|
Post by Blance d'Montacute on Dec 20, 2016 19:36:22 GMT
Blance var et syn i sin grønne fløjlskjole, der faldt tungt omkring hende og afslørede hendes figur mere end hvad man måske ville finde passende ved det engelske eller franske hof. Det var dog ikke der hun var nu og hendes hår var da heller ikke skjult af noget tørklæde eller lin. Det lyse hår var nøje friseret og krøllerne delt i to kunstfærdige fletninger, der nåede langt ned over hendes skuldre og svingede som hun gik. Til gengæld havde det pæne udtryk fået sig en enkelt skramme efter fire bægre af punchen og ikke meget mad. Ganske vist havde alle fire ikke været tilsat det lille ekstra, men to af dem havde vist og hendes røde kinder bar præg af det. De bar dog også præg af den dans hun netop havde haft, som efterlod hende en smule stakåndet og ganske munter. Hun sank ned i en af stolene ved et rundt bord og så op på sin flotte ledsager med glimtende øjne og et underholdt smil. "Holder I altid fester, hvor eleverne bliver drukket fulde, Monsieur Elphiás?"
|
|
|
Post by Elphias Potter on Dec 21, 2016 22:18:54 GMT
Elphias var ikke selv meget berørt af den forstærkede punch, høj og atletisk som han var. På samme måde var han heller ikke tilnærmelsesvis stakåndet, da han fulgte med sin kønne ledsager over til et af bordene. Han var dog ikke ked af effekten begge dele havde på Blance og som han betragtede hendes nydelige smil, trak et lignende op på hans egne læber.
"Det sker fra tid til anden," måtte han erkende, mens han sænkede nakken lidt - uden at tage blikket fra hende. "Oplever I aldrig den slags på Beauxbatons?"
|
|
|
Post by Blance d'Montacute on Dec 21, 2016 23:37:41 GMT
Blance var lidt chokeret, men mest af alt underholdt, som de skinnende øjne talte deres eget, tydelige sprog. Hun betragtede Elphias gennem øjenvipperne og rystede langsomt på hovedet til hans spørgsmål.
"Non, Mon dieu. Vi er så dydige på Beauxbatons, ser du? Ingen narrestreger." Hendes mundvige sitrede lidt. "Færre narrestreger, i det mindste."
Hun fugtede læberne og overvejede, på trods af sin viden om indholdet, om hun skulle have et bæger mere af punchen. Hun var lidt tørstig efter dansen.
|
|
|
Post by Elphias Potter on Dec 21, 2016 23:53:13 GMT
Lyse øjenbryn hævede sig lidt og mundvigene sitrede over hendes ord. "Mere civiliserede, hm?" spurgte han i et halvt drillende tonefald og med et smil, som han udmærket vidste, var charmerende. Blikket fulgte tungespidsen, der fugtede læberne, men dvælede der kun et kort sekund, inden han så op i blå øjne.
"Ville du tro, at jeg havde ringe intentioner, hvis jeg tilbød at hente dig endnu et bæger?"
|
|
|
Post by Blance d'Montacute on Dec 22, 2016 0:21:17 GMT
Blance var charmeret af den jævnaldrende Hogwartselev og gjorde ikke så meget for at skjule det. Marie havde hjulpet hende en del til at forstå de rigtige prioriteter og hun havde intet problem med at sætte dem, som hendes blik var på den flotte, høje Queerditchspiller.
Hans spørgsmål fik hendes mundvige til at sitre og hun betragtede ham i et øjeblik, før hun rystede ganske langsomt på hovedet.
"Jeg vil meget gerne 'øre om dine ringe intentioner, når du 'ar 'entet endnu et bæger," svarede hun prøvende, med en lille glød i kinderne. Hun var ikke frygtelig til at flirte, men hun var heller ikke erfaren nok til at være så elegant som sine søstre.
|
|
|
Post by Elphias Potter on Dec 22, 2016 23:44:21 GMT
Elphias var en anelse overrasket over svaret og han forsøgte ikke at skjule det. Lyse øjenbryn hævede sig lidt og blikket dvælede ved hende et par sekunder længere end det var strengt nødvendigt. Til sidst bøjede han nakken let, uden at se væk. "Som du ønsker."
Med en trækning i den ene mundvig og interessen vakt, kom han på benene - kun for snart efter at vende tilbage med et fyldt bæger til dem begge.
|
|
|
Post by Blance d'Montacute on Dec 23, 2016 1:08:01 GMT
Blance smilede koket, men så snart Elphias havde vendt sig rundt tyggede hun ned i sin underlæbe og rettede lidt på sit hår med en nervøs tumlen i mellemgulvet. Hun var lidt usikker på om hun havde sagt for meget, men hun forsøgte at huske Maries råd og var lidt mere rolig, da hendes partner vendte tilbage.
Hun nikkede let imod stolen ved siden af sig, som hun så ham i øjnene. "Vil du ikke sidde, Elphiás?"
|
|
|
Post by Elphias Potter on Dec 27, 2016 1:09:17 GMT
Elphias havde ikke en helt ringe fornemmelse i maven, som han bar bægrene tilbage. Han overlod det til Blance og nikkede let til hendes ord, før han smidigt som en kat, snoede sig ned at sidde på stolen. Lyse øjne rettede sig mod den kønne, lyshårede borddame og et svagt smil krusede hans læber.
“Hvad synes du så om aftenen indtil videre, miss Blance?”
|
|
|
Post by Blance d'Montacute on Dec 27, 2016 21:44:47 GMT
Bægeret med hvad det end var føltes køligt mod hendes hænder og væsken var det samme mod hendes læber øjeblikket efter. Hun drak forsigtigt og kort, før hun vendte blikket mod Elphias og tungespidsen hurtigt stak ud og sikrede sig at ingen punch dvælede der. Hun smilede over hans spørgsmål og fyldte lungerne med luft.
"Der er blevet pyntet kønt op. Her er pænere end her plejer at være. Og du er godt selskab, monsieur Elphiás. Men det virker stadig meget upassende, at nogen har 'ældt noget i punchen..." Hun hævede et enkelt bryn. "Var det dig?"
|
|
|
Post by Elphias Potter on Dec 27, 2016 23:29:43 GMT
Elphias blik fulgte tungespidsen, der fugtede læberne og han overvejede for sig selv, om det var en bevidst handling fra hendes side. Uanset var hun et nydeligt syn i sin grønne kjole og med fletningerne og han var godt tilfreds med sin ledsager. Det skadede heller ikke, at hun ikke var kedelig at tale med - omend måske en smule for optaget af rigtigt og forkert.
Et muntert fnys undslap ham og et smil krusede hans læber. "Ville du mistænke mig for det?" spurgte han og hævede et øjenbryn, som han selv tog en tår. "Det er ikke mig. Jeg har været hos dig hele aftenen, husker du nok."
|
|
|
Post by Blance d'Montacute on Dec 28, 2016 11:52:47 GMT
Det ville næsten have været lidt interessant, hvis det havde været hendes ledsager, der stod for narrestregen, men sådan skulle det ikke være. Hans forsikring gjorde hendes smil lidt tydeligere og hun nikkede let. "Ja, selvfølgelig." Hun drak en lille tår igen. "Vi var ved at tale om dine ringe intentioner," mindede hun ham om, med spillende lyse øjne, som hun slog ned for en flygtig bemærkning, før hun så på ham.
Drikken havde haft fin virkning på farven i hendes kinder og løsnede også hendes tunge lidt. "Involverer de at finde et mere stille sted at tale sammen?"
|
|
|
Post by Elphias Potter on Dec 29, 2016 22:23:23 GMT
Øjenbryn hævede sig lidt og han smilede antydningsvist, som han betragtede hende med et interesseret og lidt overrasket blik. Han trak på skuldrene og tog roligt en tår fra sit bæger.
"Det kunne det måske," konstaterede han og mødte hendes blik uden tegn på nervøsitet. "Ville du sige ja?"
|
|
|
Post by Blance d'Montacute on Dec 29, 2016 23:36:20 GMT
Blance havde det godt i Elphias’ selskab og det var ikke kun de stærke sager, der førte hendes tunge. Tværtimod havde hun tænkt en del over netop det hun mere eller mindre foreslog mellem linjerne. Hun var dog ikke så let en fangst som dét og hendes mundvige krusede sig lidt i et smil, der tjente til et underholdt, men lettere skandaliseret blik.
”Måske,” svarede hun svævende. ”Det bliver du nødt til at spørge om for at finde ud af...”
|
|
|
Post by Elphias Potter on Dec 30, 2016 0:44:50 GMT
Elphias var reelt ikke sikker på, om den unge adelskvinde bare trak ham rundt ved næsen og han mærkede, at det måske ville begynde at irritere ham på et tidspunkt. Den grænse var dog ikke helt nået endnu og det var nok meget heldigt. Han betragtede hende lidt, før han besluttede sig for at stole på det, hun lagde op til.
"Her er en frygtelig larm," konstaterede han roligt, nærmest som om deres samtale forinden ikke havde fundet sted. "Har du lyst til at finde et mere stille sted, miss Blance?"
|
|
|
Post by Blance d'Montacute on Dec 30, 2016 1:05:41 GMT
Blance vidste ikke om han rent faktisk ville gøre det. Han var i sin fulde ret til at gøre det anstændige. Da han viste sig fra sin bedre - eller værre - side og ikke holdt sig i skindet, blev hendes tænder flygtigt synlige, også de lidt store fortænder. Hun tog en dyb indånding, før hun nikkede let.
"Gerne, monsieur Elphiás," svarede hun, tilfreds med hans indsats. Og med, at det nu officielt ikke var hende, der havde lagt op til noget. Ikke at nogen ville spørge. "'er kan man jo nærmest ikke 'øre sig selv tænke."
|
|