|
Post by Argus Black on Feb 23, 2016 10:23:40 GMT
D. 27/02/1360 Argus havde ikke officielt været med til bastardens bryllup. Han havde ikke stået og gloet på dem til ceremonien, hvilket var fint nok, for det var dødkedeligt. Tilgengæld var han mødt op lidt senere - for hvem kunne sige nej til en omgang druk og fest? Problemet var bare at det var gået lidt for heftigt for sig i aften, han havde mødt nogle venner og de havde ikke holdt sig tilbage. Han havde dog til sidst fået det en smule dårligt og havde haft brug for frisk luft, derfor var han gået udenfor og gik nu rundt ude foran De Tre Koste mens han ventede på han ikke ville være så fuld. Faktum var dog at han var voldsomt beruset og før han havde set sig om, havde han stødt foden mod en sten i vejen og faldet så langt han var ind i den nærmeste mur. Han slog sit hoved ret voldsomt og var utrolig svimmel da han landede på jorden. Han forsøgte at sætte sig op, men hele verden sejlede og han formåede kun at støtte sig på den ene albue. Hans hoved blødte en anelse, men det var han alt for beruset til at lægge mærke til. De Tre Koste sejlede foran ham og han havde en fornemmelse af, at han skulle kaste op.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Feb 23, 2016 19:42:21 GMT
Agnes var blevet inviteret, selvom hun ikke kendte brudeparret godt. Hun takkede dog sjældent nej til en festlig lejlighed og muligheden for at få rørt benene. Hun var da også stadig varm og forpustet efter den sidste dans, da hun trådte ud i den kolde natteluft for at få vejret. Et smil hvilede stadig på hendes læber og dvælede der, lige indtil hun fik øje på en sammensunket skikkelse.
Hun kneb øjnene sammen, men bevægede sig næsten med det samme og satte hurtigt farten lidt op. Det var mørkt og hun genkendte ikke manden med det samme. Først efter hun havde sluppet et bekymret "hvad er der sket?" og sunket, til sin egen overraskelse, ned ved siden af Argus Black.
|
|
|
Post by Argus Black on Feb 24, 2016 19:21:47 GMT
Argus var lidt for beruset til at tænke synderlig meget over at hun var mugglerfødt og han tog derfor gerne imod hendes omsorg. "Jeg slog mit hoved.. tror jeg.. " Sagde han og skar en grimasse. Han var virkelig ikke helt sikker på hvad der var sket. Endnu engang forsøgte han at sætte sig lidt mere op, men han blev svimmel igen og måtte falde tilbage til sin forrige halvsiddende stilling. "Ved Merlin jeg er svimmel.. " Mumlede han og forsøgte at fokusere på hende, uden at være helt i stand til det.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Feb 25, 2016 16:25:21 GMT
Agnes ville have mange gode grunde til bare at efterlade fuldblodstroldmanden liggende på gaden, men det kunne i sidst ende aldrig falde hende ind. Instiktivt rakte hun frem og hvilede en støttende hånd mod hans ryg, da han faldt halvt tilbage igen og øjenbrynene var let sammentrukne over de mørke øjne.
"Prøv at se, om du kan se mig i øjnene," bad hun blidt, men alligevel bestemt nok til, at ordene ikke bare druknede. Hendes eget blik var skarpt, opmærksomt og hun var allerede ved at overveje mulighederne.
|
|
|
Post by Argus Black on Feb 26, 2016 11:13:13 GMT
Argus rakte ud efter hendes arm for at støtte sig til hende, selvom det var lidt uretfærdigt at det var hende der skulle hjælpe ham op. Han brugte sin anden arm til at skubbe sig selv op at sidde og gjorde denne gang et ihærdigt forsøg på at se hende i øjnene. Han kunne fokusere nu og hendes ansigt blev tydeligt for ham. "Grimsby." Hilste han og så en smule forbløffet ud, men han var for beruset til at føle skam over at tage imod hendes hjælp. "Har vist fået lidt for meget at drikke.. " Bemærkede han og skar en grimasse.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Feb 29, 2016 16:51:12 GMT
Agnes hævede et enkelt øjenbryn over hans hilsen og hendes ansigt forblev ellers i ganske neutrale folder. "Black," hilste hun igen og trak ikke hånden til sig. Hun var ikke sikker på, om han ville blive siddende, selvom det gik for nu. I det flygtigste øjeblik trak det hende i hendes mundvig, før det var væk igen og hun ganske simpelt nikkede.
"Det ser sådan ud. Dit blik er sløret," konstaterede hun, det sidste mest for sig selv. "Kan du komme op at stå? Du skal ind i varmen."
|
|
|
Post by Argus Black on Mar 1, 2016 15:03:15 GMT
Argus skar en grimasse over hendes anmodning og nikkede langsomt, selvom han ikke var sikker på at han kunne komme på benene. Alligevel støttede han sig til hende og forsøgte at rejse sig op, men da han endelig stod på sine ben, mærkede han igen alkoholens virkning og følte sig svimmel. "Tror vist jeg skal bruge et værelse på De Tre Koste.." Mumlede han og betragtede hende en smule fraværende, uden at have fjernet hånden fra hende. Han havde i den grad brug for nogen til at følge ham op af trappen.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Mar 1, 2016 16:03:58 GMT
Agnes tøvede ikke med at støtte den berusede, omtumlede mand, selvom hun ville have alle grunde i verden til at efterlade ham siddende på jorden og nægte ham sin hjælp. Det kunne dog, i sidste ende, aldrig falde hende ind. Hun skubbede sine egne forbehold væk og koncentrerede sig om, at holde ham oprejst.
"Fornuftigt," svarede hun, måske en anelse mere tørt end hun ville gøre det overfor andre. Det var dog sandt nok og hun var også klar over, at han aldrig ville komme derop alene. Hun tog en indånding, før hun fortsatte beslutsomt. "Kom. Jeg skal nok få dig et værelse. Så ser jeg på dit hoved."
|
|
|
Post by Argus Black on Mar 1, 2016 18:20:12 GMT
Argus opfangede næsten ikke at Agnes fik et værelse til ham, pludselig befandt han sig i et af de større værelser med en stor seng og ekstra møbler. Der havde ikke været nogen tvivl om hvilket type værelse han ville have, kroværten kendte ham og vidste han var fra Black familien. Han støttede sig stadig til hende da de kom ind af døren, men tog derefter et par skridt fremad og satte sig tungt ned på sengen. "Hvorfor lærer jeg aldrig at holde op mens legen er god?" Spurgte han retorisk og tog sig til hovedet.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Mar 1, 2016 19:33:39 GMT
Agnes støttede Argus hele vejen op til værelset og var den mindste smule stakåndet, da hun slap ham. Hun rettede sig langsomt og fnøs dæmpet over ordene. "Spørger du ofte dig selv om det?" lød det fra hende, egentlig mere retorisk end noget andet. Mindet om uretfærdighed i skoleårene farvede hende en anelse.
Hun forsøgte dog at hæve sig over det og trak sin tryllestav. Roligt gik hun hen til manden på sengen og sank ned på hug foran ham. "Jeg vil gerne have dig til at følge lyset for enden af min stav med øjnene, så jeg kan se hvor slemt du har slået dig."
|
|
|
Post by Argus Black on Mar 1, 2016 19:44:22 GMT
Argus overså ikke den jævnaldrende kvindes anklagende tonefald og det fik ham til at huske på skoleårene og de gange han havde stået i baggrunden af en gruppe Slytherin elever. Hun havde egentlig ingen grund til at hjælpe ham lige nu, han havde aldrig hjulpet hende. Han var derfor en smule overrasket da hun forsatte med sin hjælp og fulgte lyset for enden af hendes tryllestav med blikket. Han havde en smule svært ved at følge med og det gjorde ham endnu mere svimmel og træt. Hans øjenlåg blev tunge, han havde lyst til at lægge sig ned. Til sidst gabte han stort og lod sin overkrop falde ned på sengens madras.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Mar 1, 2016 20:01:49 GMT
Det gjorde det absolut ikke nemmere, at han var fuld. Det var svært at vurdere og da han kollapsede tilbage på sengen, besluttede hun sig for at opgive og indså, at hun lige havde fået sig en patient for natten. Heldigvis havde hun meldt oppe på slottet, at hun ville være ude og de vidste, hvordan de kunne nå hende.
Et dæmpet suk slap ud mellem hendes læber og hun kom på benene igen, mens hun mumlede et dæmpet "nox." Hun sagde ikke mere, halvt forventede at Argus allerede var faldet i søvn og satte sig blot i en mere eller mindre komfortabel stol, hvor hun forudså, at hun ville bruge lang tid.
|
|
|
Post by Argus Black on Mar 1, 2016 20:32:16 GMT
Argus sov et par timer, men vågnede så op ud på natten. Han var øm i hele kroppen, da han havde ligget forkert og gryntede derfor en smule da han skubbede sig selv op at sidde. Han havde kortvarigt glemt at Agnes havde taget sig af ham, men da fik øje på hende i stolen huskede han hvad der var sket. Han var dog ikke sikker på om hun sov, så han forsøgte så stille som muligt at tage sine sko af og samtidig ignorere den intense hovedpine han allerede nu kunne mærke.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Mar 3, 2016 19:16:44 GMT
Agnes var træt. Komplet udmattet, egentlig, men hun kunne ikke sove. For det første var stolen absolut for ukomfortabel og hele hendes krop værkede af at have siddet der længe og for det andet, var hun nødt til at holde øje med, hvad der skete med Argus. Om han havde slået hovedet værre, end hun først havde troet.
For en kort stund havde hun dog lukket øjnene. Sov ikke, men hvilede sig. Først ved den svage lyd af bevægelse slog hun øjnene op igen og så til sin overraskelse på adelsmanden, der sad op. Hun blinkede en enkelt gang, før hun talte med en dæmpet stemme, der var en anelse hæs af ikke at blive brugt: ”Du er vågen.”
|
|
|
Post by Argus Black on Mar 3, 2016 19:39:22 GMT
Argus så op da han hørte hende tale og smilede en anelse. "Knapt nok." Mumlede han og snørrede sine sko op, inden han skubbede dem af med fødderne. Han ville egentlig have lagt sig, men det virkede uhøfligt nu han havde vækket hende. "Du behøver ikke blive.. jeg har det nogenlunde.. " Sagde han og strøg fingrene gennem sit hår, blot for at opdage at det var filtret ind i det størknede blod fra det lille sår han havde fået. Han havde dog stadig dårlig samvittighed over at holde hende oppe, specielt taget i betragtning af hvordan han havde behandlet hende i deres skoletid og derfor ændrede det intet ved hans holdning om hvorvidt hun skulle blive.
|
|