Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Willem al-Dimashqi on May 21, 2016 7:03:30 GMT
Emneskiftet var kærkomment i den lettere anstrengte situation om end det kom pludseligt. Willems blik vandrede ned langs de anviste boder, hvor folk stod i kø for at få lov til at smage alskens eksotiske madvarer, der kun kom til byen under festligheder som denne. Heldigvis for ham havde han lommen fuld af uærligt tjente mønter, der kun ventede på at blive brugt på alverdens dumme ting.
”Det lyder godt.” Han vendte sig om imod hende, og nu havde det sædvanlige smil atter fundet vej til det slidte ansigt. ”Og du er sikker på, at du ikke er blevet bestukket af en af bodejerne til at gøre reklame for dem?”
I så fald gjorde hun et godt stykke arbejde. Han grinede let, før han gjorde mine til at træde nærmere boderne.
Post by Callista Blackwood on May 21, 2016 14:54:15 GMT
Callista var ikke særlig tit i Hogsmeade, dog kendte hun de fleste søde sager de solgte, da samme vare også var populært i London. Hun små grinte. "Det er jeg ikke, men det virker, gør det ikke?" spurgte hun og lagde sin hånd på hans for at trække ham med mellem de store grupper af mennesker, mest af alt fordi de ikke skulle blive væk for hinanden. Hun slap dog hans hånd for at stille sig i kø. Hun mærkede efter i læderposen der hang om bæltet. Hun skulle helst have råd til at betale, i det mindste for sig selv.
Hun strøg begge hænder igennem det lange lyse hår, for også at fjerne noget fra øjnene. Vinden lå ikke stille, og den havde det med at lege med alt den kunne. Hun tog et par skridt tættere frem, og så snart det var muligt bestilte hun et æble på pind.
Post by Willem al-Dimashqi on May 21, 2016 20:45:35 GMT
Hånden om hans var et uventet – dog modigt – træk fra Callista, og Willem klagede ikke spor. Uden protest fulgte han med hende igennem menneskemængden, lige i hælene på den lavere skikkelse, hvis bagside hans blik ugenert vandrede nedad. Han kunne være noget så elegant, når han ønskede, men når pigens opmærksomhed hvilede andetsteds, så han ingen grund til at besvære sig med diskretion.
”Virkningen er ganske effektiv, jo,” gav han hende ret, og sled af høflighed endelig sit blik bort, da hun slap hans hånd, så han kunne møde hende med et smil.
Køen til boden svandt hastigt, og inden han vidste af det, var det deres tur. Callista bestilte hurtigt et æble, men Willem var for opslugt af måden, hvorpå vinden legede med det lange, lyse hår til at bemærke, at ejeren af boden stod og stirrede utålmodigt på ham. Lige så gjorde folk bag ham, der på trods af det gode humør og festlighederne ikke havde tid til at vente på den tryllebundne unge herre, hvis trance sænkede hele køen.
Post by Callista Blackwood on May 22, 2016 19:13:55 GMT
Callista havde i et øjeblik slet ikke tænkt over sin handling, det havde følt hende mere naturligt end hun turde indrømme, men hun var overraskende rolig. Hun havde dog ikke set nogen grund til at bi bevare den kropslige kontakt deres hænder havde, længere tid ville med sikkerhed blive akavet, og det var ikke en stemning hun ønskede at skabe. "Jeg havde nok endt med at stoppe noget i munden på dig, selv hvis jeg ikke havde reklameret med de lækkerier der bliver solgt" sagde hun med et lille grin. Hun rømmede sig lidt og rettede lidt i ryggen imens de ventede.
Callista sagde i starten ikke noget, hun var godt igang med at bide stykker af det kandis og kokus overtrukne æble, til helt at lægge mærke til hvad der foregik. Hun havde trådt et skridt til siden, men da en akavet stilhed bredte sig, kiggede hun op og mødte Willems blik. De lyse bryn rykkede lidt på sig. "Eh Willem?" sagde hun og lagde hovedet på skrå.
Post by Willem al-Dimashqi on May 24, 2016 9:59:27 GMT
Først da Callistas lyse stemme lød i tågen af omtumlede tanker, formåede han at løsrive sig selv trancen blot for at opdage, at adskillige misbilligende blikke hvilede på ham. Med en ukarakteristisk forfjamskethed forklarede han bodejeren, at han blot skulle have det samme som Callista, stak manden et par kobbermønter og skyndte sig hen til den unge pige med sit kandiserede æble i hånden, så han kunne undslippe de rullende øjne og småbandende ord, resten af køen sendte efter ham.
”Jeg må være træt,” undskyldte han sig. Sandheden var dog, at nattesøvnen var trukket længere ud i den behagelige kroseng, end hvad han havde planlagt, så det var bestemt ikke trætheden, der trykkede. Chokket over, at han på uforklarlig vis havde formået mentalt at drive fuldstændig bort, sad i ham, da han vendte sig imod Callista. Det var noget ved hende, der havde gjort det, måden hvorpå vinden havde leget med de gyldenhvide lokker, men en sådan beskyldning var uretfærdig at ytre.
”Din reklame var ikke uden hold i virkeligheden," kunne han konstatere, da en bid af det kandiserede æble spillede søde sange for hans smagsløg.
Post by Callista Blackwood on May 24, 2016 15:26:07 GMT
Callista skævede lidt rundt i menneskemængden til den ene side. De så ikke særlig tilfredse ud, og det lignede egentlig at det stod og dømte Willem. Hun kneb let øjnene sammen og stirrede lidt på en yngre kvinde, faktisk så hårdt at hun lagde mærke til at den anden var trådt et skridt lidt tilbage. Callista smilte triumferende for sig selv. Hun rystede små leende på hovedet af ham og vendte de andre ryggen. Hun gik et par skridt væk fra boden så de ikke behøvede at have dømmende blikke hvilene på sig. "Jeg er glad for at det behager dig" sagde hun og kiggede lidt rundt efter er sted at sidde. Man kunne godt se at mængden af mennesker syntes at blive mindre. Der var ret mange der allerede havde pakket sammen for at vandre mod skoven.
Hun rynkede lidt i de lyse bryn. Hun havde stadig ikke besluttet sig for om det var noget hun havde lyst til at bruge sin aften på.
Post by Willem al-Dimashqi on May 26, 2016 6:59:44 GMT
Det svandt i mængden af mennesker, idet folk begav sig imod skoven, og trangen til at være lige præcis der, hvor festen foregik, trak i Willem; det var ikke just underholdende at rende rundt i de tomme gader mutters alene.
”Jeg tror, jeg tager imod lysningen.” Det forsinkede svar til hendes spørgsmål fra tidligere faldt, netop som de lyseblå øjne rettedes imod hendes. Brisen ramte med en forfriskende kølighed hans nakke, og allerede nu var de første tegn på aftenmørket begyndt at brede sig. Der var ingen tid at spilde.
"Vil du med?" Et forventningsfuldt glimt var at spore i hans blik. Blot få sekunder forinden havde han været opsat på at hive en eller anden kvinde med sig i lysningen; nu var han fast besluttet om, at det skulle være Callista.
Post by Callista Blackwood on May 26, 2016 11:27:46 GMT
Det var klart ret ensomt at være de eneste der endte med at sidde tilbage, i noget som mest af alt ville se ud som en forladt spørgelsesby fra gamle myter og beretninger. Det lettede derfor hos hende da Willem endte med at fortælle hende om sine planer. Hun vendte hovedet mod ham, og suttede let på de kandis indsmurte fingre. Hun tørrede sig om munden med et lille grin, over hvor fjollet hun måtte se ud.
"Til lysningen?" hun havde aldrig været der med en mand, og selvom hun egentlig ikke burde, så fandt hun sig selv i en nikkende bevægelse og kunne mærke hvordan hun uden rigtig at have nogen kontrol over sig, rejste sig fra bænken. "Det vil jeg gerne" hørte hun sig selv sige.