|
Post by Conrí Singleir on May 22, 2016 13:52:44 GMT
Det var sjældent at Conrí snakkede om sin tidligere familie. I dag virkede kapitlet så kort og fjernt, og konklusionen når han kiggede tilbage på det, blev ofte at det aldrig havde været for ham. Hendes medfølelse gjorde derfor heller ikke det store for ham. Hun havde ingen anelse om hvilken skyld han bare på, og han havde ingen intentioner om at indvie hende i den. Hun ville med stor sandsynlighed blot komme til at frygte og foragte ham endnu mere end hun gjorde i forvejen. "Det ligger i fortiden. Vores datter lever stadig et sted derude. Den tanke holder mig i gang." Han nikkede beslutsom, for at lukke emnet, han havde ikke lyst til at dele mere ud af sig selv. I stedet fulgte hans blik hendes der gled op imod himlen, hvor skyerne dækkede for den smalle nymåne. Det var ikke mange dage siden han sidst havde krænget sin hud af, og følelsen sad stadig lidt i kroppen. "Du har ingen grund til at bekymre dig. Det er nymåne.. Der er længe til den er fuld igen." Han var vant til den kontrol himmellegemet havde over hans liv, men han forstod hendes bekymring over hvis hun stadig skulle opholde sig i jagthytten under fuldmånen. Han ville blive nødt til at udtænke en løsning på problemet hvis det opstod.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on May 22, 2016 15:43:27 GMT
Agnes accepterede betoningen i hans ord, der lukkede emnet og vendte i stedet tilbage til at gruble over månen. Da han påtalte netop det, vendte blikket tilbage på ham og i et langt øjeblik så hun blot på ham, før hun nikkede ganske let. Han kunne ikke se lettelsen, men han måtte vide, at den var der og for nu, var det nogenlunde det, hun kunne trøste sig mest ved. Forhåbentlig ville hun være tilbage inden næste fuldmåne, men hvis sandt skulle siges, så anede hun ikke, om det nogensinde ville ske i det hele taget. Så i stedet for at bryde sit hoved med det, spiste hun resten af brødet, udvekslede kun ganske få ord mere og krøllede sig til sidst sammen i det høje græs; endnu frysende, men tilpas udmattet til, at hun alligevel faldt i søvn. Tråd afsluttet
|
|