|
Post by Lionel Malfoy on Sept 5, 2016 8:07:48 GMT
Lionel var ikke vandt til at følge Maries bud medmindre det passede ham selv usædvanlig godt, men han gjorde en undtagelse denne gang. Et løfte var et løfte og hvis dette var hvad hun ønskede, så skulle hun få det.
Han slap hende halvt da hun vendte sig om, kun for at gribe fat i hende igen. Blikket fulgte med over hendes skulder og han brummede lidt, før han flyttede sin ene hånd ind imellem hendes ben igen og genoptog de kærtegn, som før havde fået hende til at vride sig af hvad han halvt mistænkte for at være ubehag.
”Det her ender med dig på alle fire på sengen, Marie,” bemærkede han dæmpet. ”Tease.”
|
|
|
Post by Marie Malfoy on Sept 5, 2016 12:30:27 GMT
En dyb, dyb indånding hævede hendes bryst og hun slap den med et dæmpet suk. På trods af, at de havde været gift i flere måneder efterhånden, var det evigheder siden at nogen havde rørt hende med det nuværende formål og hendes krop var ikke sen til at reagere. Det var første gang hun tillod sig at være helt og komplet egoistisk og hun tog ikke meget notits af hans ord.
"Ikke endnu," affejede hun dem i et distraheret tonefald. En koncentreret rynke trak hendes øjenbryn sammen og en dæmpet lyd undslap hende, som hun ikke gjorde det fjerneste for at hindre. "Bliv ved," opfordrede hun da også ganske kort efter, en anelse åndeløs og med fingre, der knugede sig sammen om hans arm.
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Sept 6, 2016 9:00:35 GMT
Nej, Lionel tog ikke ordrer normalt, men det var hendes gave og desuden morede det ham lidt, at se Marie vride sig, imens hun trak vejret tungt. Sådan plejede hun ikke at lyde. Et godt tandsæt bed ned i hendes bløde skulder igen ved den lille bøn, men hans fingre standsede ikke deres lille dans, selvom han selv var en anelse distraheret af hendes små lyde.
Et øjeblik efter stivnede han kortvarigt, intentionelt og tog en dyb indånding. "Hvis er du, Marie?" Hans brummen var hæst i hendes øre, som han tog hendes nydelse i gidsel.
|
|
|
Post by Marie Malfoy on Sept 6, 2016 17:02:10 GMT
Et lille, anstrengt udbryd forlod hende, da tænder sank ned i nøgen hud, men hendes opmærksomhed var centreret andre steder og det var først, da han standsede, at hun reelt tog mere notits af ham end blot hvad han havde været i gang med. Øjnene gled langsomt op og hendes krop dirrede en anelse af frustration; ikke villig til at miste den spænding der havde opbygget sig, bare fordi han havde brug for bekræftelse.
Heldigvis vidste hun bedre end at beklage sig. Så hun sank en enkelt gang og lod det enkelt, kælent "din," slippe ud over læberne. Uden yderlige svinkeærinder, trykkede hun sig ind mod ham i tydelig opfordring. "S'il vous plâit."
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Sept 7, 2016 8:03:15 GMT
Tilfreds med svaret, genoptog Lionel uden tøven de små kærtegn. Han anede ikke hvordan hendes krop virkede, men kun at han åbenbart gjorde et eller andet rigtigt og han fortsatte, imens han kyssede hende lidt på halsen.
Hendes villighed og afklædning betød efterhånden, at hun trykkede sig ind imod et tydeligt tegn på hans egen ophidselse og hun skulle nok betale for det senere. Indtil da havde han lovet hende en belønning.
|
|
|
Post by Marie Malfoy on Sept 7, 2016 10:35:43 GMT
Da han fortsatte, lukkede hun øjnene igen og slap et tilfreds suk, der snart udviklede sig til andre, mindst lige så værdsættende lyde. Der var heller ikke langt til forløsningen og da den endelig nåede hende, var det lige før, at benene gav efter under hende.
Et mindre udbrud på fransk undslap hende og uden at hun selv var klar over det, fik neglene boret sig ind i huden under hendes ene hånd - på armen, der lå omkring hende. Det var da også først, da hele hendes krop sekunder senere blev slap, at hun sansede at løsne sit greb.
|
|
|
Post by Lionel Malfoy on Sept 7, 2016 19:41:31 GMT
Det var en ukendt fornøjelse af se hende i nydelsens greb. Så meget, at Lionel ikke protesterede over negle, der borede sig ned i hans arm. Så meget, at han i stedet nøjedes med at slippe en lille, eftertænksom lyd, før han løftede hende op i sine arme og tog hende med sig over i sengen for at fortsætte resten af deres udmærkede aften. Lukket
|
|