|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 11, 2016 22:00:10 GMT
Ealasaid fattede hat. Hvorfor begyndte underviseren at tale om lugte? Ea så forvirret på Edmund i et forsøg på at få en form for forklaring der ikke behøvede ord, men han var ikke nem at læse. Hun forsøgte at finde på noget hun kunne sige, der kunne hjælpe ham, men hun forstod så lidt af situationen at hun ikke kunne komme på noget. Hun forstod heller ikke hvorfor underviseren opførte sig sådan, de havde jo ikke gjort andet end at kysse lidt.
|
|
|
Post by Eivør Skallagrím on Dec 12, 2016 0:30:37 GMT
Enten var drengen dummere end han gav udtryk for, eller også havde han ikke forstået hvad der foregik. Hun burde måske være gået til en af hans professorer så de kunne irettesætte ham. Eivør havde dog altid været en kvinde der ordnede sine problemer selv, særligt når det galt om at forsvare hendes elever. "Skallagrím.. Jeg er ikke nogen Ma'am." Hun lagde ordene så selv hans forstoppede engelske tunge kunne udtale det islandske efternavn. "Det var ikke vinterroserne jeg snakkede om.. Jeg hører rygter om at din næse er sart og kan lugte sig frem til dårligt blod.. Hm?" Hendes blik hvilede sigende på ham, før det kortvarigt gled over på frøken MacMillan. Hun vidste ikke om hendes næse var ligeså fintfølende, men indtil videre ville hun lade tvivlen komme hende til gode.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 14, 2016 21:34:06 GMT
Edmunds bryn røg langsomt opad i panden over den konverserende mugglerlærer og han skævede til Ealasaid med et lille, beklagende træk i mundvigene.Måske var alle fra Durmstrang bare en smule vanvittige. Det kunne se sådan ud.
"Jeg beklager, Ma'am," svarede han, en anelse reelt forvirret. "Har du en anmærkning? Ellers må jeg og Miss MacMillan hellere gå indenfor. Jeg er sikker på at hun er begyndt at fryse."
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 15, 2016 20:42:16 GMT
Ea svarede Edmunds blik med et lettere sigende blik og løftede sine øjenbryn i en forbløffet mine, hun forstod ikke helt hvad underviseren ville dem. Det hele virkede meget mystisk og i Ealasaids øjne blev kvinden kun mere og mere skør.
"Ja, jeg burde slet ikke være ude i så lidt tøj." Sagde hun og skævede flygtigt til sin kavaler, inden hun trak skuldrene lidt op under ørene og stillede sig lidt tættere ind mod ham. Det var ikke svært at lade som om hun frøs, for det gjorde hun rent faktisk.
|
|
|
Post by Eivør Skallagrím on Dec 16, 2016 1:30:48 GMT
Eivør havde set hvad kulde kunne gøre ved en menneskekrop, og hun vidste derfor også at de to unge elever ikke ville dø af at stå i kulden lidt længere. På Durmstrang startede de af og til dagen med en løbetur i det bidende kolde klima, og hun gav derfor heller ikke særlig meget for at de to englændere stod og frøs. I stedet løftede hun blot et øjenbryn, som Potter enten lod som om, eller vitterligt ikke havde forstået hvad der forgik. "I er hverken blå eller sorte endnu, så bare rolig, der skal langt mere til før kulden slår jer ihjel." Den smule ubehag måtte de overleve. "Men jeg har en anmærkning, Potter. Kald det bare en advarsel.. Jeg vil skide på hvad dine professorer siger om dig. Hvis du nogensinde påstår at en af mine elever er en ringere heks på grund af hendes blod, skal jeg personligt vise dig hvad en mugglerfødt heks kan udrette." Blikket i hendes øjne var bistert og koldt. Det var ikke for sjov at hun i sin tid var blevet udvalgt til et repræsentere Durmstrang i trekampsturneringen.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 16, 2016 8:00:24 GMT
Edmund lagde en beskyttende arm omkring Ealasaid for kulden. Havde han haft en kappe at tage af, ville han have dækket de blottede skuldre. I stedet gjorde han det bedste han kunne, imens han betragtede underviseren med stigende skepsis.
Da hun lød færdig, var han ikke vanvittig imponeret. "Jeg beklager, ma'am. På Hogwarts har professorerne ikke vane for at true eleverne." Han rankede sig en anelse, før han nikkede let. "Det er jeg sikker på at Rektor må have fortalt?"
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 16, 2016 8:59:38 GMT
Ealasaid så chokeret på Eivør over hendes brutale ord og vendte derefter måbende blikket mod Edmund. Det var først da Durmstrang kvinden forsatte med at tale at Ea begyndte at reagere en smule anderledes. Hendes blik blev forvirret og usikkert. Hun var ikke helt sikker på hvad hun skulle tro. Hun trak sig lidt væk fra Edmund, dog uden at slippe ham helt og forblev tavs. Hun ville egentlig bare gerne indenfor, situationen gjorde hende utilpas og det var ikke helt det hun havde lyst til at bruge juleballet på.
|
|
|
Post by Eivør Skallagrím on Dec 16, 2016 18:40:15 GMT
Eivør var temmelig ligeglad med hvordan det foregik på Hogwarts. Nogen ville måske påstå at hun var overbeskyttende overfor sine elever, men idet Potterdrengen og hans blonde kumpan havde valgt at kalde Frida ud på sit blod, havde de ikke kun lagt sig ud med den blonde heks, men også hendes mugglerfødte lærerinde. "Det her er ikke en sag imellem mig og din rektor, Potter. Du er gammel nok til at stå ved dine egne handlinger, og nu holder jeg dig ansvarlig for dem.. Jeg vil ikke høre dig bruge ordet mudderblod igen, Forstået?" Hun havde allerede fortalt ham hvad der ville komme til at ske, og hun havde tænkt sig at stå ved det. Alternativt ville hun få Frida til at banke ham i en ærlig duel. Det burde hun være i stand til.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 16, 2016 21:39:16 GMT
Et enkelt fnys forlod Edmund ved Eivørs første ord, før hans bryn trak sig tættere sammen over de næste. "Igen?" Han skottede til Ealasaid, primært fordi hun havde trukket sig lidt væk fra ham og han ikke ville miste hende. Han var heldigvis heller ingen Gryffindor selv og det tillod ham endelig blot at trække på skuldrene.
"Selvfølgelig, Ma'am," svarede han glat, med et lag af ribssaft og sukker i stemmen.
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 16, 2016 21:47:18 GMT
Det var i sidste ende den høflige opførsel der reddede Edmund fra at miste Eas gunst. Hun fandt efterhånden underviseren en smule belastende og grov, hun var ikke sikker på om Edmund rent faktisk havde gjort det hun havde sagt, men det var ligegyldigt. Man kunne godt opføre sig pænt. "Lad os gå ind Edmund." Sagde hun og understregede den bedende tone i sin stemme, hun var ikke altid så ynkelig, men det var et forsøg på at slippe ud af situationen lidt hurtigere. Væk fra denne grove dame, der næsten så vild ud.
|
|
|
Post by Eivør Skallagrím on Dec 18, 2016 16:43:48 GMT
Eivør var udmærket klar over at Potter gled af. Hun kunne se på ham at han ikke tog hendes advarsel alvorligt. Gjorde han ikke det, ville hun dog ikke have noget imod at føre den ud i livet. Det ville han lære på den hårde måde. "Jeg holder øje med dig Potter.." Et skarpt blik hvilede på ham, før hun nikked let, og lod de to Hogwartselever være i fred, så deres skrøbelige engelske kroppe kunne komme ind i varmen.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 18, 2016 17:07:51 GMT
Edmund forhindrede kun netop sig selv i at himle med øjnene af den vilde kvinde, som mente hun havde autoritet over ham. Han var af en anden holdning og svarede ikke, som han tog ved Ealasaids arm og ganske blidt førte hende med sig indenfor igen, uden at se sig tilbage.
"Merlin, hun var da noget af en karakter," mumlede han, som de nærmede sig indgangen. "Fryser du helt frygteligt?"
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 18, 2016 17:24:07 GMT
Ea var stadig en smule forvirret, hun kunne ikke drage forbindelsen med den mand Eivør havde beskrevet og ham hun havde oplevet i aften. Hun håbede det havde været en misforståelse, det måtte det da være, hun kunne ikke være så dårlig til at bedømme folk. Edmund var jo vejleder, de måtte da sige en del om hans personlighed.
"Ja.. Det gør jeg." Sagde hun og smilede en anelse, mens hun så på indgangshallens dør og vendte blikket mod ham. "Tilgiv mig, men det var vel ikke sandt det hun sagde? " Spurgte hun og så ham i øjnene med et spørgende blik.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 18, 2016 18:54:13 GMT
Edmund ledte Ealasaid indenfor med en lille, beklagende grimasse. "Du så selv hvor vanvittig hun var," konstaterede han, en anelse irritabelt. "Hendes elev er lidt på samme måde."
Han tog en dyb indånding. "Hun har ingen sans for hvordan man opfører sig og jeg har måske mistet besindelsen en anelse... Desværre."
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 18, 2016 19:30:07 GMT
Ea rystede en anelse, da de kom ind i varmen og hun gik lidt tættere på Edmund, for at få lidt af varmen fra hans krop. Hun rynkede sine øjenbryn lidt over hans ord og rystede på hovedet. "Vi kan vel ikke forvente at de ved hvordan de skal opføre sig. Det er en skam." Sagde hun med et suk, hvorefter hun blottede sine tænder i et smil. "Men vi kan stadig få en god aften. Håber jeg." Sagde hun og stoppede op et øjeblik og så ham i øjnene med hovedet let på skrå. Hun havde egentlig ikke så meget behov for at gå tilbage til storsalen lige forløbig.
|
|