Vintermørke [s]

Det var ikke første gang at Lorcan var nøgen foran en kvinde. Med dem han havde været det overfor, havde han dog ikke bekymret sig synderligt over hvordan de tog den høje, muskuløse krop ind. Svigerinden var en anden sag, som han solede sig i det usikre blik hendes brune øjne brugte til at tage synet ind med, da hun endelig lod hans bukser falde. Det var ganske vidst ikke længe hun dvælede før blikket fløj op til hans, hvor et lille overbærende smil gled frem på læberne som svar på hendes spørgsmål. Hans manddom var modsat broderens allerede halvt opstemt blot på grund af omstændighederne, men da han ikke selv havde nogle fast indøvede ritualer omkring hvordan en nat som denne skulle foregå, var han ligeså nødt til at følge sine instinkter.
"Godt.." Han roste hende, som hans hånd igen, en smule ømt, fandt hendes kind, mens han trådte ud af sine bukser.
"Lad mig nu se dig.. Helt." Det var tydeligt at han ikke selv ville afklæde hende den lette natkjole. Den viste måske meget, og dog forhindrede den ham i at mærke den gnistrende hud han havde hungret efter så længe.

Lorcan trådte et skridt tilbage, for at tage synet ind. Det svage skær fra ildstedet fangede det florlette stof som det gled ned af hendes glatte hud, og efterlod den blottet for hans lyse blik. Med en let panderynken fik han adgang til de forvirrede tanker der strøg igennem hendes lille uskyldige hoved, som hun stadig kæmpede med usikkerheden over broderens manglende interesse, mens han samtidig også fornemmelse en lyst til det forbudte, at lade ham tage synet af hende ind, og gøre hvad Eam ikke var i stand til. Den indre konflikt morede ham. Ikke højlydt, som den blot fik et bredere smil frem på hans læber, men den forsikrede ham endnu engang om den uskyld han fandt så smuk og fascinerende. Han kunne næsten ikke få sig selv til at spolere den, og dog kunne han ikke holde sig selv tilbage som hun stod, nøgen og forsvarsløs foran ham.
"Lad være med at dække dig til." Tonen var stadig blid, på trods af at armene der dækkede hendes bryst irriterede ham en smule. Roligt, men med en fast hånd, fjernede han dem og lod sine fingre gå på opdagelse på den bløde hvide hud, mens den anden hånd tvang hendes hage op ad, så deres øjne igen kunne mødes.

Lorcan gjorde det ikke synderligt meget for Ladyens skyld. Hvis han skulle være i stand til at retfærdiggøre overfor sig selv at han var på vej til at ligge med sin egen broders hustru, blev han nødt til at overbevise sig selv om at det var i en højere sags tjeneste. Han var derfor også til at starte med ligeglad med at hun beklagede sig over kulden. De skulle nok få varmen senere, men lige nu lod han blot sine kølige fingerspidser danse over hendes varme hud.
Som han stod så tæt på, kunne han ikke undgå at kigge ned i de dybe, brune øjne. Han kunne se den lyst hun følte, hvordan hendes uskyldige sind skammede sig over den. Han nød langsomt at skubbe hende ud over kanten, som øjnene gled videre ned, og fæstnede sig ved hendes røde mund. Den lokkede ham, og som den svage fugt der lå læberne dem glinsede i ildens skær, kunne han ikke modstå dem længere. Hånden på hendes hage gled om i hendes nakke, hvor den holdt hende fast, mens han forenede de to i et kys.

Lorcan havde forsøgt at forestille sig hvordan det ville være at kysse svigerinden, men ingen af hans tanker eller fantasier levede op til smagen af hendes røde mund. Det nærmest elektriske stød der gik gennem hans krop da hendes kølige fingre rørte hans varme hud, fik ham til at gispe, mens han viklede sine lange fingre ind i hendes nakkehår, og tog øjeblikket ind. Da han endelig brød kysset, havde hans hånd lukket sig om hendes bryst, som han blidt kælede for, før han endelig fik kontrol over sig selv igen. Meningen var at han skulle gøre hende med barn, intet andet, og dog var det svært ikke at dvæle ved den rene blege hud, nu han havde den i sin hule hånd.
Han blev nødt til at lære hende alt hvad der skulle foregå. Hans overlegenhed brusede ham, han kunne få hende til at gøre hvad som helst, og dog var han stadig påpasselig med ikke at ødelægge hendes fine uskyldighed. Fristelsen blev dog for stor, som han endnu engang forenede dem i et kys, mens hans glatte hånd gled fra hendes bryst og ned imod hendes skød.

Ilden brændte i Lorcans indre, som han mødte hendes søde forvirrede blik. Det var tydeligt at hendes krop vidste hvad den gerne ville, og dog kunne den ikke finde ud af at tale med hendes sind. Han kunne dog ikke lade være med at møde begæret i hendes brune øjne, med lyset i hans eget. Han kunne se at hun gerne ville have ham, antagelsen bekræftede ham, og det slog ham derfor heller ikke ud af kurs da hun pressede sine lår sammen, og stoppede hans fingres vandring ned imod hendes skød. Det var hendes sind der sagde nej, men hendes øjne sagde ja. Hun var i gang med at folde sig ud, som en skrøbelig sart blomst der var på vej i flor. Forcerede han hende, ville han blot skade de skrøbelige kronblade.
"Slap af, lad være med at kæmpe imod.." Hans stemme var rolig og lavmeldt som han slap kysset og talte ud for hendes øre, før han trak sit ansigt ind foran hendes igen. De lyse øjne faldt endnu engang ned i hendes, mens hans fingre med blide, forsigtige strøg fandt hendes skød.

De få kvinder Lorcan havde ligget med, havde alle ikke haft noget valg. De havde alle været beskidte, og der havde ikke været nogen grænser for hvor han havde gjort hvad, hvornår. De havde ligget under for hans nysgerrighed som han havde udforsket sin seksualitet, men med Lady Emma var det anderledes. Han følte sig som en kunstner der malede på et skrøbeligt lærred. Var hans penselføring for hård, ville det gå i stykker og ødelægge hans kunstværk. Som hun rev sit blik fra hans blev han bange for at han var gået for hurtigt frem. Han ville for alt i verden ikke spolere hende, og dog brændte det i ham at skubbe hende over sengen og indtage hende som han havde gjort med de andre.
"Slap af.. Det her er kun begyndelsen.." Den beroligende stemme lød igen ud for hendes øre, som de blide fingre ikke stoppede deres arbejde.

Lorcan genvandt fatningen som Emma igen begyndte at slappe af i hans hænder. Han havde været tæt på at gøre noget overilet, og sætte den unikke chance han havde fået over styr.
Som hans dansende fingre begyndte at fremkalde en reaktion blev det dog igen svært for den høje troldmand at bevare det fattede sind i ro. Den lille varme udånding mod hans bryst, fremkaldte en gispende vejrtrækning, som hun nu ligefrem inviterede ham ind. Hun var allerede klar til at modtage ham, det kunne han mærke, og han måtte derfor også kæmpe med hver en fiber i sin krop for ikke at indtage hende med det samme. Modvilligt fjernede han sin hånd fra hendes skød, og trådte et skridt væk så de igen var adskilt.
"Nu gør du mig klar." Hans manddom havde ganske vidst været rigeligt klar siden han havde forenet deres læber, og dog havde han brug for at se hvad han kunne få hende til at gøre på egen hånd, om han havde hende i sin magt, eller om hun stadig var i krig mellem sin krop og sit sind. Han havde hørt hvad de gjorde i Frankrig, men det var måske for meget at forlange.