|
|
Post by Bowman Wright on Aug 3, 2016 19:20:13 GMT
Det var frygteligt så ofte Bowman kunne finde på grunde til, at besøge De Tre Koste nu, men til hans forsvar, så havde alternativet som mødested været Vildsvinet - og hvem foretrak det? Da han dukkede op på kroen måtte han skuffet konstatere, at Nan slet ikke stod og betjente kunder. I stedet var han hensat til, at bestille sit krus øl fra Benedict Dodderidge og sætte sig og vente på Bhaltair i sit eget selskab. Heldigvis var hans eget selskab udmærket. Han havde rigeligt, at spekulere over, til at udfylde hele timer. Så længe måtte han dog ikke vente. |
|
|
|
Post by Bhaltair MacFusty on Aug 9, 2016 10:38:15 GMT
Bhaltairs tur gennem susenetværket var en anelse mere kaotisk end det plejede at være og han væltede derfor ud i krostuen, som om han aldrig havde prøvet det før. En ældre heks beklagede sig højlydt over hans påstyr og han undskyldte, mens han børstede lidt sod af kappen.
Inden længe fik han øje på sin gamle ven, der allerede havde fået et krus øl, så han vinkede hurtigt inden han gik op for at få sit eget krus.
"Nå du gamle, hvordan går det eh?" Sagde han mens han satte sig og løsnede lidt op i sin kappe.
|
|
|
|
Post by Bowman Wright on Aug 9, 2016 21:58:54 GMT
Bhaltair virkede som om han var temmelig ude af sig selv og Bowmans første instinkt var i virkeligheden at spørge ham hvad der foregik. Så langt nåede han dog ikke, før han blev overhalet indenom af den hurtigttalende skotte. En lidt generel lyd, der inkluderede hele hans liv og konkluderede, at det gik meget fint, forlod hans hals, før han tog en god slurk af kruset og så over på Bhaltair med alvor i blikket.
"Er alting godt i dit liv?"
|
|
|
|
Post by Bhaltair MacFusty on Aug 11, 2016 15:26:43 GMT
Bhaltair nikkede langsomt og trak på skuldrene mens han udbrød en lyd der mindede meget om den vennen havde lukket ud af munden et øjeblik tidligere.
"Jeg skal have et barn til - kan du tro det!" Han smilede stort og drak en stor tår af sin øl.
"Jeg ender med at have ligeså mange rollinger som far.. ah.. måske jeg holder mig lidt i skindet." Bemærkede han efterfulgt af en varm klukkende latter.
|
|
|
|
Post by Bowman Wright on Aug 11, 2016 20:33:51 GMT
Bowmans bryn skød lidt i vejret. Hans mundvige trak instinktivt op og han hævede kruset lidt i en skål, som det mest naturlige i verden. "Har du aftalt det med antallet med din hustru?" Hans blik spillede skælmsk. "Det virker som om hun måske også burde have noget at sige til det."
Med et skævt smil, drak han MacFusty'ernes sundhed - og formeringsevne. Det var utvivlsomt nødvendigt, så barske liv som de levede, men det ville han ikke ind på. "Tillykke med det, mand," sagde han i stedet reelt.
|
|
|
|
Post by Bhaltair MacFusty on Aug 12, 2016 12:47:16 GMT
En højlydt latter slap ud over Bhaltairs læber over vennens ord og han bankede en knyntnæve i bordet, så øllen i kruset sejlede truende.
"Selvfølgelig. Hun har alting at skulle have sagt - hvis hun ikke ønskede flere er jeg sikker på at hun ville finde en måde. Det er jeg skam ikke i tvivl om." Bemærkede han og nikkede langsomt. Hun havde fundet en eliksir der havde kureret ham og hun kunne sikkert også finde frem til en der ville forhindre graviditet.
"Mange tak! Det bliver godt - håber jeg. Så kan vores søn få sig en bror.. eller søster... " Brummede han.
"Hvad med dig? Ingen børn i sigte?" Spurgte han og grinede afdæmpet med et drillende blik i sine øjne.
|
|
|
|
Post by Bowman Wright on Aug 12, 2016 18:47:44 GMT
Bowman hævede blot et enkelt bryn over vennens voldsomme reaktion, men sagde ellers intet til det. Han drak selv en ganske rolig tår og rømmede sig lidt. Hans ganske tavse forsøg på ikke at blive blandet ind i Bhaltairs ægteskab slog bagslag, da der i stedet skulle spørges ind til hans eget privatliv. Her kunne Bowman dog med god samvittighed blot smile og ryste lidt på hovedet.
Han var, ganske givet, ikke den bedste samtalepartner at have, hvis man ønskede sprudlende samtale. Det blev mest blot til en lille brummen for at understrege, at der ikke var noget på vej i den afdeling. Intet som helst.
|
|
|
|
Post by Bhaltair MacFusty on Aug 16, 2016 19:10:24 GMT
Bhaltair grinede blot videre over vennens reaktion, uden at studse meget over hans manglende indput til samtalen. I stedet trak han på skuldrene og lænede sig tilbage, mens han tog en stor tår af sin øl.
"Du skal komme op og besøge os en dag eh? Der er ikke drager over det hele." Sagde han og blinkede venskabeligt til ham.
|
|
|
|
Post by Bowman Wright on Aug 17, 2016 15:44:17 GMT
Det blev Bowmans tur til, at grine, selvom det kun var en lettere rumlende lyd fra hans brystkasse. Han betragtede Bhaltair, som for at beslutte sig for om det havde været meningen at det skulle have været morsomt, men fandt ingen svar. Som konsekvens rystede han blot langsomt en anelse på hovedet af ham, før han tog en tår af sin øl og trak på skuldrene.
"Det vil jeg gerne," konstaterede han endelig, en kende eftertænksomt. "Jeg har travlt i smedjen men... En dag. Absolut."
|
|
|
|
Post by Bhaltair MacFusty on Aug 19, 2016 18:52:24 GMT
Bhaltair havde stor glæde over vennens latter. Det var en del anderledes end hvordan han havde set ud da de havde mødtes første gang. Han var glad for at det så ud til at gå ham bedre og han smilede tilfreds mens han drak af sin øl.
"Selvfølgelig. Hvad har du travlt med?" Spurgte han blot for at tage endnu en tår, det var så sjældent han kom ud og more sig efterhånden. Denne aften skulle udnyttes til fulde, selvom han nok ikke ville få begejstrede blikke derhjemme hvis han var alt for beruset.
|
|
|
|
Post by Annet Wright on Aug 23, 2016 9:05:27 GMT
Den muntre, tætpakkede stemning, der så ofte kendetegnede krostuen, spredte sig absolut ikke til den isnende kulde, der i øjeblikket herskede i baglokalerne. De to, mørkhårede magikere, der deltog i en dæmpet, men ophidset samtale, så mere eller mindre ud til at være klar til at rive hinanden i stykker og det var efter en særligt svidende kommentar, at den ældste af dem brat gjorde om på hælen.
Med sin bror i hælene, dukkede Annet Mercer op i krostuen. Der var et virvar af svingende skørter, da den førstnævnte indhentede hende og greb fat om sin storesøsters arm; trak hende tilbage, til de to søskende næsten var næse mod næse. Blå øjne slog gnister og det var Nans stemme, der først resonerede gennem de mange, andre lyde i rummet.
“Jeg kommer ikke med tilbage. Slip mig."
|
|
|
|
Post by Bowman Wright on Aug 24, 2016 13:48:20 GMT
Bowman havde åbnet munden for at svare og formet ordene i sit hoved, men de kom aldrig ud over hans læber. I stedet drejede hovedet sig lynsnart i retning af Nans stemme og øjeblikket efter skrabede stolen bagud på gulvet, som han kom op at stå.
De lignede hinanden, registrerede hans hjerne, som han selv skred over gulvet med retning imod kropigen og den fremmede mand.
|
|
|
|
Post by Bhaltair MacFusty on Aug 24, 2016 14:19:43 GMT
Bhaltairs reaktionsevner var gode og han rejste sig da også op så snart han hørte tumult i baggrunden. Han var ikke genert af sig og fulgte lige efter Bowman og op til Annet.
"Generer denne mand dig?" Brummede han, selvom det var tydeligt at hun ikke var tilfreds med situationen. Bhaltair var dog vant til konfliktmægling og han havde lært at det ikke var smart at drage hurtige konklusioner.
|
|
|
|
Post by Annet Wright on Aug 24, 2016 16:48:17 GMT
Nan, der stod med ryggen halvt vendt til, bemærkede ikke de to, skotske mænd, der nærmede sig med hastige skridt. Det gjorde hendes lillebror derimod og det var da hans øjne udvidede sig en anelse, at hun selv blev klar over, at de havde fået selskab. Som det var, tog hun dog ikke meget notits af nogen af dem. Stadig tydeligt ophidset, stirrede hun op på sin bror, der som modsvar endnu holdt fat om sin ældre søsters arm.
“Han er netop på vej til at gå,” bed hun, omtrent i kor med at Sebastian kom med et lige så bidsk: “Jeg går ingen steder,” og så ukarakteristisk fjendtligt på den af de to, der havde talt. “Det her angår ikke andre. Bland jer udenom,” sagde han, strammede grebet om sin storesøsters arm, for fysisk at trække hende med sig.
|
|
|
|
Post by Bowman Wright on Aug 25, 2016 16:47:07 GMT
Ingen af de to skotter var videre høje, men de havde bredden til at gøre op for det og tydeligvis ingen planer om at lade sig jage rundt af den væsentligt yngre mand, som stod og hev i kropigen. Bowman havde forholdt sig tavs indtil han så fingre stramme sig om Nans arm og de lyse øjne blev til to små sprækker, igennem hvilke han så direkte på den unge mand, som han i det samme tog i kraven.
"Slip hende," beordrede han rumlende, imens han løftede på byknægten, uden respekt for om hans tøj ville gå i stykker eller hans hals få mærker.
|
|
