Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Devyn Ollivander on May 23, 2016 19:11:45 GMT
Devyn var ikke helt sikker på præcis hvordan hun mente at ordvalget havde været misguidende, men valgte ikke at udforske det af den simple årsag at han egentlig helst ville videre fra emnet i det hele taget. Han smilte i stedet roligt til hende.
"Ikke mindst så du ikke kollapsede blandt halv- og helfremmede," tilføjede han, stadig med et lille smil - han vidste jo reelt ikke hvor mange hun kendte eller ikke kendte her. "Skål på det," foreslog han og hævede det krus som hun havde hentet ikke længe forinden.
Post by Griselda MacFusty on May 23, 2016 20:06:31 GMT
Der var reelt ingen grund til at de begyndte at vade rundt i et emne, der tydeligvis gik dem begge på, og det ville ikke gøre dem godt at gøre det mere akavet. For Griselda kunne jo godt lide at være i hans selskab, og ville helst ikke være nød til at finde nogen andre at tilbringe tiden sammen med.
"Det ville ikke have været et kønt syn. For jeg tror ikke at særlig mange ville bide mærke i det" sagde hun og små lo. Hun rystede smilende på hovedet og løftede kruset op mod læberne og tog et par tåre. "Men udover alt det andet, går det ellers godt?"
Post by Devyn Ollivander on May 23, 2016 21:33:00 GMT
Devyn tog ligeledes et par tåre af sin cider, men da det kom til spørgsmålet formåede han at tage en ekstra mens hans tænkte lidt. "Det gør det vel," svarede han med en nikken. I virkeligheden kunne han ikke rigtige vikle det ud af hinanden, men selvom det havde slået ham ud kunne han ikke sige at andre aspekter i hans liv af sig selv var dårlige.
"Var du her også sidste år? Til Beltane?" Spørgsmålet kom i forbindelse med at han kom i tanke om at de jo, før de stødte på hinanden for nogle måneder siden, ikke havde set hinanden siden Hogwarts, men at han også havde været til majfesten året forinden. Derfor slog det ham at det kunne være at de ikke havde set hinanden, eller at hun måske slet ikke havde været der.
Post by Griselda MacFusty on May 24, 2016 19:57:08 GMT
Griselda gik op i hvordan det gik ham, hun ville gerne have at han havde det godt, så godt som man nu kunne have det når man var ung. Hun havde dog på fornemmelsen at ikke hele sandheden kom frem, mest af alt grundet hvad der lige var sket. Men hun havde besluttet at lade det ligge for nu. Han ville vel fortælle hende det, hvis han mente det var relevant. Dog gjorde det lidt ondt på hende, hvis det viste sig at der var hændt ham noget alvorligt, og smertefuldt.
"Nej det var jeg ikke. Der kunne min mor heldigvis tage med Isa herind, og jeg kunne blive hjemme" sagde hun med et grin. Hun kiggede lidt rundt. "Det er nu meget hyggeligt" erkendte hun.
Post by Devyn Ollivander on May 26, 2016 15:03:48 GMT
Devyn betragtede Griselda som hun talte og smilede instinktivt en smule da hun begyndte at grine. "Godt at høre at det ikke er helt forfærdeligt," kommenterede han imens han var i færd med at placere sin ankel på sit knæ, i hvis retning han også have rettet sit blik.
"Ville du ikke herhen på grund af menneskemængden, eller?" kunne han ikke holde sig fra at spørge, hvorefter hans øjne igen så på hende. Han fandt det indrømmeligt lidt interessant at en som hende, som så ofte omgikkes drager, blev svimmel på grund af mange mennesker.
Post by Griselda MacFusty on May 26, 2016 15:41:37 GMT
Griselda var ikke sikker på hvad hun var endt med at gøre, havde Devyn ikke fundet hende, eller rettere var hun ikke nær stødt ind i ham. Hun ville med sikkerhed blot have fundet tilbage til De tre koste, eller insisteret på at være vedhæng hos den yngre søster.
"Jeg kender bare ingen, og jeg er ikke særlig god til at være social" sagde hun og sukkede lidt. "Jeg bryder mig ikke om at gå rundt blandt alt for lystige unge mennesker, som nok godt kunne have undværet de sidste krus med øl" sagde hun og små lo. "Jeg er her egentlig kun fordi nogen skulle tage med" sagde hun og tog endnu et par tåre, kruset var snart tomt. "Er du her med nogen?" spurgte hun roligt. Om hun mente det på den ene eller anden måde vidste hun ikke.
Post by Devyn Ollivander on May 27, 2016 20:13:40 GMT
Devyn lo en smule over de ord hun også selv lo over. Det tidligere år havde han med al sandsynlighed været netop et af de mennesker der havde fået en smule for meget. "Så er det nok godt at du ikke var her til at støde ind i mig på det her tidspunkt sidste år." Han var på ingen måde særlig lystig til dette års Beltane, men satte pris på at han kunne rette sit fokus mod Griselda fremfor at sejle rundt i de samme tanker.
Til spørgsmålet rystede han på hovedet. "Min familie tog afsted før mig. Det var vitterligt en sidste øjebliks beslutning, hvis ikke nærmere forsinket." Han trak på skuldrene og smilede svagt. Da han skævede ned i sit krus opdagede han at det var tomt og hævede det dermed indikerende mens han sagde: "Kunne du tænke dig mere?"
Post by Griselda MacFusty on May 28, 2016 13:09:31 GMT
Det var svært for Griselda at sætte sig helt ind hvad der fik unge mennesker til at søge den søde alkohol drik i for store mængder. Men hun dømte dem ikke, i det mindste forsøgte hun ikke at gøre det. "Du var måske en af dem der fik lidt for meget?" spurgte hun med et drillende blik i øjnene. Hun kunne godt mærke at han i det mindste forsøgte, og selv gjorde hun alt hvad hun kunne for ikke at bide mærke i den lille ændring i hans væremåde. Selvom det gjorde hende fortivlet at han ikke helt var sig selv.
"Men du er her nu i det mindste. Det er det vigtigste" sagde hun og sendte ham et svagt smil. Hun ville dog aldrig indrømme hvor stor en glæde det var at de kunne sidde her sammen, at der i det mindste var en hvor hun følte sig tryg. Hun kiggede ned i sit tomme glas, der skulle dog ikke megen overvejelse til før hun rakte det mod ham. "Jo tak"
Post by Devyn Ollivander on May 29, 2016 15:27:30 GMT
Med et lille grin fik Devyn nikket til spørgsmålet der ramte det implicerede i hans ord lige på kornet. Ret hurtigt faldt ansigtet dog tilbage i de neutrale folder.
Det svage smil gengældte han og nikkede bekræftende.. Det havde nok en form for vigtighed. Det måtte da i hvert fald være bedre end ikke at komme ud. Han tog imod hendes krus og med en besked om at han straks ville vende tilbage, rejste han sig for at gå hen og få fyldt dem op. Da han vendte tilbage rakte han hende det nu fyldte krus, hvorefter han atter slog sig ned ved siden af hende. "Har du det godt igen?"
Post by Griselda MacFusty on May 29, 2016 16:07:45 GMT
Griselda kiggede lidt på Devyn, da han stille måtte indikere at han altså havde været en ud af mange unge der havde fået for mange glas af de stærke sager. Hun rystede lidt på hovedet af ham, og stak kærligt en albue i siden på ham. "Så længe du ikke drak af de forkerte grunde" sagde hun så. Man skulle helst ikke ville opnå den hæmmende følelse fordi man var træt af sit liv, eller var ked af det. Det kunne hurtigt gå galt. Nej hun forstod dog så sandelig godt at det for det meste kunne være sjovt. Grisleda havde bare ikke sådanne venner, så det var blevet hende helt naturligt ikke at drikke så meget. Men her, sammen med Devyn, fik det en helt ny betydning. Måske endda det ville gøre det nemmere at være ham nær, havde hun fået lidt indebords
Hun kiggede ned på sine fingre, og så først op da han kom tilbage. Hun tog imod kruset og tog et par små tåre, så hun havde tid til at overveje hvad hun skulle svare. "Så meget som det nu er mig muligt" sagde hun og vendte nu et alvorligt blik mod sin ven. "Har du det godt?" hun ville blive knust, hvis han stadig sad med dumme følelser og tanker.
Post by Devyn Ollivander on May 29, 2016 19:09:06 GMT
"Mh," lød det svagt fra Devyn som han betragtede hende efter hendes svar, nærmest som for at sikre sig at hun nu også talte sandt eller at 'så meget som muligt' var godt nok. Da spørgsmålet vendte - hvilket han burde kunne have forudset at det måske ville, selvom det jo ikke var fordi det var ham der havde haft det dårligt - nikkede han atter.
"Jeg har det fint," halvløj han; måske ville det blive sandt, hvis han sagde det nok. Desuden var fint heller ikke en overdrivelse, han havde det jo rent faktisk okay i øjeblikket udover den generelle nedtrykthed der havde forfulgt ham. Han tog en tår af sin cider og spejdede udover området. "Har du det godt nok til at være frisk på en dans senere?" Spørgsmålet der blev stillet med et smil blev efterfulgt af en nikken i retning af hvor bålet var.
Post by Griselda MacFusty on May 29, 2016 20:17:39 GMT
Der var få episoder hvor de ikke tog de ord der blev sagt for sande. Hun havde for et øjeblik siden prøvet det samme. Hun kunne godt mærke på Devyn at han ikke helt troede på det hun sagde. På den anden side så troede hun heller ikke på hvad han fortalte hende. Legen kunne køre i en evighed. I sidste ende ville de med sikkerhed hinanden det bedste, men man kunne ikke altid være glad. Livet trængte på.
Hun skulede let til ham, men nikkede roligt. Hun valgte at tro på ham for nu, eller i det mindste tro at han mente det godt. Hun kiggede lidt overraskende på ham og blinkede uforstående med øjnene. "Danse?" hun havde kort glemt at de allerede havde danset til Dyms bryllup. Det havde ikke været så slemt, men hun var stadig ikke helt tryg ved det. "Det, kan vi vel godt" sagde hun prøvende.
Post by Devyn Ollivander on May 30, 2016 12:34:37 GMT
Svaret og tonen i det fik Devyn til at smile lidt skævt. "Du behøver altså ikke hvis du ikke har lyst. Jeg tænkte bare at du ikke virkede helt afskrækket sidste gang." Endnu engang ønskede han ikke at udsætte Griselda for noget hun ikke havde lyst til, bare fordi han havde. Dans, den slags der foregik til Beltane, bragte ham også glæde.
"Vi kan også gå en tur i skoven." Han trak svagt på skuldrene efter tilføjelsen og tog en tår af cideren. At søge det der var mere afsides var noget han godt kunne lide, ligeså godt som han kunne lide at være omringet af mennesker, men på to vidt forskellige måder.
Post by Griselda MacFusty on May 30, 2016 14:38:44 GMT
"Det er ikke fordi jeg ikke har lyst, det ved du da" sagde hun og kunne selv ikke lade være med at grine. Hun sukkede svagt og strøg en gylden lok om bag øret. Hun brød sig bare ikke om at andre mennesker havde mulighed for at kigge på hende. Men det var lidt noget andet når man dansede om bålet, for det meste var det kædedans, og ikke så meget på tomands hånd, og hvis det endelig var, skulle hun ikke kunne præstere lige så meget, havde de været til en finere fest.
Begge tilbud lød til at være gode, men hun måtte nok indrømme at skulle hun ud og danse, var hun af dem der skulle have lidt mere indebords. Hun var dog taknemmelig for at kjolen hun havde på idag, ikke havde brug for at blive løsnet. Hun rejste sig langsomt. "Vi kan godt gå en tur, og så vil jeg overveje om vi skal danse, senere" sagde hun og rakte sin hånd imod ham, med hovedet på skrå, og et roligt smil placeret på læberne.
Post by Devyn Ollivander on May 30, 2016 17:38:37 GMT
Devyn gjorde et nik til hendes beslutning og rejste sig også selv. "Det lyder fair." Han kiggede kort på hendes hånd inden han tog imod den. Det var ikke mange tanker der var gået igennem hans hoved som han stod og kiggede på den, ikke at det var nogen stor beslutning, men alligevel tog det ham nogle millisekunder fra han fik konstateret at signalet var der til han reagerede på det.
Som de begyndte at gå imod skoven kiggede han på Griselda med et nysgerrigt blik. "Fik I egentlig navngivet den drage, der?" spurgte han. Han kunne godt lide når hun talte om dyrene hun tydeligvis havde en passion for. Endnu bedre end de af og til lettere akavede udvekslinger de formåede at have, sjovt nok.
