|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 7, 2016 9:40:02 GMT
Ealasaids blik hvilede på ham og hun bemærkede skam alle de små nervøse signaler, som han forsøgte at skjule. Hans ord fik hende til at smile bredt og derefter nikkede hun, mens hun drak lidt af punchen for derefter at bevæge tungespidsen over sine læber. "Godt. Kan du godt lide fregner?" Spurgte hun og blottede tænderne i et lille smil, mens hun så ham afventende i øjnene.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 7, 2016 12:19:18 GMT
Edmund var lidt nervøs, men mest af alt var varmen i hans nakke et tegn på at Ealasaid havde hans fulde opmærksomhed - på flere måder. Han klarede halsen lidt over spørgsmålet, som var omtrent lige så upassende som hans bemærkning havde været. Det trak lidt i hans mundvige og han endte med at nikke over bægeret.
"Du er meget ligefrem af en adelskvinde at være," bemærkede han, som han bestemt tvang sit blik til at blive ved hendes øjne.
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 7, 2016 13:18:54 GMT
Ealasaid smilede svagt over hans ord, det var ikke første gang hun havde fået at vide at hendes opførsel afvigede fra den almindelige adelspige. Det fik hende til at lægge hovedet på skrå og se tænksomt på ham, mens hun forsøgte at gennemskue om det var en kritik eller en ros. "Jeg håber ikke det er et problem? Det er sådan jeg er. Jeg har selvfølgelig forsøgt at tilpasse mig, min mor har påpeget min upassende opførsel flere gange, men jeg har forlængst opgivet at blive den bly lille vioel hun ønsker." Sagde hun og smilede derefter bredt til ham. "Der er så mange ting at more sig med i livet - hvorfor holde sig tilbage?" Tilføjede hun med et hengivent suk og smilede lidt for sig selv.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 7, 2016 19:23:26 GMT
Edmund blinkede overrasket over indrømmelsen. Han tøvede et øjeblik, før et smil spirede forsigtigt frem i hans mundvige. "Nej... Det er ikke et problem."
Han drak en tår af sit bæger uden at slippe hende med blikket og klarede halsen en smule lige før dørene gik op og samtalen rundt i salen forstummede, som femkampsdeltagerne og deres ledsagere dukkede op og musikken spillede op for dem. Edmund så ud over dem, men skævede også nysgerrigt over på Ealasaid. Da folk begyndte at slutte sig til dansen rankede han sig og lænede sig lidt hen imod hende. "Vil du danse, Ea?"
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 7, 2016 19:55:54 GMT
Ealasaid smilede flygtigt til ham, men så derefter væk. Hun brugte femkampsdeltagerne som undskyldning, selvom hun var blevet overrasket af en sælsom følelse der pludselig var dukket op da han havde svaret. Alting kom så meget bag på hende, ligesom hans næste ord, men hun vendte dog ansigtet mod ham og smilede.
"Det havde jeg håbet på du ville spørge om." Sagde hun og blottede sine tænder lidt, inden hun satte bægeret fra sig og i samme øjeblik, fik muligheden for at samle sig lidt. "Skal vi?" Spurgte hun og løftede sin arm en smule, mens hun så på ham med et afventende blik og hovedet let på skrå.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 7, 2016 20:06:22 GMT
Edmunds puls var en smule hastigere, men han slog det hen som om hans krop var nervøs for at skulle ud og danse. Han var ikke ligefrem billedet på en elegant ung mand. Hans arme og ben var helt klart for lange og ikke rigtig til at styre. Alligevel tog han Ealasaids arm med et lille smil og førte hende med sig ud på dansegulvet som om han vidste hvad han lavede.
Bægeret havde han efterladt halvt drukket og det var hurtigt glemt, som hans ene hånd lagde sig på hendes lænd og den anden bød sig til for hendes hånd. Musikken spillede og han takkede guderne for, at hans forældre i det mindste havde tvunget ham til at lære en smule, i håb om at han ville få brug for det.
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 7, 2016 20:38:20 GMT
Ealasaid var ingen overfladisk pige, hun var ikke blind for Edmunds fejl og mangler hvad angik hans krops og bevægelsesmønstre, men hun fandt det en smule kært og skænkede det derfor ikke meget opmærksomhed. Hun bevægede sig ud på gulvet med en erfaren dansers ynde og hun placerede sin hånd på hans skulder, mens hun så op i hans lyse øjne.
"Jeg elsker den her melodi." Sagde hun afdæmpet og smilede lidt til ham. Derefter skete der det forbløffende at hun ikke vidste hvad hun skulle sige. Ea kunne altid finde et emne, men nu var hendes hoved tomt og derfor gjorde hun ikke andet end at se ham i øjnene mens et lille sælsomt smil hvilede på hendes læber. Det var alt sammen meget besynderligt.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 7, 2016 21:23:23 GMT
Edmund var ikke direkte klodset, men han var heller ikke nogen stor danser. Han mistede dog sin selvbevidst lidt over den tid han og Ealasaid dansede. Deres samtale forstummede og han koncentrerede sig i stedet om at føre hende rundt til musikken.
Da først musikernes instrumenter tonede lidt ud, tøvede han og så spørgende på sin ledsager uden at sige noget.
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 7, 2016 21:53:12 GMT
Ealasaid havde danset med mange forskellige typer - hun havde danset med mænd der var utrolig dygtige, men som hun ikke havde fundet interessante. Edmund derimod kunne hun ikke slippe med blikket, det var sødt at han gjorde en indsats på trods af at det ikke var det der faldt ham mest naturligt.
"Tak." Sagde hun og smilede en anelse. Hun forsøgte at finde et svar til hans spørgende blik, men hendes øjne flakkede i stedet ned over hans ansigt til hans læber. Hendes kinder blev røde da hun tøvende løftede sit blik igen og et kort sekund, var det som om tiden gik i stå. Til sidst rømmede hun sig en anelse og slap langsomt taget i ham, blot for at vende sig lidt med intention om at forlade dansegulvet.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 7, 2016 22:06:40 GMT
Edmund var tør i munden over det blik Ealasaid lod danse over hans ansigt og han fattede ikke, at han skulle tilbringe en hel aften med hende. Der havde været en stund hvor han tænkte hun kun havde sagt ja fordi ingen andre havde spurgt hende, men det havde vist sig at være den bedste beslutning han havde truffet i lang tid.
Med et summende mellemgulv fulgte han hende væk fra dansegulvet og tilbage til deres drikkevarer, uden at kunne finde på et godt samtaleemne på vejen. Til gengæld fik han et godt udsyn til hvordan kjolen omfavnede hende bagfra.
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 7, 2016 22:16:39 GMT
Ealasaid var tilfreds med at få et øjeblik hvor han ikke kunne se hendes ansigt. En lettere bekymret rynke var dukket op mellem hendes bryn. Hun var helt paf over det der foregik, hun havde været vild med drenge før, men slet ikke på den måde som hun var det med Edmund.
Hendes fingre lukkede sig om det bæger hun havde efterladt og hun tog en stor slurk af det, for at samle kræfter, inden hun vendte sig mod ham og smilede en anelse. "Såeh.. " Sagde hun og rettede unødvendigt på sit hår. "Jeg vil ikke holde på dig, hvis der er andre du vil hilse på.. " Sagde hun og så ham i øjnene, mens hun bed ned i sin underlæbe.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 7, 2016 22:32:28 GMT
Edmund troede der var noget mellem dem. Da han samlede sit eget bæger op og mødte Ealasaids blik, som hun brød stilheden mellem dem, blev han dog i tvivl. Hans bryn trak sig lidt sammen og han tog en tår med et skuldertræk.
"Okay. Hvis du synes," svarede han tøvende og uden helt at forstå situationen. Det havde lige været så godt. Han gav sig dog ikke ud i nogen store forklaringer af, at han synes det ene eller det andet, men smilede flygtigt, før han tog sit bæger med sig ud i salen. Der var da andre at hilse på, men dem var han ret ligeglad med i forhold til Ea.
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 8, 2016 6:21:18 GMT
Ea fortrød ordene i samme øjeblik hun havde sagt dem og hun så fortvivlet på ham og pressede sine læber mod hinanden. Da han begyndte at gå, skiftede hun mening og skyndte sig derfor efter ham, hvilket var svært i den kjole hun havde på.
"Undskyld jeg.. jeg vil hellere blive sammen med dig." Sagde hun da hun nåede ind foran ham og så ham tøvende og lettere spørgende i øjnene. Hun håbede ikke han var vred på hende. Hun havde bare svært ved at give sig selv lov til at føle som hun gjorde.
|
|
|
Post by Edmund Potter on Dec 8, 2016 19:43:21 GMT
Edmund var ikke vred; nærmere bare lidt skuffet. Da Ealasaid kom jagende efter ham spredte en varm følelse sig dog i hans mellemgulv og han bed lidt sammen for ikke at smile selvtilfreds over hende.
"Ja?" Han tog en dyb indånding og så sig lidt rundt, før han trak på skuldrene. "Okay. Det kan vi godt... Vil du med ud og have lidt luft?"
|
|
|
Post by Ealasaid M. Weasley on Dec 8, 2016 20:05:47 GMT
Ealasaid smilede en anelse lettet da hun så han ikke var vred. Derefter rettede hun lidt på sit hår og løftede sine øjenbryn over hans spørgsmål. Hun tøvede en anelse, men så blottede hun tænderne i et smil og nikkede. "Det vil jeg gerne." Sagde hun mens hendes blik flakkede hen over hans ansigt. Fornuften var ved at glide væk fra hendes sind. Edmund var alt for interessant til hun kunne holde dig væk. Derfor vendte hun sig mod døren og begyndte at gå mod den, mens hun så efter om Edmund var med.
|
|