|
Post by Agnes Slughorn on Mar 4, 2016 18:26:47 GMT
Agnes strakte sig en enkelt gang, før hun langsomt kom på benene, en anelse stiv i kroppen. "Jeg ville sikre mig, at du ikke havde slået dig slemt," konstaterede hun og tog sin tryllestav fra den lille, trebenede skammel hun havde efterladt den på.
"Der er vist intet at være bekymret for. Andet end en hovedpine i morgen," tilføjede hun og trådte over til ham, rakte frem og ventede på hans accept, før hun blidt lukkede fingrene om hans hage og løftede hans hoved, så hun kunne se flængen ordentligt. Hun løftede staven til den, for at forsegle såret. "Det her skulle hjælpe lidt på det."
|
|
|
Post by Argus Black on Mar 4, 2016 19:03:36 GMT
Argus' blik gled hen over hendes ansigt da hun tog fat om hans hage og han opdagede noget han aldrig havde lagt mærke til. Agnes var en ren flot ung kvinde og han havde lidt lyst til at hun blev resten af aftenen. Han smilede en anelse og nikkede over hendes ord. "Det tror jeg." Bemærkede han og tog derefter fat om hendes hænder. "Jeg har vist aldrig undskyldt for min opførsel på Hogwarts." Sagde han og smilede prøvende til hende, mens han så hende i øjnene.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Mar 4, 2016 20:06:17 GMT
Agnes mumlede en dæmpet besværgelse og så til, mens huden igen knyttede sig sammen og kun blodet på overfladen, der for længst var størknet, var tilbage. Det stod klart frem i det hvide hår og hun overvejede kort at gøre noget ved da, da Argus gjorde noget så uventet som at tage hendes hænder.
Hun lod blikket falde ned til hans øjne og rynkede svagt på øjenbrynene, mens blikket flakkede en enkelt, overrasket gang. Hun vidste ikke om det var smilet, berøringen eller undskyldningen der var mest overraskende og konstaterede, at det måtte være en kombination af alle tre.
Hun blinkede en enkelt gang, før det trak ganske svagt i hendes mundvige. De mørke øjne var dog spørgende og en anelse undersøgende. "Det var jeg ikke klar over, at du havde et ønske om," svarede hun dæmpet.
|
|
|
Post by Argus Black on Mar 4, 2016 20:27:49 GMT
Argus skar en diskret grimasse over hendes ord og han rynkede tænksomt sine øjenbryn. Det var ikke så mærkeligt hun havde det på den måde. De havde ikke været særlig søde ved hende til tider. "Det har jeg heller ikke været, ikke før nu." Sagde han og smilede til hende. "Jeg var mere optaget af at passe ind dengang end at opføre mig ordentligt." Forklarede han og satte sig lidt til siden, for at tilbyde hende at sætte sig ned. "Sandheden er at jeg officielt følger min families holdninger.. men i mit hjerte har jeg det anderledes.. " Sagde han og så hende i øjnene. "Men det kan selvfølgelig ikke viske fortiden ud.. " Bemærkede han og så ned med et sørgmodigt blik.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Mar 7, 2016 16:30:47 GMT
Agnes var overrasket over ærligheden. Hun var ikke helt sikker på, om det var alkoholen i hans blod der talte, men i sidste ende betød det ikke så meget og hun fandt, at han havde hendes fulde opmærksomhed. Hun tøvede ikke, da hun gled ned at sidde ved siden af ham og uden at være klar over at hun gjorde det, kom hun til at smile en anelse.
Instinktivt rakte hun frem og hvilede en finger ganske blidt under hans hage, for at få ham til at se op igen. Smilet var endnu på hendes læber og de mørke øjne var svagt undersøgende. "Måske ikke. Men det er en god start."
|
|
|
Post by Argus Black on Mar 7, 2016 21:03:21 GMT
Argus havde egentlig mere på hjerte, men sådan var det ofte, han kunne tale i evigheder. Han kom dog på andre tanker da hun løftede hans hage og han mødte hendes blik med et nysgerrigt glimt i sine øjne. "Det er det vel." Sagde han og smilede og lagde derefter sin hånd på hendes og løftede den op til sine læber og gav hendes fingre et blidt kys. Han var ikke helt sikker på om han havde læst situationen rigtig, men det var i hvert fald dette han havde lyst til, lige nu.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Mar 8, 2016 17:22:12 GMT
Agnes var meget fysisk. Det havde hun altid været og det havde før ledt til en mistolket situation. Hun havde ikke haft nogen bagtanker, da hun løftede hånden til hans hage, men da han tog hendes hånd og kyssede hendes fingre, fandt hun til sin egen overraskelse, at hun ikke havde nogen impuls til at trække den til sig.
I stedet forblev det mørke blik hvilende på ham, endnu nysgerrigt og med en enkelt gnist af noget nyt. Det sitrede svagt i hendes mundvig. Det var en velkendt, spændt følelse der spredte sig i kroppen på hende og en knitren i luften mellem dem, vidnede om en lille forandring. Agnes lod hovedet falde lidt til den ene side og klemte øjnene en smule sammen.
"Det er nok for mig," konstaterede hun dæmpet og ikke meget over en hvisken, mens hendes fingre diskret krøllede sig sammen om hans hånd.
|
|
|
Post by Argus Black on Mar 8, 2016 19:17:00 GMT
Argus blev en smule mere tilfreds med situationen da hun ikke trak sig bort, han havde altid fundet det mere tiltrækkende at være sammen med en kvinde der havde ligeså meget lyst som ham selv og hendes accepterende kropssprog gjorde ham endnu mere ivrig. "Mhmm" Sagde han med et skævt smil, mens han så hende i øjnene og kyssede hendes hånd igen, denne gang på håndleddet. "Jeg tror godt jeg kunne vise det på en bedre måde, hvis du har lyst." Sagde han og blottede sine tænder i et smil, inden han sænkede sin hånd og bevægede sit hoved hen mod hendes og strøg sine fingre gennem hendes hår.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Mar 8, 2016 19:29:55 GMT
Agnes hævede et enkelt øjenbryn og så roligt på ham, mens det trak en anelse i hendes mundvige. I virkeligheden gik en behagelig sitren gennem hende over det lille kærtegn og blikket var på et ganske kort øjeblik blevet en anelse mørkere end det normalt var.
"Du er fuld," bemærkede hun dæmpet og blottede tænderne kort, men sagde ikke mere. I stedet lænede hun sig blot frem og fangede hans læber, overfladisk først.
|
|
|
Post by Argus Black on Mar 8, 2016 20:20:26 GMT
Argus smilede fjoget da hun kyssede ham og lukkede sine øjne halvt i. Det overfladiske kys havde føltes ret godt og han kunne ikke holde sig tilbage længere. "Fuld af begær." Sagde han og grinede afdæmpet, inden han lagde en hånd om hendes nakke og kyssede hende mere krævende. Langsomt, forsøgte han at læne sig ind mod hende og måske overtale hende til at lægge sig ned på sengen.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Mar 8, 2016 20:33:25 GMT
Nåja, måske var det ikke det mest ansvarlige. På den anden side havde hun siddet der den halve nat og det virkede ikke urimeligt at få noget ud af det. Agnes havde aldrig været sen til at overgive sig til impulser og var ikke ligefrem svær at overtale med endnu et kys. Desuden havde hun heller ikke selv været helt ædru og tog imod det med en dæmpet latter.
Fingrene forvildede sig ind i den hvide manke og hun besvarede hans kys insisterende, mens hun trak ham med sig ned. Den frie hånd fandt hvile mod hans skulderblad og vandrede ned over ryggen, før fingerspidserne fandt kanten af tunikaen og sneg sig ind under den. Begæret kom pludseligt, men var ikke fremmed for hende. Det var manden under hendes hænder til gengæld og det fik et behageligt adrenalinsus til at gå gennem hende.
|
|
|
Post by Argus Black on Mar 8, 2016 21:15:50 GMT
Argus var allerede glad for at han havde væltet omkuld ude på gaden, da han ellers ikke ville have endt i denne pragtfulde situation. Han lagde den ene arm om hendes talje og trak hende lidt tættere på sig, mens han gengældte hendes insisterende kys. Da hendes fingre fandt vej under hans tunika, bredte der sig en behagelig og kriblende fornemmelse i hans krop som kun gav ham endnu mere lyst. Hans hånd gled derfor ned fra hendes talje og begyndte at hive op i hendes skørter. Han havde et bestemt mål i tankerne nu og selvom han var beruset, havde han ikke drukket så meget at han ikke kunne fuldføre det.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Mar 9, 2016 7:01:26 GMT
Der var ikke nogen grund til at danse om den varme grød. Det var tydeligt, at de begge havde et klart mål for øje. Instinktivt løftede hun sig en anelse op mod ham, så han kunne komme til at trække skørterne fri. Selv hev hendes egne fingre lidt mere insisterede op i tunikaen, indtil hun helt kunne trække den af ham.
Den endte et ligegyldigt sted. Agnes var mere opslugt af manden over sig og følelsen af varm hud under sine fingerspidser. Hænderne gled forsøgende ned over den og hun markerede ganske svagt med neglene, endnu uden at have sluppet hans læber længere end det var nødvendigt.
|
|
|
Post by Argus Black on Mar 9, 2016 18:59:51 GMT
Argus rettede sig flygtigt lidt op for at tunikaen kunne komme af, men han var hurtigt nede hos hende igen. Skørterne havde han efterhånden fået op over hendes hofter og han pressede sig ned mod hende, mens han kyssede hende. Han havde lyst, utroligt meget, men han havde ikke travlt. Imens han kyssede hende, begyndte han at binde hendes kjole op selvom hans lettere ufokuserede tilgang gjorde det svært. Til sidst måtte han trække sig væk fra hendes læber, for at se hvad han lavede. Den var heldigvis ikke så kompliceret som adeldamernes klæder.
|
|
|
Post by Agnes Slughorn on Mar 9, 2016 19:06:10 GMT
En dæmpet, utvetydig lyd fandt vej over Agnes' læber, da han trykkede sig ned mod hende og hun var i et øjeblik fristet til at folde benene om ham, kun for at trække ham tæt på igen. Hun undlod dog og gav sig i stedet, så han kunne komme til. Hun foretrak kjoler, der mere eller mindre var komplet uden snører og der var også kun ganske få bånd at løsne på den nuværende.
Hun tog en dyb, hørlig indånding, da han trak sig væk og slog øjnene op, kun for at se på ham med et mørkt blik. Antydningen af et smil spillede over hendes læber og efter et øjeblik rakte hun frem, hvilede en hånd mod hans brystkasse og spændte i mavemusklerne, så hun kunne komme halvt op at sidde og gøre plads til det samtidig. Så snart det lykkedes, greb hun uden videre fat omkring bunden af kjolen og kasserede den, sammen med den tynde underkjole, på sengen bag sig.
|
|