|
Post by Fabian Flitwick on Jan 16, 2017 0:18:12 GMT
Fabians mundvige hev lidt til siden i svag misbilligelse - af eleven - før han trak på skuldrene og tog en tår øl mere. "Ak ja. Så er han i hvert fald ikke et bud." Han smilede skævt og tydeligvis ikke slået af pinden af den lille detalje.
"Jeg har ladet mig fortælle, at Hogwarts holder en dag for mestre, der søger lærlinge... Kommer du?"
|
|
|
Post by Valeriya Dolohova on Jan 16, 2017 0:44:11 GMT
Blandt Hogwarts elever havde Valeriya dog været i stand til at finde andre, langt mere kompetente unge hoveder, men hun holdt dem for sig selv indtil videre. Hun kunne ikke helt se hvad det skulle hjælpe at sidde og opremse navne. Det gav mere mening da han nævnte Mester dagen, og dog havde hun ikke rigtig set hvad hendes plads til den skulle være. Det var ikke just fordi hun ville tage en lærling med sig hjem til Rusland. Et charmerende smil gled alligevel over hendes læber som hun med et glimt i øjet endnu engang førte vinglasset op til sin mund. "Det er måske endnu ikke for sent for mig at blive taget i mesterlære?" Hun blinkede let og sænkede glasset. Det var måske ment i spøg, men hun ville ikke have noget imod at se mere til eliksirmesteren.
|
|
|
Post by Fabian Flitwick on Jan 16, 2017 0:53:50 GMT
Fabians smil blev en anelse bredere, før han rystede lidt på hovedet. "Mm. Måske ikke den slags mesterlære," konstaterede han diskret. "Jeg tænkte nærmere at du ville være tilstede på skolen."
Han trak lidt på skuldrene. "Jeg er sikker på, at du ikke selv har brug for mere undervisning i eliksirer."
|
|
|
Post by Valeriya Dolohova on Jan 16, 2017 1:10:37 GMT
Valeriya smilede til ham. Hun var ikke helt sikker på hvordan han havde forstået hendes ord, det engelske sprog var trods alt stadig fremmed i hendes mund, og hun lod dem derfor ligge åbent til fortolkning. "Det skulle jeg ikke mene, den plads må i så fald hellere gå til en aspirerende ung lærling." Hun smilede dog stadig, som hun drak endnu en tår af sin vin. "Men jo, jeg regner med at være til stede på skolen. Jeg kommer til at opholde mig i England skoleåret ud."
|
|
|
Post by Fabian Flitwick on Jan 16, 2017 12:58:05 GMT
Fabian smilede lidt for sig selv, men forfulgte ikke sporet. Han drak i stedet og så tænksomt på hende. "Skotland, mener du vel," bemærkede han med en drillende trækning i den ene mundvig.
"Du er ellers også velkommen i England. Måske. Vi har også en kro i Godricdalen..."
|
|
|
Post by Valeriya Dolohova on Jan 16, 2017 23:41:14 GMT
Det var ikke første gang at Valeriya kom til at betegne højlandet som England, og dog virkede både englænderne og skotterne temmelig begejstrede for at minde hende om at deres ø var delt i to.. Eller var det tre? Hun nøjedes med at smile en smule undskyldende i håb om at hun ikke havde fornærmet nogen, på trods af at små britiske kongeriger egentlig ikke bekymrede hende det store. Hvad der var langt mere vigtigt i eliksirmesterens ord, var hans diskrete invitation. "Det kunne være at jeg skulle overveje at besøge den, hvis selskabet er ligeså godt?" Hun blinkede let til ham og drak en tår af sin vin.
|
|
|
Post by Fabian Flitwick on Jan 17, 2017 14:21:55 GMT
Fabians ene bryn røg lidt i vejret som eneste svar og han drak blot, før han lænede sig lidt tilbage.
Nej, han lukkede ikke alle og enhver ind på sit værksted, men han havde trods alt også et sovekammer og med kvindens flirtende attitude skulle det ikke undre ham, om hun også gerne ville se det. Indtil videre betragtede han hende dog blot, som han fugtede læberne lidt.
|
|
|
Post by Valeriya Dolohova on Jan 17, 2017 21:32:10 GMT
Valeriya havde forvenet et kækt svar tilbage, og dog nøjedes hun med til en start at sende ham et skævt smil. Hun var ikke vandt til at det var manden der spillede kostbar, men måske var det lige netop det der gjorde ham langt mere interessant end en flødefyldt bejler. "Hvis jeg befandt mig på kroen i Godricdalen, hvad ville så være sandsynligheden for at vi stødte ind i hinanden igen?" Hun havde en lille gylden flaske på sit kontor der nok skulle sørge for at han tilfældigvis var der, men hun var som sagt ved at løbe tør, og det var derfor langt nemmere hvis han rent faktisk inviterede hende.
|
|
|
Post by Fabian Flitwick on Jan 17, 2017 22:37:30 GMT
Fabian betragtede hende underholdt og fugtede læberne lidt igen over spørgsmålet. "Hvis du befandt dig der... På næste lørdag," konstaterede han henkastet. "Så ville jeg efterstræbe at være der."
Han tog en enkelt tår og lod sit blik glide lettere ugenert over hende. Interessen lagde han ikke rigtig skjul på. At hun viste sin tydeligt var forfriskende.
|
|
|
Post by Valeriya Dolohova on Jan 18, 2017 14:42:20 GMT
Hans ligegyldighed ville i mange andre tilfælde have provokeret eliksirmesteren til at rejse sig og gå. Hun var ikke vant til at folk bugte så henkastet en tone overfor hende, men når det kom til stykket var det langt mere ophidsende end at høre den samme kvalmende smiger om og om igen. "I så fald vil jeg efterstræbe at befinde mig i Godricdalen." Hun blinkede til ham. Der var ingen grund til at virke for sulten, som hun lænede sig en smule tilbage i stolen. Han burde kunne tåle sin egen medicin.
|
|
|
Post by Fabian Flitwick on Jan 18, 2017 23:04:22 GMT
Fabians mundvige sitrede og han smilede skævt. "Godt," konstaterede han simpelt. "Så ses vi måske der, Uchitel Krum."
Han tømte sit krus, før han blinkede til hende og rejste sig op. "Det vil jeg... Måske se frem til."
|
|
|
Post by Valeriya Dolohova on Jan 18, 2017 23:17:09 GMT
Valeriya smilede til ham, og løftede sit glas en enkelt gang da han rejste sig. Hun bemærkede hvordan han brugte hendes pigenavn, og tolkede at det måske ikke udelukkende var på grund af hendes fader. Det var måske også tid til at hun selv bevægede sig tilbage imod Hogwarts. "Måske.." Hun blinkede let, men valgte at blive siddende lidt endnu og drikke sit glas færdigt, så det ikke var mærkeligt at de gik samtidig.
Lukket?
|
|