Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Det var ikke en af de festligheder, som Blair følte allermest for, men han kunne da også blive grebet lidt af stemningen og var i godt nok humør, som han sad med benene strakt foran sig, lænet tilbage på den ene arm og med et krus øl i hånden. Det var begyndt at blive køligt, men bålet gav rigelig med varme og han havde fået tilpas meget under vesten til at det gjorde op for resten.
For denne, ene korte stund sad han da også helt i sit eget selskab. Hvor resten af familien midlertidigt var forsvundet hen, vidste han ikke, men han nød nu freden. Højtiderne hørte til de gange i løbet af året, hvor han reelt lod sig selv slappe af.
Post by Benevolence Wright on Apr 28, 2016 21:37:42 GMT
Der lagde sig en helt bestemt følelse hen over kroppen på Bea ved fejringen af Beltane. Generelt var det nok også bare hvad de lyse sommertime gjorde ved hende. Hun var ikke meget for at slippe sin mand af syne, men der havde været venner hun ikke havde haft særlig meget kontakt med, som hun havde talt med i lidt tid. På vej tilbage til det store bål, havde hun forvildet sig ind i en kædedans, og kom lettere rundtosset på fode igen, og fandt vej hen til det tæppe hvor Blair havde slået sig ned. Hun fangede et krus øl med den ene hånd. Leende strøg hun fingrene gennem det lange lyse hår, hvis fletninger ikke sad helt så lige mere.
Med et roligt bump gjorde hun ham selskab på græsset. "Mine fødder er helt ømme" hun beklagede sig lidt med et suk inden hun lagde sig lidt tættere på ham. Hun plantede et par kys på hans kind. "Jeg har mistet vores børn" hun var absolut ikke ved sine fulde fem, men var dog heller ej på det stadie hvor hun var alt for vrøvlet eller desideret dum at høre på. Nej mest af alt skyldes det hendes gode humør. Hun strakte sine ben og vippede let med sine bare tær.
Blair kunne nemt tage vare på sig selv. Han var en granvoksen mand, der havde det fint i sit eget selskab, men han smilede da alligevel med en vis tilfredshed, da hans hustru dumpede ned ved siden af. Et næsten drenget smil voksede sig frem på hans læber. "Sikke et held," konstaterede han, ufortrødent. Han var ikke meget til det kærlighedshejs, men han klagede ikke over at have hende alene.
Blikket spillede lidt. "Og det kan jeg forstå, sådan som du har danset. Det var et smukt syn," brummede han, en anelse mere snaksaglig efter det, han havde fået at drikke. Og han regnede absolut ikke med, at det her krus var det sidste.
Post by Benevolence Wright on Apr 28, 2016 22:08:55 GMT
Benevolence havde i dagene op til Beltane overhovedet ikke, på noget som helst tidspunkt, forventet at hendes børn ville blive sammen med deres forældre hele aftenen. Faktisk havde hun håbet at de ville finde sammen med deres venner. Som mor var hun altid bekymret for om hendes børn nu fungerede socialt med andre mennesker, og var altid så insisterende omkring festligheder som disse. Hun gned sine øjne lidt og fik presset sine læber mod hans i et insisterende kys. "Jeg er nu sikker på de blot lige skal hvile sig." sagde hun med et skævt smil og lagde sig med ryggen mod tæppet, og blikket mod himlen.
Hendes vejrtrækning var stadig en smule heftig, selvom hun ivrigt forsøgte at få hjertet til at sætte farten ned. "Du så mig jo kun bagfra det meste af tiden" sagde hun med en mild latter. Hun puffede lidt til ham. Der gik ikke længe før hun satte sig op igen, i skrædderstilling, med hånden roligt om sit krus med øl, som hun af og til tog et par store slurke af. "Jeg regner desuden ikke med at se dem før engang i morgen tidlig" sagde hun roligt og kiggede på sin mand. Det var trods alt ikke første gang de fejrede Beltane sammen.
Blair brugte virkelig ikke meget tankekraft på at overveje, hvad børnene lavede. Ikke mere end en svag bevidsthed om, at Jamie skulle tilbage på skolen snart - og det var ikke ligefrem noget han dvælede ved. Der var andre, mere interessante ting at tænke på og en dæmpet, tilfreds lyd undslap ham.
"Du får det til at lyde som om, at det gør det værre," brummede han med et djævelsk glimt i de blå øjne. Det havde aldrig været nogen hemmelighed, at han holdt ganske meget af sin hustrus bagparti. "Jeg kunne sidde her længe og se på det, kvinde."
Post by Benevolence Wright on Apr 29, 2016 21:19:54 GMT
Benevolence lod for en gangs skyld heller ikke sine tanker bekymre sig om hvad hendes børn rendte rundt og foretog sig. Hun havde opdraget dem godt, og stolede på at de hverken gik med fremmede mænd eller kom op at slås. Det var heller ikke et emne de skulle dvæle ved, nu hvor de endelig var i byen, og så endda for at fejre Beltane. Det var klart at Bea søgte efter at få sin mand for sig selv.
"Du ville ikke kunne vælge mellem forfra og bagfra" sagde hun i en let latter. Hun sendte ham et svagt smil og blinkede hurtigt med det ene øje. Hun lagde sig tættere indtil ham, og lod det ene ben glide roligt op af hans. Da hun ikke havde mere øl i sit eget krus forsøgte hun og række ud efter Blairs.
Blair lo hæst over hendes ord og selvom han ikke smilede decideret beskidt, så var hans blik absolut ikke helt sobert. "Hm," brummede han dæmpet, uden bevidst at vælge. Der var absolut tidspunkter, hvor han foretrak det ene over det andet; og omvendt.
Hans opmærksomhed skiftede da også lidt, da hun tog hans krus og en forurettet lyd undslap ham. "Hov hov," protesterede han med et dæmpet fnys. Smilet spolerede dog enhver form for fornærmelse. "Stjæler en mands øl..."
Post by Benevolence Wright on Apr 29, 2016 22:10:25 GMT
Hun fortrak heller ikke at han valgte. Hun var godt tilfreds med at han nød hende som en helhed. Selvom det havde taget hende lang tid at acceptere hvordan hun så ud, havde hun endt med at finde styrk i det. Smilet forblev derfor på hendes læber.
Benevolence grinte igen, og efter en kort hovedrysten tog hun et par gode tåre af øllen. "Der er stadig lidt tilbage" sagde hun før hun endte med at tømme det. "Der var" sagde hun i et stort smil. Hun satte kruset fra sig og rejste sig. Hun stillede sig med et ben på hver side af Blair, med det blå blik rettet ned på ham.
Blair fnøs hørligt og gjorde intet for at skjule sin utilfredshed. "Flabede tøs," konstaterede han brummende, som hun rejste sig. Øjnene blev knebet lidt sammen. "Her slider og slæber man hele dagen..." fortsatte han, mens hånden vandrede op og til sidst lukkede sig om hendes læg i et hårdt, drillende klem.
"Prøver du at sige, at jeg ikke skal have mere?" De lyse øjenbryn hævede sig lidt, men blikket spillede muntert.
Post by Benevolence Wright on Apr 30, 2016 21:04:02 GMT
Benevolence kiggede på ham med svagt rynken i panden, det lå ikke i god jord hos hende at blive kaldt en tøs. Sådan en bemærkning kunne han bruge overfor deres datter, men ikke overfor hende. Ligemeget hvor seriøst det end var, hun vidste han ikke mente det bogstaveligt, men hun kunne ikke lade være med at vise utilfredsheden der var kommet af bemærkningen. Så med en hurtig hånd forsøgte hun at tage fat i siden på han, da han fortsatte sin prædiken.
Dog lå der snart et blidere smil over hendes læber som han bevægede sine hænder op af, og plantede dem omkring hende. "Du må gerne få mere øl" sagde hun imens hun lænede sig ind over ham; langsomt lukkede hun sine fingre omkring hans håndled, og trak hans arme over hovedet på ham.
Blair kunne komme med flere kommentarer, men da hun tog ved hans hænder, så han i stedet spørgende op på hende. Da hun ydermere løftede dem over hovedet på ham, kunne han dog ikke lade være med at føle sig en anelse dum at se på. Af samme grund frigjorde han sine hænder og lod dem hvile mod hendes underben igen.
"Hvad foretager du dig?" brummede han muntert, men uforstående.
Post by Benevolence Wright on Apr 30, 2016 21:32:02 GMT
Benevolence der stadig smilte sagde ikke noget til at starte med. I stedet grinte hun. "Distrahere dig, så du ikke går op og henter mere øl, og i stedet bliver her hos mig" sagde hun og lagde i stedet sine arme omkring hans skuldre og trykkede et par kys mod hans hals. De var lagt fra de eneste omkring bålet, men det havde aldrig generet hende, og da slet ikke offentlig visning af begær, så længe man ikke gjorde det for opmærksomhedens skyld. Hun fandt det vel lidt spændende at andre havde mulig for at kigge på ud af øjenkrogen. Så længe de ikke åbenlyst gjorde sig til overfor sin mand.
Hun tog blidt men bestemt fat om Blairs noget fine fletning og trak hans hoved lidt bag over. "Jeg har noget til dig" sagde hun og kyssede han kort inden hun med to fingre trak en enkel hvid blomst frem fra hendes kavalergang og satte den bag hans øre. "Selvom jeg stadig syntes du ser skøn ud med en hel krans, så må du i år nøjes." sagde hun med et varmt smil.
Blair havde fået tilpas meget at drikke til, at han ikke tog sig meget af de offentlige tegn på affektion. De var absolut ikke alene og han var mere optaget af hendes distraherende kys. En dæmpet, næsten knurrende lyd undslap ham, da hun trak hans hoved bagover og blikket faldt uundgåeligt, da hendes hånd løftede sig.
Pupillerne udvidede sig let i skæret fra bålet og selvom han havde fået gavmilde mængder øl, hindrede det ham ikke i at blive en anelse tør i halsen. Ord fandt han ikke, til at sætte på det hun gjorde ved ham i det øjeblik, så i stedet lukkede han blot hånden fast bag hendes nakke og kyssede hende med en insisteren, der ellers var reserveret til private øjeblikke.
Post by Benevolence Wright on Apr 30, 2016 22:00:23 GMT
Benevolence skilte sine læber ad med tunge spidsen, og fulgte kanten. Hun flyttede sit ansigt tættere på hans, men inden hun selv kunne presse læberne mod hans havde han taget initiativet til den heftige dans deres tunger nu havde med hinanden.
Der kom et svagt nydelses suk fra hende, og hun strammede grebet omkring ham. Kroppen fyldtes nu med en anden slags varme end den hun fik fra bålet. Det var desuden også begrænset hvor meget tættere på ham hun kunne komme i den nuværende siddende stilling.
Blair tillod sig selv fortabelse et kort øjeblik, men han glemte ikke, at der var mennesker omkring dem og han trak sig bestemt tilbage efter lidt tid. Han kendte hendes reaktioner godt. Lidt for godt og han var ikke i tvivl om, at han ville blive nødt til at være den fornuftige af de to.
"Jeg har brug for endnu et krus øl," konstaterede han brysk, men med et smil, som en tommelfinger kærtegnede hendes kind. Blikket var ikke helt lige så upåvirket, som det kunne have været. "Før jeg ender med at tage dig med ud i skoven, kvinde."