Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Nannie havde ingen trang til at deltage i Beltane. Absolut ingen. Faktisk havde hun mere eller mindre besluttet sig for at gøre alle en tjeneste og blive tilbage på kroen; en plan, der ville have fungeret, hvis ikke Dodderidgefamilien - med rig opfordring fra den ældste datter - havde insisteret og i sidste ende nær slæbt hende med.
Det var ikke med nogen overgivende glæde, at hun trådte ind i lysningen. Det var første gang, hun deltog Beltanefestlighederne i seks år, men det var ikke ligefrem et glædeligt gensyn og hun var næsten desperat for ikke at komme til at se rundt, velvidende, hvem der ville gemme sig blandt mængden og hvilken dag, det var.
I stedet holdt hun sit fulde fokus på Evangeline, da først de sad ned og hun havde sørget for at vinkle sig ind mod træerne. Blikket var bebrejdende, men hun var også resignerende, da hun skubbede lidt til veninden med en barsk antydning af et smil. "Du ved godt, at jeg hader dig en lille smule for det her, ikke?"
Post by Evangeline MacFusty on Apr 28, 2016 19:08:17 GMT
Evangeline var uden Eoin før første gang i ganske lang tid og selvom hun elskede sin søn højt, så var det en god dag, at have efterladt ham hjemme på Hebriderne hos hans bedsteforældre. Det andet sæt af dem var med og Eva sendte dem et smil, før hendes opmærksomhed gled til Nan, da veninden skubbede til hende.
Tænder blev blottet i et smil og hun kneb øjnene lidt sammen. "Det anerkender jeg ikke," konstaterede hun simpelt. "Du ved såvel som jeg, at livet går videre og hvad er mere levende end Beltane, hm? Desuden har jeg taget whiskey med til dig, så jeg vil ikke høre mere brok fra dig."
Nans hår stod en anelse op i nakken, men hun var ikke vred og det fnys, der slap over hendes læber, var da også mere muntert end noget andet. "Jeg forbeholder mig al ret til brok. I hvert fald indtil, at jeg har fået det første krus," konstaterede hun og hævede øjenbrynene af veninden. De havde ikke set hinanden i meget lang tid før hendes hjemkomst, men dynamikken mellem dem var stadig den samme.
"Beltane og jeg har absolut intet at gøre med hinanden," konstaterede hun simpelt og rettede sig lidt op, mens hun trak benene i skrædderstilling i ly af skørtet. Tænderne kom til syne og hun vippede en enkelt gang med øjenbrynene, med et bevidst flyt af fokus. "Modsat for dig og Bhaltair, vil jeg gætte på... Har I tænkt jer at udnytte det, at Eoin ikke er med?"
Post by Evangeline MacFusty on Apr 28, 2016 19:50:20 GMT
Evangeline grinede. "Et helt krus med whiskey? Ro på, Mercer," drævede hun drillende, før hun rakte ud og snuppede to af trækrusene. Hendes blik spillede muntert, som hun skænkede lidt op. Det blev ikke mindre udtalt af venindens spørgsmål.
"Måske," svarede hun underholdt, før hun sendte et blik ud over menneskemængden, uden umiddelbart at få øje på sin helt egen MacFusty. "Men ikke før om adskillige timer, så du kan godt tro om med at, stikke af fra mig."
Der var noget mærkværdigt over at høre Evangeline bruge Hallams navn, men det efterlod hende mere med en følelse af blid melankoli end noget andet. Mundvigene sitrede lidt og hun trak blot svagt på skuldrene. "Jeg sagde ikke, at jeg ville tømme det hele på én gang," pointerede hun tørt. Selvom hun uden tvivl kunne være fristet.
Nannies blik vandrede ikke efter veninden udover mængden, men forblev rettet væk. Det fungerede dog også og distraktionerne virkede. Nok til, at hun mærkede sit humør stige bare en anelse. Smilet var da også næsten skælmsk, som det voksede sig frem på hendes læber. "Jeg var nødt til at forsøge, ikke?"
Post by Evangeline MacFusty on Apr 28, 2016 21:28:58 GMT
Evangeline puffede let til veninden, før hun rakte sit krus op i en skål. "Måske. Det kommer ikke til, at lykkes. Hvis du løber, lægger jeg mig bare ovenpå dig til du giver op."
Den tidligere basker smilede skævt og lod sit krus røre Nans, før hun selv drak den første, varme tår. "På et tidspunkt skal jeg også nok få dig op at danse."
En lidt overrasket latter fandt vejen ud mellem hendes læber, men den blev snart efterfulgt af et dæmpet fnys. "Jeg ville gerne se dig prøve," konstaterede hun tørt og hævede øjenbrynene lidt. De ville ikke være deres første brydekamp, selvom det efterhånden var mange, mange år siden sidst.
Nan himlede med øjnene. "Står der frels mig i min pande?" spurgte hun opgivende, men med en sitren i mundvigene, der ikke helt lod sig fornægte. "Måske, måske kan jeg lokkes til det. Men kun, hvis det er med dig." Hun modstod fristelsen til at slå korsets tegn; et levn fra hendes tid som mugglerhustru. "Ingen mænd."
Post by Evangeline MacFusty on Apr 29, 2016 16:08:50 GMT
Evangeline smilede skævt, uden at sige mere om eventuelle brydekampe. Det ville være yderst upassende og hun ville ikke gøre det med alle de mennesker til stede, men tanken var nu meget underholdende. Engang ville hun ikke have tøvet med, at sætte handling bag ordene.
Nu fnøs hun i stedet blot over Nan, før hun trak lidt på skuldrene. De fleste danse foregik alligevel enten i kæder eller komplet frit imellem træerne i dag. Eftersom Bhaltair næppe var begejstret efter at svinge med benene, glimtede hendes blik blot af venindens forslag. "Gerne. Men jeg tager dig på ordet. Så nu er det for sent, at trække i land!"
Nan tog selv den første, livgivende tår af den stærke drik og undertrykte kun lige et dæmpet, næsten lettet suk. Et muntert fnys kom mere til sin ret og læberne trak op i et opgivende smil, som hun himlede med øjnene. "Fint, fint," svarede hun afværgende og uanset med alle planer om at have fået væsentlig mere end den ene tår, før hun så meget som rejste sig igen.
"Jeg ser, at livet på Hebriderne, ikke har gjort dig nemmere at bide skeer med," tilføjede hun tørt, men med et unægteligt drillende blik. Ikke at hun ville have forventet andet, selv hvis veninden var endt i det sydligste England.
Post by Evangeline MacFusty on Apr 29, 2016 17:57:20 GMT
Evangeline hævede begge øjenbryn en anelse, før hun selv tog en god tår af kruset. "Hm," brummede hun tænksomt, før hun kort så efter Bhaltair igen, inden hun blot rystede lidt på hovedet.
"Det er et held, at Bhal er en dragetæmmer," konstaterede hun tørt. "Det sagde han i hvert fald selv engang."
Et varmt smil bredte sig over Nans læber og hun kunne ikke lade være med at le. Bare fordi hun selv havde afsvoret mænd, betød det ikke, at hun ikke havde lyst til at høre om andre. Evangeline var hendes bedste veninde, selv nu og der var intet andet end munterhed i de lyse øjne.
"Du ville jo også have spist en skriftklog til morgenmad," konstaterede hun drillende. Selv havde hun ikke haft muligheden for at lære Bhaltair at kende, men hun havde observeret dem allerede og huskede de ting, Eva havde skrevet om ham i sine breve. "Det virker som om, at du stadig er glad for ham. Det håber jeg."
Post by Evangeline MacFusty on Apr 29, 2016 18:55:28 GMT
Evas smil gik fra skævt til varmt over Nans ord og hun så lidt ned i sit krus, før hun nikkede, en smule tøvende. Hun havde intet sagt om deres problemer og hun havde absolut ikke lyst til, at bebyrde veninden med det. Hun havde oplevet flere tab end Evangeline kunne lide at tænke på. Endnu havde hun selv været forskånet.
"Jeg elsker ham," bemærkede hun blidt. "Men lad være med, at sige det til ham. Han bliver så selvtilfreds." Hendes blik spillede lidt.
Et varmt smil hvilede på hendes læber og hun var oprigtigt glad på venindens vegne. Der var mange ting ved den sidste tid, der ikke havde været nemt, men hendes tilbagekomst i venindens liv, var en af de bedre.
"Det er jeg glad for at høre," svarede hun, drillerier sat til side for en stund. "Jeg må også snart møde Eoin."
Post by Evangeline MacFusty on Apr 29, 2016 19:54:12 GMT
Evangeline nikkede bestemt og lagde sin ene hånd på venindens knæ for en kort bemærkning. "Du skal komme på besøg en dag. Når du har fri. Vi er tilknyttet susenetværket, så det tager slet ingen tid."
Hun tog en dyb indånding og krummede begge hænder om kruset igen. "Eller hovedhuset er. Vi har jo vores eget lille sted. Eoin er den sødeste lille ballademager. Jeg er sikker på, at du vil kunne lide ham."
Det var rart at sidde der og tale. Det var lige før, at hun kunne forestille sig, at hun stadig var gift. At Hallam ville komme rundt om hjørnet det næste øjeblik, ganske som han havde gjort så mange gange, mens hun havde talt med andre husfruer om deres familier. Tanken bragte et mildt smil frem på hendes læber, men ordene om Evangelines søn, fik det også til at stikke en enkelt gang i hendes bryst.
Briar var sjældent langt fra hendes bevidsthed, selvom hun prøvede at holde ham ude af sine tanker. "Hvis han er den mindste smule som sin mor, så er jeg ikke i tvivl," sagde hun mildt. Nan kunne være brysk, var det tit, men det modsatte skete også og det var en blid varme, der var at finde i hendes blik.