|
Post by Diarmad MacFusty on Dec 21, 2016 23:07:52 GMT
Det var ikke så tit Diarmad tænkte over hvor mange penge familien havde, men den flygtige, akavede tavshed efter hans konstatering fik ham lidt til det. Da først Aves brød den igen, grinede han dog bare dumt og rystede på hovedet.
"Nah. Men vi kan finde noget at spise. Er du ikke også dødsulten?"
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 22, 2016 0:02:00 GMT
Avery ærgrede sig over at det stadig ikke lykkedes hende at lokke angriberen ud at danse. Hun lod det dog ikke komme til syne, hun var ikke en af de piger der ikke havde andet i hovedet end kjoler og dansetrin. Hun nikkede derfor også til Diarmads spørgsmål uden at hendes smil blev den mindste smule mindre. "Jo. Skal vi snige os ned i køkkenet og se om der var noget tilbage?" Avery havde ikke gået på Hogwarts i lang tid før hun havde lært den hemmelige indgang, og hun var sikker på at husalferne ikke ville have noget imod at diske op med lidt natmad.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Dec 22, 2016 0:24:19 GMT
Diarmad smilede skævt af Averys svar og nikkede bekræftende. "Lad os," opfordrede han, som han slog ud med hånden. Han vidste skam godt, at de fleste der stak af fra festen med deres partnere havde andre intentioner. De blev jaget tilbage fra haven, hvis de blev opdaget, men der var alligevel blevet lidt tyndt med mennesker i salen og han tvivlede på, at det var fordi de var gået i seng.
Selv havde han dog komplet ærbare og gastronomiske intentioner, som han forlod storsalen med Avery.
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 22, 2016 0:43:34 GMT
Averys smil kunne knap blive bredere som de to forlod storsalen sammen. På trods af at de fleste andre par der forlod salen på denne måde med stor sandsynlighed ikke gjorde det for at snige sig i køkkenet, gav det stadig Avery sommerfugle i maven, at vide at hende og Diarmad nu skulle være på tomandshånd. Ikke fordi det var tanker om kys i slottets mørke kroge der faldt hende ind, på trods af Helenas skriverier var hendes forestillings evne slet ikke udviklet nok på det punkt. Det var derfor blot tanken om at de to skulle lavet noget sammen uden andre, der fik hendes berusede trin til at danse let som de bevægede sig ned imod køkkenet.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Dec 22, 2016 1:13:40 GMT
Diarmad grinede lidt, som de gik ned af gangene imod køkkenets indgang. Den var ikke særlig godt skjult, efter hans mening. Krævede ikke engang et kodeord, men blot at man vidste hvordan man skulle banke på trædøren indtil mekkaet af mad.
Han gjorde det og var endda høflig nok til at holde døren åben for Avery, før de blev konfronteret med nysgerrige husalfer.
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 22, 2016 1:26:53 GMT
Avery var stadig ikke helt upåvirket af det punch hun havde drukket, og med et lille fjollet grin trådte hun ind i køkkenet som Diarmad var galant nok til at holde døren for hende. Avery var ikke nogen nattespiser, og dog var køkkenet altid et let mål når hun lavede natterend. Hun var ikke på fornavn med husalferne, og alligevel kom en lettere velkendt en af slagsen dem i møde som de trådte ind. "Hvad kan vi hjælpe med i aften frøken Slughorn?" Hun havde opgivet at lære dem at kalde hende ved fornavn, og kiggede i stedet spørgende på Dia. "Hvad skulle det være?"
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Dec 22, 2016 2:04:58 GMT
Diarmad havde været i køkkenet før, men tydeligvis ikke lige så ofte som Avery. Hans bryn skød op over at husalfen ligefrem genkendte hende og han fnøs muntert, uden at få svaret før efter et par øjeblikke.
"Uhm. Bare nogen rester fra middagsmaden, frøken Slughorn?" Hans lyse øjne glimtede drillende.
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 22, 2016 2:33:23 GMT
Avery havde altid følt at hun havde en form for ejerskab over køkkenet. Siden skolen var endt med at blive det hjem hun delte med sin fader, og han var vicerektor, var det et sted lykkedes hende at få ind i hovedet at skolens køkken også var hendes køkken. Ejerskabet var langt fra blevet mindre efter at han var blevet rektor. Hun skulede kort til Dia da han endnu engang brugte hendes efternavn, før hendes ansigt alligevel flækkede i hendes brede, lettere berusede grin, før hun vendte sig mod alfen igen. "Bare nogle rester fra middagen." Alfen så nærmest skuffet ud over hendes forespørgsel, som den tydeligvis allerede havde været ved at planlægge hvad den kunne lave til dem, og dog gik der ikke længe før den var tilbage med et lille fad med alt godt fra aftnens julemiddag. "Det er fint, mange tak." Avery var blevet klog af skade, og vidste at man skulle huske at sætte begrænsninger inden man endte med at trille derfra. Hun tog et stykke kød fra fadet, og gumlede lidt på det, mens hun rakte det bydende frem imod Diarmad.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Dec 22, 2016 2:36:50 GMT
Diarmad havde ikke vasket fingrene og det føltes helt forkert, sådan at spise inden da. Han overvandt dog sig selv og plukkede et stykke kød og en bid brød, som han gumlede i sig uden at ligne en totalt luset bondeknold.
"Kommer du her tit?" Han havde tygget af munden og sank en ekstra gang, som han så spørgende på Avery.
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 22, 2016 2:52:33 GMT
Avery selv havde nøjedes med at tørre fingrene af i kjolens skørt, inden hun var gået i gang med at spise. På trods af at hun var blevet flasket op med ordentlig bordskik var hun ikke bleg for at snuppe endnu et stykke kød, før hun satte fadet fra sig på et bord ved siden af dem. "Naah.. Af og til..? Siden min far er rektor er det vel næsten mit køkken?" Hun smilede lidt fjollet til ham som om det gav den bedste mening. Det at rektor Slughorn var hendes far, var ellers ikke noget hun gik og skiltede med.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Dec 22, 2016 12:24:28 GMT
Diarmad kom til at grine, lidt overrasket over Avery. Måske burde han ikke være det. Han vidste at hun var priviligeret. Selv kunne han ikke tillade sig at gøre de ting hun kunne finde på og selvom han holdt hovedet højt, så havde han nok grundlæggende lidt mere respekt for autoriteter end hun havde.
Han svarede ikke rigtig på spørgsmålet, men tog i stedet en bid mad mere og tyggede i eftertænksom tavshed.
"Hvad skal du efter Hogwarts?"
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 22, 2016 19:57:11 GMT
Avery havde ikke de store tanker om hvad hun skulle efter Hogwarts. Det lå alt for langt ude i fremtiden, og alligevel var der kun lidt over halvandet år til. De fleste piger på hendes årgang snakkede allerede om hvordan de glædede sig til at blive gift og stifte familie, som om det var et erhverv i sig selv. Den unge ravn havde dog aldrig stilet efter at blive husmor. I stedet smilede hun en smule våget, som hun fiskede endnu et stykke kød fra fadet, og samtidig diskret fik bevæget sig tættere på ham. "Måske vil jeg træne drager?" Hun lagde kødet fra sig igen, mens hun smilede lettere beruset og fik en rød farve i sine kinder som hun suttede kødsaft af fingeren.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Dec 22, 2016 21:27:00 GMT
Diarmad fnøs instinktivt over svaret, selvom Averys berusede smil måske tydede på, at hun ikke mente det seriøst. "Det tror jeg ikke," konstaterede han alligevel, temmelig bramfrit, før han så sig rundt efter noget at tørre fingrene i.
"Hvis du kan finde ud af at lave god mad, så kan du sikkert blive gift med Padraig efter skolen," bemærkede han snusfornuftigt. "Ma' prøver i hvert fald at afsætte ham. Så kan du komme op til os og bo."
|
|
|
Post by Avery Slughorn on Dec 23, 2016 0:23:14 GMT
Det var ikke det svar Avery havde regnet med. Ubemærket havde hun lænet sig en smule fremad som hun ventede på hans svar, men da det ramte hende faldt hun tilbage på hælene og kom en smule til sig selv. Det var mærkeligt.. Hendes kinder blev omend endnu rødere mens blikket gled ned i jorden. Hun blev nødt til at samle sig. Hun opførte sig som et af de fnisende tøsebørn hun brugte så lang tid på at skille sig ud fra. Hun rømmede sig let, og tog sig endelig sammen til at slå blikket op, i håbet om at Diarmad ikke havde lagt mærke til det. "Jeg er elendig til at lave mad." Marsali havde forsøgt at lære hende det, men selvom den rødhårede kvinde var påståelig havde hun til sidst måtte give op. "Men jeg skal heller ikke være husmor. Måske vil jeg ud og rejse, og tage på eventyr ligesom Professor Eklund." Tanken var faldet hende ind flere gange. Et var i hvert fald sikkert, hun skulle opleve noget før hun blev gift.. Hvis hun overhovedet nogensinde blev det.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Dec 23, 2016 2:18:39 GMT
Diarmad smilede, før han trak lidt på skuldrene og skjulte et gab i hånden. "Der er ikke noget i vejen med at være husmor," konstaterede han, inden han grinede kort. "En eller anden dag skal jeg have mig en husmor selv." Han tog et stykke kød mere fra fadet, nu de alligevel var der.
"Hvor vil du rejse hen?"
|
|