|
Post by Avery Slughorn on Dec 16, 2016 21:12:37 GMT
Yuleballet var godt i gang, og ligeså var den unge ravn. Hun var ikke vant til at drikke alkohol, og efter et par glas af punchen der åbenbart slog lidt hårdere end hun var vant til, havde hun en dejlig let følelse i hovedet. Et varmt smil hvilede på hendes læber som hun kom tilbage til sin partner, med et krus i hver hånd. Hun lignede ærlig talt ikke en der behøvede mere, derfor stillede hun også hurtigt krusene fra sig som hun kom tilbage, og rakte en hånd frem. "Var det ikke meningen at vi skulle danse?" Blikket i de lyse øjne spillede lystigt, som hun gjorde en lille bydende rysten med sin hånd. Hun var i dagens anledning blevet iklædt en lang, dybblå kjole, der sad tæt til hendes spinkle krop, og fremhævede den smule hun havde at vise. Et par røde ærmer smyede sig tæt til hendes arme, mens det skulderlange hår var blevet sat i en simpel opsætning der samlede hendes pandehår bagpå.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Dec 16, 2016 23:30:10 GMT
Diarmad var ikke rigtig beruset. Han havde drukket for lidt, forbrændt for meget og desuden var han skotsk, som han havde bedyret for mindre end et minut siden til den anden han stod og snakkede med, da Avery kom valsende tilbage med et krus og en opfordring. Hans bryn trak sig lidt sammen, selvom han tog imod kruset uden protester.
"Narhj," svarede han, før han tog en taknemmelig tår. "Det er jeg ret sikker på vi ikke skulle. Men skål." Han løfde kruset op med et skævt smil.
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 17, 2016 0:25:19 GMT
Avery var stadig i stand til at gå og stå, og dog havde punchen fjernet en smule af det i forvejen tynde filter der sad imellem hendes mund og hjerne. Der havde derfor heller ikke været lang vej fra tanke til handling, før hun havde spurgt Diarmad om han ville danse, en sætning der ellers aldrig ville komme ud af hendes mund, men som var det hun havde aller mest lyst til lige nu. Ansigtet var derfor også overvejende skuffet da han afvise, før hun genvandt en smule af sin fornuft, og prøvede at se ud som om hun blot havde spurgt i spøg. Hurtigt greb hun om kruset igen, og skålede med ham. "Jeg har ellers taget kjole på.." Ubevidst gjorde hun sig en smule til for ham, så de få former der var i den blå kjole kom til deres ret.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Dec 17, 2016 12:37:23 GMT
Diarmads blik gled en enkelt gang over Avery, men selvom hun gjorde sig til overfor ham, så han ikke meget andet end en slags lillesøster, der legede voksen i sin fine kjole. Han trak lidt på skuldrene og drak en tår mere.
"Jeg er ikke så vild med sådan noget dans," konstaterede han, i en pæn omkskrivning af, at han ikke kunne finde ud af det. Støvletrampen rundt derhjemme på gården var lidt noget andet og ikke rigtig det, der foregik til ballet her.
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 18, 2016 16:52:14 GMT
Avery selv var ikke nogen danserinde. Hvor meget hun ellers ville benægte det, var hun blevet lært de grundlæggende trin af sin tante, men som hun så ud på gulvet, kunne hun ikke skjule en smule skuffelse da det gled tilbage til Diarmad der tydeligvis ikke havde lyst. "Der er ingen der siger at vi behøver at danse sådan der.." Hun snurrede let rundt om sig selv i et lille hop, og rakte hånden ud imod ham igen, selvom det tog hende et par usikre skridt at genvinde balancen. Når hendes fætter spillede op, og hun endelig bevægede sig ud på gulvet, var det heller ikke den slags organiseret dans der foregik i øjeblikket som hun bevægede sig selv. Alligevel kunne hun ikke lade være med at ønske sig ud på gulvet. Det var som om hendes tanker var i gang med at forråde hende.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Dec 18, 2016 18:44:37 GMT
Diarmad blinkede lidt over Avery, før han trak på smilebåndet og hævede et enkelt bryn. "Nah," svarede han med et lille skuldertræk og et muntert glimt i de lyse øjne.
"Måske senere. Men tak for at hente punch, Aves. Har du en god aften?"
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 18, 2016 22:10:00 GMT
Det var tydeligt på smilet der hvilede på Averys læber at hun havde en god aften. Punchen havde fået hende til at glemme alt om bryllupper og stedmødre, og på trods af afvisningen til at danse følte hun sig godt tilpas sammen med Diarmad. Ikke som hans bedste vens lillesøster, men som hans partner. Tanken fik en let rødmen frem i hendes kinder. "Indtil videre. Jeg ved ikke hvad de har kommet i det her.. Men det er ikke ingefærdøl.." Hun smilede varmt, og kiggede en smule inspicerende på Dia som om hun mistænkte ham for at have noget med det at gøre.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Dec 18, 2016 22:21:08 GMT
Diarmad grinede lidt af Avery og tog en tår af sit eget krus, før han trak på skuldrene. "Nøh. Det har du nok ret i. Er det dig, der har lavet ballade, Miss Slughorn?"
Han betragtede hende mistænktsomt med lettere sammenknebne øjne. "Eller din Dodderidge-kusine?"
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 18, 2016 22:48:56 GMT
Avery kiggede en smule mistroisk på ham. Hun ville ønske at det var hende der havde fundet på det, men hun måtte dog alligevel slippe en lille latter da han foreslog at det var Rosie. Hendes kusine var ikke kedelig, men det her var alligevel over hvad hun kunne finde på. "Rosie..?" Avery rystede på hovedet. "Og lad da være med at kalde mig Miss Slughorn.. Det lyder fjollet.. Mr. MacFusty." Hun prøvede at efterligne sin fars formelle tonefald som hun udtalte hans efternavn, og tog smilende endnu en tår af kruset. Hun vidste godt at der engang havde været noget imellem ham og kusinen, og ærlig talt ville hun ikke have ham til at tænke på hende i aften.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Dec 19, 2016 0:13:43 GMT
Diarmad trak på skuldrene og drak igen. Han var ikke fuld, men hun havde ret. Det var ikke bare ingefærøl. Da Avery sagde hans navn, grinede han lidt fjoget og fugtede læberne.
"Hvad? Hvorfor? Du hedder da Slughorn? Hvad skal jeg ellers kalde dig? Avs? Rylle?"
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 19, 2016 20:15:53 GMT
"Hvad er der galt med Aves?" Det var meget sjældent at andre end hendes far brugte hendes fornavn. Hun var nærmest mere vandt til at blive kaldt Aves end Avery. Rylle var dog alligevel ny, og det at Diarmad havde fundet på et kælenavn til hende fik en let rødmen til at stige op i hendes kinder som hun ikke var upåvirket af punchen. "Må jeg så kalde dig for Maddie?"
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Dec 19, 2016 22:19:56 GMT
Diarmad fnøs, så der nær var røget punch ud af næsen på mig. "Nej du må ej," konstaterede han med et skævt grin.
"Så bliver jeg muligvis nødt til at give dig lidt bank, selvom du er en pige..."
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 19, 2016 23:32:39 GMT
Avery havde været i en del slåskampe. Hun var ikke bleg for det, og af refleks gled hænderne ned for at smøre ærmerne op. Det højrøde stof sad dog alt for stramt om hendes slanke arme til at det var muligt, og i stedet måtte hun nøjedes med at sende ham et løftet øjenbryn. Kjolen var langt fra ideel til det, men det var ikke umuligt. "Du er måske bange for at slå på piger. Jeg kan stadig give dig bank, også i det her stive puds." Hendes stemme var selvsikker, som hun sendte ham et bredt grin. Hun ville måske langt hellere danse med Dia end hun ville slås med ham, men hun ville for alt i verden heller ikke miste hans interesse.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Dec 20, 2016 18:20:40 GMT
Diarmad fnøs muntert af Avery og lod blikket glide fra hendes øjne, hele vejen ned til de upraktiske sko og op igen med et tydeligt skeptisk udtryk i ansigtet.
"Klart," drævede han underholdt. "Til gengæld tror jeg, at jeg får sendt en regning på kjolen bagefter og det gider mine forældre altså ikke bruge penge på, såeh. Nej tak, Kyllerylle."
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 21, 2016 2:47:31 GMT
Avery havde aldrig betragtet sig selv som et af de rige børn, men selvom hun sjældent erkendte det, var familien Slughorn fint på den, til forskel fra de hårdføre dragetæmmere. Hendes fader var højest sandsynligt ikke smålig nok til at bede MacFustyfamilien om at hoste op hvis der skete noget med Averys festtøj, og dog ville hun ikke påtale det, og få det til at lyde som om hun var for fin til ham. "Ærgerligt Maddieboy.. Du kunne jo danse med mig i stedet." Det brede grin forblev på hendes læber, som hun hende engang forsøgte at lokke ham ud på gulvet til en dans.
|
|