Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Elphias Potter on Jan 1, 2017 21:40:01 GMT
Elphias ville have været irriteret over et hvert andet svar. Dette var han ganske tilfreds med og han smilede glat, som han kom på benene og bøjede lidt i overkroppen, for at tilbyde hende sin arm.
Hvad han skulle forvente af en pæn adelskvinde som Blance, var han ikke sikker på, men han forventede trods alt lidt, som han ledte dem ud af salen. Han tog sig et øjeblik til at finde sin egen kappe, som han draperede om hendes skuldre, før han ledte dem begge udenfor.
“Er her for koldt?” spurgte han, som han ledte dem ud blandt rosenbuskene, men forventede allerede at kende svaret. Kappen var af god uld og det var ikke den mest bidende vinter de havde haft.
Post by Blance d'Montacute on Jan 1, 2017 22:26:53 GMT
Blance var ganske tilfreds med sin ledsagers gode opførsel og lod ham drapere kappen omkring sig med et lille smil som belønning. Hun fulgte ham udenfor og gøs en anelse, før hun trak kappen lidt omkring sig.
”’er er ikke varm,” konstaterede hun tøvende, før hun løftede hovedet en smule og så op imod ham, halvt igennem sine øjenvipper. ”Men du kan måske varme mig…?”
Post by Elphias Potter on Jan 1, 2017 23:13:23 GMT
Opfordringer var der nok af, men Elphias forholdt sig til dem med relativ ro. Adelskvinder kunne være komplicerede og han var ikke interesseret i at blive trukket rundt ved næsen. Ved Blances næste ord, tog han dog imod den. Her var der ikke masser af mennesker at blive gjort til grin foran.
"Hm," drævede han lavmælt og stoppede op. I en glidende bevægelse, trådte han om foran hende og fik samtidig snoet en arm omkring hende, som om det var det naturligste i verden. Lyse øjne glimtede underholdt, som han så ned på hende og trak hende tættere ind til sig. Et smil rørte hans læber. "Taler du altid sådan til unge mænd, Blance?"
Post by Blance d'Montacute on Jan 2, 2017 0:30:46 GMT
Blances mave gav et lille sug, da troldmanden trådte ind foran hende og lagde armen omkring hende. Hun tog en hørlig indånding, som hun tog et halvt skridt tættere på ham og måtte lægge nakken en anelse tilbage for at se ham i øjnene. Ikke noget der generede hende, ligefrem.
Hans ord fik det til at sitre i hendes mundvige, men selvom smilet var skyldigt, så var det ikke ligefrem beklagende. ”Ikke ligefrem,” indrømmede hun med spillende, blå øjne og en klædelig farve i kinderne, der kun halvt havde noget med kulden at gøre. ”Hvorfor? Er du chokeret?”
Elphias tøvede ikke, som han lagde armen om hende og bøjede nakken for at kunne se ned på hende. Lyse øjenbryn var let hævede og hans egne mundvige spejlede den sitren, der var at finde i hendes. "Nej," svarede han, mens også den anden hånd fandt hendes side, ovenpå kappen.
"Fortsæt endelig med det," tilføjede han og trak hende en lille smule tættere på. Nødvendigt, hvis hun ville have hans varme.
Post by Blance d'Montacute on Jan 2, 2017 1:43:20 GMT
Det var upassende, absolut, men Blance var ikke bleg for at gøre noget lidt upassende, hvis det morede hende. Desuden havde Marie nok ret i, at det var bedre at blive set med en med status end en uden, hvis det kom til det. Hun tiltede af samme grund blot nakken et lille stykke mere og fugtede læberne, som hun så Elphias i øjnene, helt tæt på ham og iført hans kappe.
Han havde opfordret hende til at fortsætte og efter et par øjeblikke var det netop hvad hun gjorde.
"'ar du lyst til at kysse mig, Elphiás?" Hun blinkede lidt med øjnene, næsten uskyldigt.
Legen på ord kunne uden tvivl fortsætte i lang tid, men denne gang tog han ikke en sikkerhedsomgang for at sikre sig, at hun ikke bare legede med ham. Han smilede blot en smule djævelsk over spørgsmålet, før han svarede hende på den simpleste måde, han kunne komme til.
Kysset han trykkede mod hendes læber var ikke krævende, men det var heller ikke nervøst. Han havde gjort det før og vidste hvad han lavede. Nok til at dvæle ved hendes bløde læber lidt, før han trak sig et lille stykke væk og så afventende ned på hende.
Post by Blance d'Montacute on Jan 2, 2017 2:23:47 GMT
Da Elphias svarede hende, uden ord, sugede det ganske svagt i Blances mellemgulv. Hun var bestemt ikke forelsket i denne charmerende unge troldmand, men hun var interesseret på andre måder. Han var en herlig distraktion og da han trak sig væk, gik der et lille splitsekund, før hun åbnede øjnene og så op på ham, imens hun trykkede sine læber en anelse sammen.
"Det 'ar du prøvet før," bemærkede hun spekulativt og ikke ligefrem utilfreds eller helt upåvirket. At hun selv havde det samme var en anden sag, som hun ikke vidste om han kunne regne ud eller ej. Nogen novice var hun i hvert fald ikke.
Elphias så ned på hende i det lille øjeblik der gik, før hun åbnede øjnene igen. Det var et nydeligt syn og han smilede svagt over hendes ord, uden ligefrem at se synderligt bekymret ud over den konklusion hun drog.
"Er du chokeret?" gentog han hendes egne, tidligere ord og så på hende med et spillende blik.
Post by Blance d'Montacute on Jan 2, 2017 2:49:03 GMT
Det var et kvikt svar og Blances umiddelbare reaktion var at le. Det var ganske dæmpet, velvidende at der kunne komme nogen, men det emmede af munterheden, som hendes spillende blik også deltog i.
I stedet for at svare med ord, tog hun samme initiativ som han havde gjort og strakte sig lidt på tæer, for selv at kunne kysse ham. Det var køligt udenfor, men han var varm og han kyssede godt. Det var en interessant kombination.
Elphias var tilfreds med den umiddelbare reaktion, men mere med hvad der fulgte den. Han protesterede ikke, men lænede sig blot ind mod hende og mødte hende i kysset. Som det blev mere dvælende, var han ikke meget i tvivl om, at hun også havde prøvet det før, men han havde intet behov for at stoppe op og kommentere på det.
I stedet fandt hans ene hånd vej ind under kappen og omkring hendes liv, så han kunne trække hende tættere på. Håndfladen endte mod hendes lænd, hvor han kunne mærke varmen gennem det fine stof.
Post by Blance d'Montacute on Jan 2, 2017 3:10:38 GMT
En lille sitren gik gennem Blance, da Elphias' hånd sneg sig under kappen, men hun protesterede ikke. I stedet svajede hun en anelse mere ind imod ham og lod sin arm glide lidt om ham, imens den anden fandt hvile mod hans brystkasse.
Da hun langsomt trak sig en anelse væk en stund senere, var hendes puls hastigere og hun frøs ikke, selvom hendes næsetip var lidt rød af kulde.
Hendes velvillighed var kun opildnende og da hendes arm gled om ham, smøg hans egen hånd sig lidt længere ned. Ikke helt ned på hendes bagdel, men dog alligevel et lille stykke under hendes lænd. Han fortrød intet, da hun trak sig væk og han selv tog en dyb indånding.
"Er det for koldt?" spurgte han, uden at slække på sit greb om hende. Selv gik han nødig derfra, men de kunne vel finde et varmere sted. Måske ville det være praktisk.
Post by Blance d'Montacute on Jan 2, 2017 3:57:45 GMT
Som Blance sank lidt ned på flad fod, var det samtalen med Marie hun tænkte næstmest på, ud over synet af den flotte, alvorlige queerditchspiller. Hun blinkede lidt ved hans spørgsmål og fugtede læberne, før hun trak på skuldrene.
"Det kommer an på hvad vi synes der skal ske, no?"
Hendes mundvige sitrede lidt, som hun ret tydeligt antydede, at der kunne ske mere end hvad der allerede var. Heldigvis var hendes kinder allerede rosa af kulde, så man ikke lagde meget mærke til, at hun også rødmede. Lidt uskyldig var hun alligevel.
Vi. Han bed mærke i ordet. Han var såmænd ikke i tvivl om, hvad han havde lyst til, men han tvivlede på at de ville være enige om det. Han kunne dog uanset se på hende, at hun frøs. "Lad os gå ind og finde et varmere sted," svarede han og trykkede et enkelt kys mere mod hendes læber, før han frigjorde sine arme.
Ordene gjorde det klart nok, at han ikke mente storsalen og det var da heller ikke den retning han gik, da først de var inde.