|
Post by Evangeline MacFusty on May 1, 2016 9:38:55 GMT
Evangeline kunne have været ærgerlig over, at fætter/kusineflokken alle sammen var så unge, at hun stort set havde passet dem alle, da de var yngre. Hun valgte dog i stedet, at sætte pris på, at de nu alle var store nok til, at kunne lege med Eoin og passe ham, som de forhåbentlig ville hans yngre søskende, når de engang kom.
"Åh, ude bagi, vil jeg tro. I køkkenet med mor. Du kan gå derud og hilse på, hvis du vil."
|
|
|
Post by Callum Slughorn on May 2, 2016 20:06:05 GMT
Forslaget kom ligesom Callum havde taget en sidste og lang tår af indholdet i sit krus. Han sank en smule krampagtigt for at få svaret på spørgsmålet og endte med at hoste fordi han næsten havde kløjets i det.
Med hånden for munden nikkede han lidt. Derefter forsøgte han at tørre den smule der var kommet ud af hans mund væk med bagsiden af hånden. Selvom han vidste at det næppe var nemt at overse prøvede han at lade som om det var ingenting. "Det kan jeg vel ligeså godt." Svaret kom ikke videre elegant ud, men ud kom det da.
|
|
|
Post by Evangeline MacFusty on May 2, 2016 20:39:15 GMT
Evangeline trak lidt på smilebåndet, men skjulte det hurtigt og rømmede sig lidt, før hun nikkede med let sammenklemte læber. Hun tog en dyb indånding.
"Men bagefter vil jeg høre alt om hvordan det går med mit gamle kollegie. Det kan du og Rosie jo fortælle mig sammen," konstaterede hun med et sigende blik. Intet under, at Callum var endt der. Han var som en sæk fyldt med hundehvalpe. Lidt som Rosie...
|
|
|
Post by Callum Slughorn on May 2, 2016 20:55:26 GMT
"Selvfølgelig!" udbrød han, selvom der måske ikke var nogen selvfølge over det. Han kunne sandsynligvis heller ikke forsvare brugen af ordet hvis nogen spurgte, det virkede bare som det nemmeste at sige - enten det eller bare at sige ja. Han var allerede på ved ud i køkkenet da han stoppede op. "Men vi tager ikke noget ansvar for Queerditch-holdet," påpegede han dæmpet, som var det en hemmelighed, og listede derefter ud i køkkenet hvor Eva havde sagt at Rosalie ville være.
|
|
|
Post by Rosalie Dodderidge on May 5, 2016 10:26:42 GMT
Rosalie var alene i køkkenet, hun havde udtrykkeligt fået besked på ikke at røre ved maden, og alt som hun ikke måtte tog hun som en udfordring. Ikke at hun havde tænkt sig at tage en bid af alt hvad der stod på træbordet i midten af det ellers store kro køkken. Nej hun havde glædeligt stået ved siden af sin mor, og endda hjulpet hende med kagen, som nu fint stod for sig selv, og så alt for indbydende ud. Hun vidste godt at det ville være alt for nemt for Yvette at se hvis der manglede noget af kagen, hun kom ikke længere med sine skjulte bagtanker, og var stadig igang med at slikke grydeskeen af for pisket cream da hendes fætter kom ind. Hendes øjne blev let knibet sammen som hun betragtede ham. "Kagen er min" kom det roligt og selvsikkert fra hende. Hun tog et par hurtige skridt hen imod ham, og viftede lidt med grydeskeen, så der røg flødeskum ud over det hele.
"Lige meget hvad du har tænkt dig, så er der ingen der slår min geniale plan" hun vidste at det nu var alt for sent at overhovedet at overveje at kunne komme til at smage kagen før hendes mor kom tilbage. Hun sukkede opgivende.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on May 5, 2016 19:54:15 GMT
Callum placerede ansigtet i overraskede folder ved deklareringen og svingningen af grydeskeen der var kommet lige som han kom ind. Han fik noget flødeskum i hovedet og mens Rosalie fortsatte med at tale, tørrede han det af med hånden hvorefter han spiste det.
Han rettede et hævet øjenbryn mod kagen og derefter mod kusinen. "Sikken en velkomst. Har du ikke hørt om manerer? Jeg er gæst, og hvis kagen tilkommer nogen, så er det mig!" sagde han højtideligt og begyndte at gå hen imod den omtalte kage. Han stoppede dog op og så tilbage på hende. "Hvad er din plan?" spurgte han afdæmpet, næsten hviskende. Med truslen var han ikke sikker på at han turde gå tættere på.
|
|
|
Post by Rosalie Dodderidge on May 7, 2016 9:22:05 GMT
Rosalie viftede fortsat lidt med grydeskeen inden hun stak den i munden for at færdiggøre hvad hun havde været igang med. Hun smilte roligt til sin fætter sin hun lagde skeen fra sig på bordet. Der var en del der skulle rengøres. Men det havde hun ikke fået besked på at gøre. Hun stoppede op ved hans ord og vendte blikket imod ham. Selvom det ikke ville være noget stort tab, gik kagen til ham, var der en barnlig undertone i hele scenariet. Som om at den kage var mere værd end den var. Hun hævede hånden en smule.
"Du har ingen krav på kagen" bemærkede hun med et lille grin. Hun forsøgte at gribe ud efter Callum som han fik mod kagen. "Hov, stop!" sagde hun og fik hurtig kontrol over sine egne ben og luntede efter ham. "Ikke om jeg har tænkt mig at dele min plan med dig" bemærkede hun tørt. Dog lå smilet stadig over hendes læber. Hun kiggede skiftevis på sin fætter, og på kagen. Den så for god ud til blot at lade stå.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on May 7, 2016 20:09:46 GMT
Callum kneb sine øjne sammen og trådte trodsigt et skridt tættere på kagen. Han hævede øjenbrynene da Rosalie nægtede at fortælle ham hvad hun havde tænkt sig og han slog dertil en latter op.
"Hvis du deler den med mig kan jeg hjælpe dig. Og så er der større sandsynlighed for at vi begge får," prøvede han at overtale hende inden han truende tog endnu et skridt hen mod den så han nu stod så tæt på han kunne uden at røre den med sin side. I virkeligheden handlede det for ham mere om at legen i det var sjov, end det egentlig handlede om kagen.
|
|
|
Post by Rosalie Dodderidge on May 7, 2016 21:48:55 GMT
Rosalie åbnede munden og var ved at gispe ved Callums skridt mod kagen. Hun holdte vejret et kort øjeblik, og med løftet pegefinger tog hun ligeledes et skridt tættere på. "pas nu på. Hvad nu hvis du snubler og falder med hovedet direkte ned i kagen!" udbrød hun svagt. Hun stirrede på ham.
Det hele havde udviklet sig til en leg, og Rosalie var nu overhovedet ikke interesseret i at smage på kagen. Hun så den nu som en skat hun skulle have fat i. Hele køkkenet var forvandlet til et farligt rum fyldt med fælder. Hun tørrede grydeskeen af og pegede mod sin fætter. "èn garde!" sagde hun og prikkede lidt mod ham. "Aldrig i livet, vil jeg dele min planer med dig." sagde hun med et stort smil.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on May 7, 2016 22:26:25 GMT
Callum hoppede lidt tilbage og brugte sin underarm til at parere med. "Det er ikke fair, jeg har ikke et våben!" udbrød han i en stemme der pludselig var temmelig skinger.
Han skulede noget bittert til Rosalie. "Betyder familie ingenting for dig?" spurgte han retorisk, hvorefter han i en hurtig, men ret kluntet, bevægelse greb ud efter den ske kusinen stod med.
|
|
|
Post by Rosalie Dodderidge on May 8, 2016 11:49:54 GMT
Rosalies blik var skarpt, men i en tydelig leg blandende sig en smule. Smilet lå fortsat på de små fyldige læber, og de svage krøller hang og dansede om ansigtet på hende. "Du har et stort udvalg fætter." bemærkede hun dog uden at skæve rundt i køkkenet. Hun skulle ikke lade opmærksomheden skifte.
Hun lo let. "I kampen i krig og kærlighed til chokolade kage gælder alle kneb." sagde hun og forsøgte endnu engang at prikke til ham. "Lige du er du bare en forhindrig mellem mig og mit mål" hun tog et skridt til siden at Callum forsøgte at gribe ud efter skeen.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on May 8, 2016 15:22:38 GMT
Callum missede skeen og missede med øjnene. Han rettede sig en smule op og rømmede sig. "Du skuffer mig. Her går man og tror at man kan regne med dig og hvad gør du?"
Han bakkede et par skridt tilbage for at stå lige ved kagen igen. "Du vender dig imod mig. Det kan jeg ikke tilgive, Rosalie," lød det melodramatisk fra ham mens han stak hånden i kagen. Han kastede det efter hendes ansigt med et højt håb om at ramme, nu han stod så tæt på.
|
|
|
Post by Rosalie Dodderidge on May 8, 2016 17:56:17 GMT
Rosalie lo igen og rystede på hovedet. "Det var din første fejl Callum Slughorn. Stol andrig på dine venner, især ikke din familie" sagde hun og løftede begge lyse bryn. Hun mente ikke noget med det, for var der nogen hun stolede inderligt på var det hendes familie.
Rosalie forsøgte at dukke sig i tide. Det var ikke nok, men heldigvis fik hun ikke det hele i ansigtet. Hun børstede krummerne væk og samlede resten op. "Hah. Du gik lige i min fælde. Er du godt klar over hvad mor vil sige til at du kaster rundt med hendes kage?" spurgte hun og lagde armene over kors.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on May 9, 2016 19:44:11 GMT
Callum børstede sine hænder af ved hendes kommentar, selvom det selvfølgelig ikke var nok og der stadig sad kage under hans negle. "Hvem siger at hun vil vide at det er mig?" svarede han med et smil der ikke helt var overbevisende ondskabsfuldt, men trods alt et forsøg på det.
Han gav sig til at liste væk fra kagen og tættere mod døren. "Det bliver dit ord mod mit ord," understregede han, denne gang med et forsøg på at se så uskyldig ud han kunne.
|
|
|
Post by Rosalie Dodderidge on May 10, 2016 13:31:09 GMT
"Jeg har overhovedet ikke nogen spor af kagerester" bemærkede hun og slog let i luften med skeen. Det var meget muligt at det godt kunne have været hende selv der havde stukket hele hånden ned i kagen, og det var også ofte hende der lavede ulykker. Men når det nu ikke var hende, ønskede hun ikke skæld ud af deres mor. Men hun havde intet imod at se Callum få de skuffende øjne som Yvette kunne dele ud af. Hun var aldrig højtråbende så man blev bange. Nej hun var det på den skyldfølelse agtige måde. Med stilhed og suk. Det var det værste Rosalie vidste.
"Bare fordi det aldrig er dig der gøre noget forkert, betyder det ikke at min mor vil tro mere på hvad du siger." sagde hun og stirrede lidt på ham. Hun grinte lidt. "Vi kan også bare stikke af inden hun kommer." sagde hun og løftede et enkelt lyst bryn.
|
|