|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 5, 2016 1:39:21 GMT
Et enkelt bryn fløj lidt op og Penelope så sigende på manden foran sig. "Tag dog derhen," opfordrede hun. "Hvad er det værste der kan ske? At du ikke får lov at se hende? Så er du vel ikke længere eller kortere end nu, huh?"
Hun viftede lidt med flasken med ildwhiskey med et sigende blik og nikkede spørgende mod hans krus.
|
|
|
|
Post by Tristan Flint on Nov 5, 2016 2:19:07 GMT
Det var ikke første gang at det faldt Tristan på sinde at besøge det irske gods, og hente sin hustru. Indtil videre havde han dog fundet det umuligt at sætte fod på Muldoon jord. Han havde både forsøgt sig med susenetværket, samt at vandre ind som en anden muggler, men begge gange havde han fundet sig selv stoppet. Som forbandelsesbryder lå det måske i hans magt at fjerne skjoldene der lå om godset, og dog overtrådte han derved den hårfine grænse imellem indbrud og uanmeldt besøg.
"Det kan jeg ikke." Elendigheden skyllede over ham igen, og han fandt taknemmeligt et par knut mere frem fra lommen da hun signalerede med flasken.
"Tro mig, jeg har forsøgt..
|
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 6, 2016 0:29:55 GMT
Penelope skænkede op til troldmanden uden reel tøven. Han havde tydeligvis brug for en del at styrke sig på og hun tjente fint på hans sorger. Mønterne sluttede sig til resten og hun satte proppen på flasken igen og satte den væk.
"Hvad vil du så gøre?"
Spørgsmålet var oplagt og hun overvejede ikke rigtig konsekvenserne af det. Det var ikke hendes problem.
|
|
|
|
Post by Tristan Flint on Nov 7, 2016 22:03:40 GMT
Tristan skyllede whiskyen ned, og mærkede hvordan den kradse drik slørede hans sind, mens varmen fjernede noget af den håbløshed han havde samlet i sin krop.
"Det ved jeg ikke.. Måske er tålmodighed det eneste jeg har.. Måske skal jeg bare komme videre, og acceptere at jeg ikke hører til blandt hendes slags." Han tog glasset for munden igen, i håbet om at en dråbe eller to gemte sig dernede.
"Alt hvad jeg ville var at skabe en familie. At gøre Flint til et navn folk ikke bruger som skelsord, men som de respekterer.. Er det for meget at forlange?" Han kiggede op på hende med sine sårede øjne mens at stillede glasset fra sig igen.
|
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 8, 2016 19:08:33 GMT
Penelope nikkede lidt, imens Flint talte sig varm igen og diskede op med sit håb om den fremtid han havde haft før. Hun kendte ikke rigtig Mrs. Flint eller resten af situationen, men bød alligevel ind med en tænksom rynke i panden.
"Måske skal du bare sigte efter en mere realistisk måde at gøre dit navn til noget. At antaste adelsmænd på åben gade er nok ikke den bedste vej frem, vel?"
|
|
|
|
Post by Tristan Flint on Nov 8, 2016 21:09:28 GMT
Tristan havde aldrig selv troet særlig meget på sin drøm, ikke før at han havde mødt Dymphna. På trods af at han ikke havde det store imod folk af lavere blod, havde han altid været stolt af sit eget, og han vidste at hvis navnet Flint nogensinde skulle være noget stort blev han nødt til at føre den rene linje videre. Unge fuldblodsfrøkner der ville gifte sig med den fattige bastard hang dog ikke just på træerne, og den unge, smukke, irske kvinde blev med stor sandsynlighed hans eneste mulighed.
"Du har nok ret.." Han rystede på hovedet, og lod sine øjne møde hendes. "Måske at jeg blot skal være taknemmelig for den smule jeg har." Hans stemme var dog stadig sørgmodig, som han lod blikket falde tilbage i det tomme glas.
|
|
|
|
Post by Penelope Ingleby Flint on Nov 8, 2016 22:04:53 GMT
Penelope kunne have solgt ham et krus mere, men han havde tydeligvis fået nok og hun tog i stedet det tomme krus fra ham og nikkede let.
"Vær taknemmelig og pas på det du har," svarede hun. "Og tag hjem og få sovet den der ud, Flint. Der er en ny dag i morgen."
|
|
|
|
Post by Tristan Flint on Nov 8, 2016 23:38:03 GMT
Whiskeyen havde efterhånden gjort hvad den skulle, og Tristans krop var holdt op med at gøre ondt. I hvert fald på indersiden. Han havde svært ved at overskue at han dagen efter skulle til det sydlige England, og inspicere en bonde der havde fået forhekset sine får, men han var ikke selv i stand til at se fornuften i at stoppe mens legen var god, før den rødhårede kromutter opfordrede ham til det.
"Du har nok ret Penny.. Tak for skænken, og hav en fortsat god aften." Han nikkede høfligt, en smule sløret til afsked, før hans sørgelige skikkelse begyndte at bevæge sig hjemad.
Forlader tråd
|
|
