i sine øjne.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 19, 2016 22:01:50 GMT
Det bragede lidt rundt i Edmunds brystkasse over dét svar. Han rankede sig og nikkede, imens han forsøgte ikke at smile alt for bredt. "Selvfølgelig. Hvor vil du gerne hen?"
Han fugtede sine læber lidt. "Vi kan finde et sted nede i krypten, hvor der ikke kommer nogen?"
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 19, 2016 22:15:49 GMT
Ea pressede sine læber mod hinanden mens hun tænkte og rynkede fokuseret sine øjenbryn. Da han kom med sit forslag, så hun dog en smule forbløffet ud, men blottede derefter tænderne i et smil. "Krypten? Der er jo så mørkt.." Sagde hun og bed sig lidt i underlæben. "Men okay.. Du kender vel det sted godt." Bemærkede hun og smilede skævt, inden hun flettede sine fingre ind i hans og begyndte at gå.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 19, 2016 22:33:28 GMT
Edmund følte sig omtrent tre meter høj, da Ealasaid flettede fingrene ind imellem hans. Han tog en dyb indånding og nikkede lidt, før han fulgte med hende hen af gangen imod trapperne, der bar dem nedenunder.
Det tog ham ikke længe at finde et ugenert sted, hvor de virkelig var helt alene. Da først det kom dertil, vidste han dog ikke helt.
"... Fryser du stadig?"
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 20, 2016 8:14:12 GMT
Mørket omsluttede dem helt, hernede var der ingen der kunne finde dem, heller ikke en skør underviser. Hun smilede lidt over hans ord og rystede på hovedet, hvorefter hun så ham i øjnene. "Nej.. " Sagde hun og bed sig overvejende i læben. Derefter rakte hun en hånd ud og lod fingrene glide ned langs hans hals og skulder.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 20, 2016 18:17:21 GMT
Edmund sank en enkelt klump, som Ealasaids fingre gled over hans hals og ned over den ene skulder. Hans hånd greb blidt fat om hendes side, før han lænede sig frem og kyssede hende.
Væggen var ikke langt væk og det tog ikke voldsomt mange øjeblikke, før han tog et enkelt skridt frem og endnu et, til hun stod op imod den og han stod lænet en smule ind over hende. Den anden hånd havde fundet sin vej til hendes nakke og ind i hendes kønne, røde hår.
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 20, 2016 19:37:54 GMT
Ealasaid strittede ikke imod da han førte hende hen til væggen, hun var alt for optaget af deres kys. Da hun mærkede slottes mur mod sin ryg, lagde hun armene lidt tættere om hans hals og skubbede sig op mod ham, selvom han var så høj at hun ind i mellem måtte stå lidt på tær. I virkeligheden var hun overrasket over hvor lidt dårlig samvittighed hun havde og hvor meget hun nød intimiteten mellem hende og Edmund. Hun smilede endda antydningsvist mens hun forsatte med at kysse ham, kun afbrudt af små pauser for at trække vejret ind i mellem.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 21, 2016 23:41:55 GMT
Edmund havde ikke regnet med at stå der med Ealasaid. Og så endda så tidligt på aftenen. De var helt gået glip af den del af festen, som han troede alle piger elskede. Al snakken og dansen. I stedet stod de i krypten og hans hænder blev støt mere modige. Den ene gled ned fra hendes lænd og lagde sig om hendes bagdel, imens hans hjerte bankede hastigt.
Kyssene var dvælende, langvarige og han var hensat i en tilstand som halvt drømmende, da hånden krummede sig sammen. Det blev ikke ham, der sagde stop.
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 22, 2016 11:22:04 GMT
Ealasaid havde fortabt sig i Edmunds kys og havde ikke længere muligheden for at stoppe. Hun smilede endda en anelse, da han lagde hænderne på hendes bagdel, mens hendes hænder selv gik på eventyr. Hendes fingre gled ned over hans overkrop og hev lidt fat i stoffet, for til sidst at stoppe nede ved hans hofter. Hun tøvede lidt. Hun var ikke sikker på hvordan hun skulle forsætte, men hun holdt sig dog ikke med at tilbage med at kysse ham, for lige præcis det ville hun nødig stoppe lige med det samme.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 22, 2016 12:29:24 GMT
Edmund var seksten år gammel, lidt vild med Ealasaid og endnu mere vild med at kysse hende. Han var ret ivrig og da hun ikke protesterede over hans vandrende hånd, gled den videre over hendes velformede bagdel i kjolen og han trykkede sig instinktivt lidt tættere ind imod hende, imens kyssene fortsatte.
Lidt senere, stakåndet og ophidset, trak han sig væk og klarede halsen lidt. Hans blik flakkede over hendes ansigt og han kom til at smile svagt over synet af Eas ansigt.
"Vi kan ikke blive her," mumlede han. "Ikke sådan her. Men der er nogen forladte rum længere nede, hvis du tør?"
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 22, 2016 12:47:28 GMT
Ealasaid så lidt forbløffet på ham da han trak sig væk, hun var selv ståkåndet og havde røde, ophidsede kinder. Hun blottede tænderne i et bredt smil over hans ord og fik et lettere drillende glimt i sine øjne. "Hvorfor skulle jeg ikke turde det? Skjuler du noget i de bukser der er farligt måske?" Spurgte hun og grinede afdæmpet, inden hun skubbede sig selv væk fra væggen og lagde en arm omkring hans. "Så lad os gå.." Sagde hun med et afdæmpet fnis og så på ham med et sigende blik, mens hun bed sig lidt i underlæben.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 22, 2016 15:10:56 GMT
Et øjeblik var Edmund helt chokeret over at høre Ealasaid tale sådan og det fik varmen frem i hans kinder, men han kunne alligevel ikke lade være med at blive smittet af hendes fnis og endte med at le kort og lidt punkteret, uden som sådan at svare.
Til gengæld førte han hende med sig længere ned i kryptsystemet under slottet, hvor lyset var begrænset, men hvor de til gengæld var fri for andre levende væsner. At hun lige mere eller mindre inddirekte havde givet udtryk for sine grænser - eller manglen på samme - fik det til at krible i ham.
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 22, 2016 17:10:22 GMT
Ealasaid var sjældent så langt inde i krypten som de var nu og hun var ikke sikker på at hun ville kunne finde ud derfra selv, men det gjorde hende ikke så meget. Hun havde ingen dårlige fornemmelser når det kom til Edmund og faktisk gik hun og smilede lidt for sig selv. Forsigtig flettede hun sine fingre ind i hans med sin anden hånd og så op på ham i mørket. Hun grinede lidt og gemte hovedet mod hans skulder af ren generthed. Det var underligt, at vide hvad der skulle til at ske, selvom hun var lovet bort til en anden.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 22, 2016 17:50:35 GMT
Der var bælgmørkt hvor de gik og Edmund havde ikke tændt noget lys. De gik forsigtigt og deres skridt rungede svagt. Endelig trak han dog sin tryllestav frem og hviskede et "lumos," som fik spidsen til at lyse op. Med en ny besværgelse befriede lyset sig fra træet og en lille kugle af det flød op imod loftet, hvor den bobbede lidt rundt imod stenene.
Edmund smilede, som hans blik mødte Eas igen. Han nød synet et flygtigt øjeblik, før han lænede sig frem og genfandt den tidligere, ganske glimrende position med hende op imod en væg og deres læber nærmest limet sammen. Denne gang var det dog hendes ene bryst han ragede lidt på, med ungdommelig entusiasme.
|
|