Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Lorcan LeStrange on Nov 30, 2016 23:45:51 GMT
Lorcan havde håbet at hun selv kunne regne ud hvad der skulle foregå, og dog bebrejdede han ikke hendes uvidenhed. Den fik varmen til at brede sig i hans krop, som han havde svært ved at forstå at hun kunne være så uforstående over hvad der skulle til at foregå. Hendes uskyldige uvidenhed tiltalte ham, som han stadig så villigheden efter at fortsætte i hendes blik. Blikket hun sendte ham fik hans fantasi til at spire. Han kunne få hende til at gøre hvad som helst, og dog valgte han en beskeden fremgang. Hun var måske på vej ud over afgrunden, men han kunne ikke få sig selv til at skubbe hende i frit fald. "Luk din hånd om min manddom og gnid på den.." Han så afventende på hende. Han havde gjort det på sig selv siden han var en ung knægt, men en spænding samlede sig i hans mave efter at mærke hendes bløde hvide hånd. "I Frankrig kysser de den." Der lå måske en svag opfordring i hans ord, og dog var det ingen ordre. Han ville se om hun selv kunne tage et initiativ, eller om hun stadig var fanget i sin forfjamskede forvirring.
Post by Emma Fealey LeStrange on Dec 1, 2016 6:17:50 GMT
Emmas blik flakkede lidt ved instruktionen, men hun stolede på Lorcan og lod armen falde fra sit beskyttende favntag, som hun trådte tættere på. Hendes ene hånd fandt forsigtigt hans hofte, imens den anden lukkede sig om hans manddom med et lille spjæt i mellemgulvet. Tanken om at skulle have plads til alt det imellem benene var nervepirrende. Hun så først ned på sin egen hånd, som den gled frem og tilbage, men løftede snart efter blikket til svogerens lyse øjne.
"Kysse den?" Hendes tunge fugtede nervøst læberne igen. "Med munden?" Hun sank en klump. "Skal jeg også gøre det?"
Hun havde rørt ved Eam, men hans havde aldrig været som Lorcans var nu og sejrsfølelsen over at kunne ophidse ham gjorde hende modig. Efter et øjeblik sank hun påpasseligt på knæ foran ham. Hendes hænder var stadig omkring ham og på hans hofte. Strøgende op og ned blev tøvende genoptaget, før hun lænede sig lidt frem og plantede et uskyldigt lille kys på ham og så op på Lorcan efter råd.
Post by Lorcan LeStrange on Dec 1, 2016 19:24:47 GMT
Endnu engang overgik virkeligheden fantasien som svigerinden fulgte hans instrukser. De andre gange han havde været med en kvinde havde han gjort sig selv klar og indtaget hende, men som han mærkede den blege hvide hånd var det lige præcis som han havde forestillet sig. Da hendes hånd gjorde som han havde bedt den om, havde han egentlig ikke troet at det kunne blive meget bedre før hans selvdisciplin svigtede ham og han ville forene dem. Han brummede derfor også blot fraværende da hun spurgte ind til hans anden instruks, for meget i ekstase til egentlig at lytte efter hvad hun sagde. Hans lyse øjne havde for et kort øjeblik lukket sig, mens hans vejrtrækning var blevet en smule mere hektisk. De åbnede sig dog en smule mistroisk igen da han mærkede et par silkebløde læber, og stirrede ned i et par spørgende brune øjne. Fryden eksploderede i hans krop, som han måtte kæmpe for ikke at vælte hende om på gulvet og bringe den sammen, og det krævede et kraftigt bid i hans underlæbe, før han var i stand til at tage en dyb indånding og fortsætte. "G.. Godt.. Tag den i munden som du ville sluge et sværd.. Uden at bruge tænderne." Han havde indtil videre kun hørt det beskrevet når samtalen sent på aftnen var gledet en smule ud, men som han så ned i hendes brune øjne var han ikke i tvivl om at det ville leve op til hans forventninger.
Post by Emma Fealey LeStrange on Dec 1, 2016 20:09:12 GMT
Uvidende og uskyldig, knælede Emma foran sin svoger. Hun fugtede læberne lidt som han så ned på hende og blinkede over instruktionen. Som et... Sværd? Hun ville aldrig tage et sværd i munden, men selvom hun ikke var sikker på at hun forstod, så forsøgte hun sig alligevel.
Blikket forblev spørgende på Lorcan, imens hun tog ham i munden og forsøgte at efterabe håndens bevægelser, som han så ud til at kunne lide. Hvad det havde at gøre med at få børn vidste hun ikke, men måske havde mænd brug for det, før de kunne. Måske var det derfor Éam ikke kunne...
Post by Lorcan LeStrange on Dec 1, 2016 21:15:37 GMT
Om Emma var lige så god til det som en fransk hofdame, havde Lorcan ingen ide om. Lige nu var der dog ikke plads i hans hoved til at overveje om det kunne gøres bedre. Hænderne fandt hendes hår, hvor de tilføjede et let pres bag på hendes hoved, som en klar besked om at hun ikke skulle stoppe. Synet af hendes uskyldige skikkelse der adlød hans befaling blev for meget at betragte, og han blev i stedet nødt til at lukke øjnene, mens de dybe lyde fra hans strube gav hende klar besked om hvorvidt han brød sig om det eller ej. Til sidst kunne han dog ikke holde til det mere. Hvis han rent faktisk skulle holde sig til aftnens oprindelige formål blev han nødt til at indtage hende, ellers ville deres potentielle arving ende det forkerte sted. Han bed tænderne sammen, som han holdt hendes hoved tilbage, og lod de lyse øjne glide ned på hende. "Godt.." Han måtte tage en dyb indånding for at bevare den selvkontrol han efterstræbte at udvise i alle sine gøremål. "Nu er vi klar.."
Post by Emma Fealey LeStrange on Dec 1, 2016 22:17:19 GMT
Det stod på i lidt tid og Emma nåede at vænne sig til smagen og fornemmelsen. Hun kunne ikke rumme alt af Lorcan, men med en hånd omkring ham til hjælp og hans fingre i hendes hår, var hun lærenem og forstod at læse hans signaler. Da han trak hendes hoved væk fra sig, troede hun et øjeblik, at hun havde gjort noget galt. Hans ord overbeviste hende dog om andet og med en kuldegysning, der både var fordi hun frøs og fordi hun var spændt, kom hun på benene foran ham og nikkede, imens hun fugtede sine læber igen og sank lidt.
"Under tæpperne? Jeg fryser sådan," bad hun lavmælt, en smule mere bestemt end før. Hendes krop var måske nok bedre sikret mod kulde end tynde kvinders, men det var vinter og hun kunne også blive syg.
Post by Lorcan LeStrange on Dec 1, 2016 22:36:02 GMT
Lorcan tog endnu engang synet af hendes nøgne krop ind. Tingene han havde lyst til at gøre ved den svirrede rundt i hans hoved, som de nu knap så uskyldsrene øjne kiggede spørgende på ham. Det var det de havde bygget op til under hele akten, og dog spirede en en fremmed fornemmelse i hans krop, som han kæmpede med lysten til at tage hende. Intet af det de havde foretaget sig indtil videre, havde noget at gøre med at han ville sikre slægtens fremtid. Havde de gjort det for avlens skyld alene havde han taget hende som en præmiehingst bedækkede en hoppe, i stedet havde han nydt svigerindens uskyldige krop, og som han uden et ord tog hendes hånd og ledte hende over imod sengen havde han tænkt sig at fortsætte. Det var forkert at elske med broderens hustru, hun tilhørte ikke ham, og dog gjorde det blot den brusende fornemmelse i hans bryst stærkere. "Læg dig ovenpå tæpperne, på ryggen. Jeg vil se dig imens." Han var ligeglad med at hun frøs. Gåsehuden gjorde blot hendes hud smukkere at se på.
Post by Emma Fealey LeStrange on Dec 1, 2016 22:50:22 GMT
Emma så ned på hans hånd, da den lukkede sig om hendes. Hun fulgte dog tavst med ham uden svaret på sit spørgsmål, som først kom, som de stod ved sengen. Hendes blik flakkede op på ham, men selvom der sad en protest i hendes hals og den flygtigt var at finde i de mørke øjne, så slugte hun den til sidst. Ikke fordi hun var en nervøs mus, men fordi han havde sagt, at han ville se hende. Han kunne lide hendes krop og ville se den. Det var måske det mest forsikrende han kunne have sagt til hende og hun gjorde som han beordrede alene af den grund.
Hun satte sig ned på sengekanten og skubbede sig ind, til hun lå midt på den seng, der var ment til to mennesker, men altid hun havde huset hende. Hun var lidt usikker på hvad hun skulle gøre af sine arme eller i det hele taget sig selv, men endte med at skubbe sig op på den ene albue, bøje det ene ben og se over på ham med et forsøg på et indbydende smil.
Post by Lorcan LeStrange on Dec 1, 2016 23:24:18 GMT
Havde han betalt for en erfaren hore ville hendes en smule klodsede forsøg på at gøre sig til for ham med stor sandsynlighed have skuffet ham. Det var dog ikke en veludlært glædespige han havde sat sin næse op efter, og som hun lå i sengen i sin uskyldige uvidenhed, kunne han ikke lade være med at sammenligne hende med de græske gudinder fra svundne tider. Han havde svært ved nyde synet længe. Det fik endnu engang sulten frem i hans lyse øjne, som han sendte hende et enkelt anerkendende nik før han i et smidigt spring var oppe i sengen hos hende. En fast hånd på hendes skulder skubbede hende om på ryggen, mens hans sultne, opstemte blik fæstnede sig ved hendes brune øjne. Hun var så smuk og ren, ikke som hans egen beskidte hud der stadig bar smudset fra hans farfar. Han bragte endnu engang deres læber sammen i et enkelt grådigt kys, før munden gled videre ned og dvælede kortvarigt ved hendes bryst. Han ville have hende, og som han endnu engang tænkte tanken kunne begæret ikke længere holdes stangen. En stærk hånd gled under hendes ben og løftede det op på hans skulder, før han med spændingen brændende i hele sin krop, en smule ublidt forenede dem.
Post by Emma Fealey LeStrange on Dec 1, 2016 23:43:15 GMT
Emma sukkede under Lorcan. Hun gav sig hen i kysset og skød ryg under hans munds kærtegn, men da han brat hev hendes ben over skulderen forlod en overrumplet lyd hende og øjeblikket efter klynkede hun af svag smerte. Blikket på ham var fyldt med vantro over den ublide forening og hun strittede lidt imod, uden helt at vide hvad hun egentlig skulle gøre.
Hun havde fået at vide at det skulle gøre frygtelig ondt og havde den forventning, men da det kom til det var det mest chokket over at Lorcan ikke ventede. Hendes mørke øjne var store, som hun sank en klump og så halvt bebrejdende op på ham. "Du..." Hendes stemme døde ud og blikket flakkede. Han hvad? Han havde lige taget hendes mødom uden at se sig tilbage. Og det føltes... Underligt. En smule ømt.
Post by Lorcan LeStrange on Dec 2, 2016 0:02:32 GMT
Den besidderiske følelse af at være den første, var ikke til at tage fejl af i Lorcans øjne, der stadig stirrede ned i svigerindens. Som han sansede følelserne der skød igennem hans krop som en tryllestavs festfyrværkeri var han dog ikke helt til stede i blikket, som han i stedet plantede et enkelt kys på hendes læg, før han vendte tilbage til hendes øjne igen. Hvis det var lykkedes ham at forlede hende til at tro at han gjorde det for hendes skyld, gjorde han ikke længere meget for at skjule sit sande motiv som hans frie hånd fandt hendes hofte, mens hans underliv begyndte sit arbejde i det tempo hendes indre tillod. Hendes udbrud fremkaldte kun en svag tyssende lyd, før hans stemme i stedet blev brugt til at udtrykke hans tydelige nydelse ved hendes urørte krop, som han havde længtes efter at indtage så længe.
Post by Emma Fealey LeStrange on Dec 2, 2016 23:55:50 GMT
Der var ingen tvivl om at Emma var både overrumplet og mærkede et stik af forrædderi over det, for hende, bratte skift. I det mindste gjorde det ikke ondt mere end en svag ømhed de første par gange han bevægede sig. Hendes opstemthed var dog blevet opslugt af svag kvalme og det varede kun øjeblikke før hun lukkede sine øjne og forsøgte at tænke sig et andet sted hen.
Hun brød sig ikke rigtig om det, men hun ville gerne være med barn og hun kunne ikke rigtig sige nej nu. Ikke når de var så langt. Til gengæld kunne hun ligge helt stille og bare lade ham gøre hvad han ville med hendes krop, indtil han var færdig.
Post by Lorcan LeStrange on Dec 3, 2016 0:55:40 GMT
Lorcan bekymrede sig ikke synderligt om hvorvidt hun nød det eller ej. Om han brød sig om det var tydeligt i de dybe lyde der stammede fra hans bryst, som øjnene fra tid til anden lukkede sig i, før de igen åbnede sig og kiggede begærligt ned på den lyse skikkelse. Da hun lukkede øjnene sitrede det dog alligevel i hans muskler. Det brune blik skulle stå til rådighed for ham. Han ville se forræderiet, tvivlen, som han stjal hendes uskyldighed fra hende, stød for stød. Hendes ben blev sluppet, til fordel for et fast greb om hendes hage, som han stødte frem i hende. "Se på mig. Jeg vil se dig i øjnene." Ordren var klar. Det mørke blik var døren til hendes sind, og han ville have det hele med. Den brusende følelse af magt som han indtog hende, havde fortæret den maske han havde brugt til at forføre hende. Hun skulle nok få sin arving, men han ville også have sit.
Post by Emma Fealey LeStrange on Dec 3, 2016 9:20:37 GMT
Det var grænseoverskridende hvordan Lorcan brat havde afsluttet hendes dage som jomfru og det sad stadig i hende, da han lænede sig ind over hende imellem hendes spredte ben. Følelsen af hans krops erobring af hende formåede dog alligevel, modvilligt, at kæmpe sig vej gennem kvalmen over hans svigt. Hun åbnede ikke øjnene med det samme han beordrede det, men et lille klynk af nydelse forlod hendes læber, som han trykkede sin underkrop imod hendes og mindede hende om fingres tidligere kærtegn.
Da hun så op på Lorcan var hendes mørke øjne kun halvt åbne og endnu en syndig lyd røg ud af hende, som hun trykkede sig selv lidt op imod ham. Hans krop var varm og tæt på og hun var let at forføre med fysisk nydelse. Også selvom han ikke havde været så rar, da han tog hende først.
"Vil du ikke nok kysse mig, Sir Lorcan?" Hendes stemme var dæmpet og lidt hæs i sin fortsatte uskyld, som hendes blik mødte hans.
Post by Lorcan LeStrange on Dec 3, 2016 16:47:47 GMT
Lorcan tog hendes små klynk til sig, som de sank ind i ham og kun øgede hans fremdrift. Han nød kontrollen, og på trods af at han ikke bekymrede sig om hvordan hun havde det, fandt han alligevel bekræftelse i hans evne til at stille hende tilfreds samtidig. Som hun hun langsomt smeltede i hans hænder, bad og tikkede ham om mere, kunne han ikke modstå hende. Hånden gled fra hendes hage, ned til hendes bryst, før hans læber tog imod hendes røde mund og skænkede hende et dybt kys. Det føltes euforiserende endelig at have hendes krop, og som han stirrede ned i hendes brune øjne og fornemmede hendes skyld og hendes lyst nåede han endelig sin forløsning. Sveden glinsede af hans krop da han endelig adskilte de to igen, og smilet var saligt, da han fjernede en lok af hendes hår der havde forvildet sig ind på hendes pande.