Dansepartnere

Avery prøvede at se overrasket ud da Dia fortalte hende at han skulle være dragetæmmer. Det måtte være mærkeligt på den måde bare at skulle blive det samme som ens familie havde været de sidste hundrede år. Avery selv var ud af en slægt af historikere, og dog lå hendes videnbegær længere væk end at læse i støvede gamle bøger.
"Jeg kunne jo gifte mig med dig så." Ordene fløj ud af hende, før hun kunne stoppe dem, og da de var ude var der ikke andet at gøre end at skubbe tilbage til hans fod, og skynde sig at snuppe et stykke kød som om hun stadig lavede sjov.

Averys grin blev en smule mere oprigtigt, da han opfattede hendes ord som en spøg. Hun grinede dog lidt for længe, før hun slog øjnene op og rystede let på hovedet.
"Naah.. Jeg tror at jeg lader Morgan om alt det der med at gifte sig og føre familienavnet videre. En af os bliver jo nødt til at få nogle børn så min far og Agnes ikke finder på at gøre det." Hun var temmelig afklaret på det punkt. På trods af at hun syntes at småbørn var søde, havde hun ikke lyst til at blive storesøster. Faster derimod var noget helt andet.

"Men jeg ville være en husmor.." Ordet var ikke rigtig noget hun kunne identificere sig med, og selv hvis hun blev gift, blev det nok aldrig en rolle hun kom til at påtage sig.
"I stedet ved jeg ud og opleve. Måske vil jeg skrive bøger om de ting jeg ser? Jeg vil gerne lære at kaste magi uden min tryllestav ligesom dem fra Uagadou, og se de bjerge dem fra Durmstrang hele tiden snakker om. Jeg vil dog også gerne se en drage." Der var så mange ting hun gerne ville nå og se, det føltes slet ikke som om hun havde tid nok i et liv.

Avery vidste godt at drager var farlige, det gjorde hende dog ikke mindre ivrig efter at møde en. Hun ville dog ikke virke dum overfor Diarmad, og respekterede hans ærefrygt. I stedet blinkede hun let, da han stillede hende et spørgsmål, som hun ikke havde svaret parat til. Det var ikke fordi hun var bange for at blive overfaldet, lokket i uføre eller dræbt, men måske Diarmad tænkte på det lidt mere praktiske spørgsmål som hun ikke havde taget stilling til endnu. Hun vidste godt at penge ikke var en ting der på magisk vis dukkede op i hendes lomme, på trods af at hendes far havde været flink til at give hende en smule lommepenge gennem hendes skolegang, men hun tvivlede på at han ville sponsorere hendes rejser.
"Måske.. Vil jeg underholde på kroer med sang og harpespil?" Hun smilede som om det var den bedste ide i verden. Hendes fætre og kusiners kunstneriske talenter kom tydeligvis ikke fra Slughornfamilien. Den unge ravn havde ikke mange toner i livet.

Avery var selv temmelig sikker på at hun nok skulle kunne håndtere de farer landevejen ville byde hende. Hun var jo ikke nogen dårlig magiker, faktisk var hun ret dygtig når hun tog sig sammen. Et lille smil gled derfor også over hendes læber, som hun snuppede endnu et stykke kød fra fadet.
"Du kunne jo tage med?" Hun blinkede til ham og smilede. Hun ville ikke have noget imod hvis han gjorde hende selskab på rejsen.

På trods af at Avery mærkede et lille stik af skuffelse, slog hun det hen, som hun i stedet trak på skuldrene, og fik ligeså tørret sine fingre af.
"Og du er stadig sikker på at du ikke kender noget til punchens forhøjede slagkraft?" Hun kunne egentlig godt være blevet med ham i køkkenet noget længere, men hun havde ikke lyst til at virke klæbrig.