|
Post by Edmund Potter on Dec 8, 2016 20:14:21 GMT
Hverken Edmund eller Ealasaid havde fået noget særligt at drikke. Til gengæld var der andre spændinger imellem dem og han tøvede ikke med at følge efter hende ud i den anlagte have udenfor.
Da de var godt udenfor, trådte han frem og lod sin hånd glide eksperimenterende ind i hendes, før han trak hende ind imellem netværket af buske, hvor feer fløj fnisende forbi dem.
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 8, 2016 20:36:53 GMT
Kulden ramte Ea som en mur da hun kom udenfor og hun tøvede ikke med at gribe fat i Edmunds varme hånd, da han tilbød hende den. Hun så sig flygtig over skulderen, ind mod Storsalen, alt der gemte sig bag buskene var ukendt farvand. Det tog dog al hendes opmærksomhed at følge med ham, uden at snuble i sin kjole.
Hendes blik gled over feerne der fnisede af dem og hun fik hende til at rødme. I stedet besluttede hun sig for at betragte Edmunds hår og ryg mens han bevægede sig og overvejede hvor han mon havde planer om at føre hende hen.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 10, 2016 0:45:59 GMT
Edmund var en heldig dreng. Det følte han i hvert fald selv, som han slæbte Ealasaid med sig ud i haven. Han gik ikke langt, før han stoppede op mellem et par af de høje buske og indså, at hun var temmelig dårligt klædt på til lejligheden. I stedet for at spørge hende om det var et problem, gik han dog ud fra at tavshed var accept og vendte sig imod hende med et lille træk i mundvigene og en enkelt kriblen i mellemgulvet.
"Vil du sidde?" Han pegede på en bænk i kratværket og trak lidt på skuldrene.
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 10, 2016 8:37:24 GMT
Ealasaid smilede varmt til ham og nikkede, inden hun gik hen til bænken. Da hun satte sig, gled hendes hænder kort ned under hendes kjole i et glidende bevægelse, for at glatte stoffet. Derefter placerede hun dem i skødet og betragtede ham med et lille smil på sine læber. Hendes vejrtrækning var en smule hurtig, hun var ikke vant til at røre sig. "Sikke en flot himmel." Sagde hun og kiggede flygtigt op på nattehimlen, inden hendes blik mødte hans og fik hendes hjerte til at banke en smule hurtigere.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 10, 2016 18:20:32 GMT
Det hele var lidt kunstigt, men Edmund var ret så optaget af den rødhårede pige og tænkte knapt over at det var koldt. Hans rober var noget mere omfattende end hendes kjole og han sørgede også for at undgå krøller, da han satte sig ned ved siden af hende. Han rakte den ene hånd frem for at tage en af hendes og smilede svagt og lidt nervøst, som hans blik var vendt imod hende.
"Den kan ikke konkurrere med mit syn lige nu," konstaterede han, uden at vide hvor plat det var.
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 10, 2016 22:03:35 GMT
Edmund kunne selvfølgelig ikke vide, at Ealasaid var en håbløs romantiker, men det var dog tilfældet og hans ord havde derfor en rimelig stærk virkning på den unge kvinde. Hun blottede tænderne i et bredt smil og tog imod hans hånd, mens hun langsomt flettede sine fingre ind i hans. Hun kunne ikke undgå at bemærke, at de var meget forskellige.
"Jeg er glad for jeg fulgtes med dig. Du er sød." Sagde hun og så ham i øjnene, mens hun bed sig lidt i læben. Derefter rykkede hun sig en anelse tættere på ham og strakte sig lidt for at få mulighed for at placere et blidt kys på hans kind.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 10, 2016 23:22:37 GMT
Edmund var snedig og hurtig nok til at dreje hovedet, da Ealasaid ville plante et kys på hans kind.
I stedet landede det på hans læber og han lænede sig selv ind for at forlænge det lidt.
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 10, 2016 23:30:22 GMT
Ealasaid stivnede en smule forbavset over det uventede kys, men hun trak sig ikke væk. I stedet lukkede hun sine øjne i og gengældte det forsigtig og en smule klodset. Det summede spændt i hendes mave og hun lod fingrene glide ind i hans mørke hår, mens hun smilede antydningsvist. Det føltes godt, selvom hun ikke måtte.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 10, 2016 23:55:41 GMT
Det frydede Edmund, da Ealasaid ikke trak sig væk. Han selv lænede sig længere ind i kysset og slap hendes hånd for at finde hendes hals med fingrene, imens det fortsatte.
Nogen dygtig kysser var han ikke, men det var hun vist heller ikke rigtig. I hvert fald var det lidt klodset og krævede et par forsøg at få rigtigt, før det begyndte at få hans mellemgulv til at summe lidt. Han trak sig fortrydende en anelse væk efter en stund og tog en dyb indånding, imens hans blik flakkede spørgende mellem hendes øjne.
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 11, 2016 9:09:56 GMT
Ealasaid var en smule ståkåndet da han trak sig væk og hendes kinder var blusset op i en rød farve af ren ophidselse. Hun så ham dog i øjnene med et bredt smil og slap en enkelt klingende latter over sine læber. Derefter blev hendes blik overvejende og hun lænede sig frem mod ham for at kysse hans læber, denne gang med en smule mere ynde og passion.
|
|
|
Post by Eivør Skallagrím on Dec 11, 2016 19:18:28 GMT
Det havde ikke taget Eivør mange tåre af punchen, for at bemærke at den ikke længere delte slagkraft med ingefærdøl. Til en start havde hun undladet at brokke sig over det, hendes elever havde lov til en smule sjov, men som aften var gledet frem og hun selv var temmelig ædru, var det på tide at sørge for at de af hendes elever der havde taget for sig ikke smudsede skolens navn. Den bistre kvinde var i dagens anledning trukket i en simpel mørkegrøn uldkjole, og ellers havde hun ikke gjort noget videre ud af sig selv. Det bistre blik kiggede sig vagtsomt omkring, som hun bevægede sig rundt imellem de mange bænke og buske, på jagt efter unge Durmstrangelever der ikke opførte sig ordentligt. Haven var dog tom for nordlige skolebørn, men på vej ind fandt blikket i stedet en anden elev der vakte hendes interesse. Hun havde ikke glemt Potter, og hans behandling af Svala, og selvom det ikke var særlig professionelt følte hun stadig at den sag var ufuldendt. Hun havde derfor heller ingen skrubler med at rømme sig, da hun fandt ham kyssende på en bænk. "Nyder vi aftnen og det gode selskab Potter?" Hun løftede et afventende øjenbryn, og samlede hænderne på ryggen.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 11, 2016 19:44:36 GMT
Edmund var temmelig opslugt af at kysse Ealasaid MacMillan, da en skarp stemme afbrød hans fornøjelse og fik ham til at fare lidt sammen. Han drejede hovedet med alle overvejelser om eftersidninger eller minuspoint, før blikket faldt på det ansigt, der fik accenten til at give mening. Han havde ikke hæftet sig så frygtelig meget ved underviseren fra Durmstrang, men han genkendte hende dog nu og var ikke lykkelig for gensynet.
"Ma'am," faldt det nogenlunde naturligt, eftersom hun ingen professor var. "Miss MacMillan og jeg ville netop indenfor..."
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 11, 2016 20:02:01 GMT
Ealasaid blev også forskrækket over stemmen der afbrød og kom til at bide sig i læben, så en metallisk smag fyldte hendes mund. Hun så nervøst fra den ene til den anden, mens hun rynkede sine øjenbryn undrende og overvejede hvad der foregik. Det virkede som om der var en undertekst, som hun ikke helt forstod. Ea var dog på trods af alt glad for at det ikke var en Hogwarts underviser der havde fundet dem, måske vidste Eivør ikke at hun var forlovet.
Til sidst smilede hun en anelse til underviseren. "Ja vi var.. " Sagde hun og rejste sig så pludseligt at det virkede en anelse påtaget.
|
|
|
Post by Eivør Skallagrím on Dec 11, 2016 20:38:22 GMT
Eivør havde ikke noget imod det rødhårede pigebarn hun havde fanget Edmund kissemisse med, ærlig talt havde hun en smule dårlig samvittighed over at skræmme hende på den måde. På den anden side kunne hun gøre langt bedre end Potter, selv hvis hun skulle forklare det en smule ublidt. "Det er Lärerinde Skallagrím.." Rettede hun ham hurtigt. Hun var langt fra nogen ma'am. Hun var ikke blevet imponeret over knægten efter episoden med Svala, men efter af Frida havde fortalt hende hvordan de havde hængt hende ud på grund af hendes blod var hun begyndt at nære egentlig modvilje overfor den mørkhårede Potterdreng. "Hmm.. Ændrede lugten sig måske da jeg kom?" Hun gav ham ikke de store ledetråde til hvad det handlede om. Han kunne jo selv fortælle hende selv og frøken MacMillan hvordan han havde det med mugglerfødte.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 11, 2016 21:41:39 GMT
Edmund rejste sig med Ealasaid og ignorerede rettelsen. Han kunne ikke finde ud af at udtale hverken hendes navn eller hendes titel og nøjedes med at bukke hovedet let i anerkendelse, uden at sige et pip.
Da hun spurgte til lugten, trak hans bryn sig til gengæld sammen og han så decideret uforstående på hende. "Nej, Ma'am? Her dufter af vinterroserne...?" Han kunne ikke rigtig tillade sig bare at gå med Ea, selvom det var det han mest havde lyst til.
|
|