|
Post by Angharad verch Cadwgan on Dec 3, 2016 21:51:02 GMT
Angharad stod som frosset fast på stedet, hendes arme nu over kors, blikket stirrende ind i Earies. Lysten til at kysse hende igen blev dog til sidst overvundet af lysten til at gå, hjulpet på vej af det ubehag hun følte over at det lød til at skotten følte sig berettiget. "Hav det godt, Earie." Hun trådte væk og mod døren. "Jeg håber at du kan finde ud af at acceptere et nej," lød det så derefter med en hvis advarende tone inden hun gik ud af døren og lukkede den bag sig, for derefter at transferere sig væk.
Forlader tråd
|
|