Afstand og nærhed [S]

Hvordan det lykkedes kunne hun ikke redegøre for, men Angharad formåede ikke desto mindre at mestre et høfligt smil der var mere eller mindre overbevisende. Hun tog et par skridt for at lukke afstanden mellem dem efter et par mennesker havde passere igennem. Samtidig kæmpede hun med en blandet lyst til at springe om halsen på Earie og vende om og forlade stedet alene, men de annullerede hinanden og hun stod blot tilbage, relativt ubevægelig.

"Hvordan har du det?" spurgte hun i en blanding af blot at skulle have noget at sige og at have en reel interesse i at høre svaret, i hvert fald til en hvis grad. Et spinkelt håb om at få at vide at hun havde været savnet havde nemlig rejst sig.

Angharad bed sig en smule i underlæben som Earies svar lød, og kæmpede som tiden gik ikke ligefrem mindre med de modsatte ønsker der havde rejst sig i hendes indre. Hun gav dog slip da spørgsmålet lød og nikkede, lidt inden hun gav sig til at svare.

"Ja. Det bliver mit tredje år som underviser," svarede hun med et spinkelt smil. Efter en undersøgende kiggen ind i de blå øjne, formåede hun dog ikke at stoppe sig selv før hun havde fremsat et forslag, der næppe ville gøre hendes vaklen mellem de to poler nemmere at håndtere. "Kunne du tænke dig at snakke over en ingefærøl? Hvis du har tid."

Angharad gengældte smilet med en hvis lettelse over at hun ikke var blevet afvist, selvom hun endda kort havde håbet på det, primært fordi det ville gøre det lidt nemmere at deale med for hende selv.

"Det kan vi også godt finde ud af. Vil du med på De Tre Koste?" Smilet hvilede stadig henover hendes ansigt, omend det blot var ganske let antydet, som hun rykkede på sig for at klargøre sig til at gå i retningen.

Et skævt smil viste sig på Angharads læber ved påmindelsen om den slags adfærd der resulterede i tvivlen om hvorvidt Earie var velkommen på kroen eller ej. Det var en ting hun ikke havde savnet - var i hvert fald hvad hun fortalte sig selv. Ganske vidst var der spænding i det fyrige, som også talte til hendes egne ofte uforløste impulser, men det hjalp hende ikke med at opretholde den facade hun var så optaget af skulle være fri for revner.

"Nogen særlig grund til det, eller bare din normale optræden?" spurgte hun, med en intention om blot at være lidt vittig, men med en tone der også var lidt spids. "Hvis de gør modstand skal jeg nok love at holde styr på dig," forsikrede hun derefter Earie om med et mildt smil, som bevægelserne blev sat i gang igen, nu mod kroen.

Angharad kunne ikke holde et grin tilbage ved den vittige kommentar og følte sig nu også en smule opløftet da latteren, der ellers var kort og mild, havde passeret hendes læber. Smilet, men ikke grinet, fik dog dets tilbagekommen da de efterhånden havde nået indgangen og Earie erklærede at hun havde i sinde at opføre sig pænt, delvis grundet en hvis skepsis og nervøsitet over det modsatte.

"Det ville jeg pris på. Jeg har et ry at tage hånd om," informerede hun i en faktuel tone. Arbejdet var mere eller mindre alt hun havde bygget sit liv på siden skolen, og stillingen som professor gav hende en tryghed hun ikke ville undvære, og netop derfor var det elementært for hende at opretholde omdømmet. Det, kombineret med at hun altid havde været optaget, ofte på grænsen til det mindre sunde, af sit rygte og hvordan hun kunne pleje og forbedre det.
Døren til kroen åbnede hun samtidig for den lyshårede kvinde som hun ufortrødent betragtede nært i netop det øjeblik. Savnet vågnede derved en smule mere, som en skabning der rumsterede i maven, men blev holdt fast der og dulmet med logiske slutninger af dens bolig.

Angharad spidsede læberne en anelse ved forespørgslen der også fik hende til at stoppe en smule op. Uden nogen protest, men dog uden et ord, vendte hun om på hælen for at træde op i baren hvor hun med alle høflighederne bestilte to ildwhiskey. En som Earie havde bedt om, og den anden til sig selv for at dulme følelserne.

Efter at have vandret til den anden ende af kroen stillede hun begge på bordet den tidligere kollegianer havde sat sig ved, inden hun selv i en luftig bevægelse fik sat sig og placeret sin kjole hensigtsmæssigt i samme bevægelse. Hun trak den ene ildwhiskey henover bordet til sig selv og lænede sig en smule henover det mens hendes ene ben svang henover det andet. I den position forsøgte hun at se studere Earie lidt nærmere. "Laver du også stadig det samme som sidst?"