|
Post by Callum Slughorn on Apr 23, 2016 14:36:56 GMT
Evangeline MacFusty 26. marts
Afstanden mellem Callums forældres hjem og mosterens på De Tre Koste var lille og han var derfor gået derhen da han blev sendt afsted. Han havde forsøgt (plaget om) at få lov til at bruge susepulver, men havde fået en sikker afvisning. Der som sagt var så kort og det ville være penge ud af vinduet, og sandsynligheden for at han ville ende et galt sted var heller ikke ligefrem minimal. Der var ingen løben om hjørner, og han havde også på fornemmelsen at hans mor havde sendt en ugle om at han kom, i tilfælde af at han ikke skulle dukke op.
Efter at have væltet ind ad døren og trukket sin overgangskappe af så han sig søgende omkring efter noget familie at melde sig ankommen til. Han fik øje på sin kusine Eva som han i en udefinerbar blanding af vralt og spring bevægede sig hen imod.
|
|
|
Post by Evangeline MacFusty on Apr 23, 2016 18:52:54 GMT
Eva var tilbage bag bardisken, da hendes lille fætter kom væltende ind af døren. Han bevægede sig lidt som en flagermus, der forsøgte at gå. Utvivlsomt en bi-effekt af, at han havde længere lemmer end han havde vænnet sig til. Det fik et skævt smil frem på hendes læber, som hun hævede begge bryn lidt.
"Velkommen til, Callum. Har dine forældre sendt dig?"
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Apr 23, 2016 20:25:42 GMT
Callum stoppede op da han var nået hen til disken. Til spørgsmålet nikkede han, med en mine der ikke ligefrem lagde skjul på at han var en smule irriteret over at han var havde fået ordre. "Jeg mistænker dem også for at have sendt besked," delte han, uden noget egentlig formål.
Han lænede sig slumpet op ad disken og smilede til Eva. "Hvordan går det ude vest på?"
|
|
|
Post by Evangeline MacFusty on Apr 23, 2016 21:14:50 GMT
Brynene krøb lidt op i panden på Eva, før hun lo over den utilfredse mine og rakte frem for, at knibe Callum i kinden. "Godt," svarede hun simpelt, til en start. "Holder dine forældre dig i stram snor? Hvorfor, lille fætter?"
Hendes øjne spillede muntert, drillende. Hun havde ingen engel været på hans alder.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Apr 23, 2016 22:23:01 GMT
Callum rynkede på sin næse og viftede med sine hænder da Eva kneb ham i kinden. Det var heller ikke smør i hans ører at blive kaldt lille og han trommede lidt på disken med sine fingre.
"Nårh. du ved.. de er vel bare bange for at et pragteksemplar som mig skulle kunne blive blæst væk." Han kløede sig på kinden i en overspringshandling. "Hvor længe er du her?"
|
|
|
Post by Evangeline MacFusty on Apr 23, 2016 22:28:37 GMT
Et helhjertet fnys svarede tydeligt på hvor meget Evangeline gav for Callums teori, men hun rystede nu blot lidt på hovedet af ham og himlede med øjnene, før hun placerede en hånd i sin ene side.
"Jeg er her til i morgen. Sammen med din grandfætter, hm? Kan du huske Eoin? Han er hos mor nu, men han vil sikkert gerne hilse på dig senere."
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Apr 24, 2016 20:41:23 GMT
Callum hævede øjenbrynene over reaktionen fra Eva og rettede sig en smule op i stedet for at slumpe henover disken. Benævnelsen af Eoin fik ham til at smile; børn i den alder voksede så hurtigt, og han var sikker på at han allerede var blevet betydeligt større end sidst han havde set ham.
"Det kan du bande på at jeg kan. Jeg vil sikkert også gerne hilse på ham, så. Men altså kun hvis han vil hilse på mig. Jeg kan ikke tabe ansigt overfor en... to-årig?"
|
|
|
Post by Evangeline MacFusty on Apr 24, 2016 22:19:19 GMT
Evangeline lo helhjertet og skænkede Callum et krus af den tyndeste øl. Hun stillede det foran ham og undertrykte fristelsen til at knibe ham i kinden igen. Han var en god dreng, selvom han var en ballademager.
"Det kan din stolthed ikke klare, hrm? I Slughorns er så vattede," drillede hun varmt. Hendes eget mellemnavn havde trods alt været Slughorn indtil hun blev gift.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Apr 25, 2016 18:51:49 GMT
Callums tak for den øl han var blevet skænket af Evangeline faldt en smule midt i det hele og var på grænsen til det uforståelige ved hans udtale, på trods af hvor simpelt et ord det var.
Himlende med øjnene til hendes drillerier tog han en tår af kruset. "Stolthed, schmolthed. Der er en fin grænse mellem stolthed og selvrespekt," sagde han i en belærende tone, uden egentlig at mene det i forhold til den omtalte situation.
|
|
|
Post by Evangeline MacFusty on Apr 25, 2016 19:11:12 GMT
Evangeline grinede lidt af sin yngre fætter og trak på skuldrene. "Måske. Det er som man tager det. Uanset hvad, er jeg sikker på, at Eoin gerne vil både hilse på og lege med dig. Han er ikke så kritisk hvad selskab angår."
Hun hævede begge bryn lidt over et par spillende, blå øjne. Drilleriet var en fast del af familiens måde, at være sammen på, men det var væsentligt mindre grovkornet end det kunne finde på at være blandt MacFustyerne.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Apr 26, 2016 18:21:02 GMT
Callum hævede sine øjenbryn halvvejs igennem rækken af Evangelines ord. "Jamen... så er der jo ingen grund til postyr eller bekymring. Glimrende!"
Han hældte en smule mere af den tynde øl ned, inden han næsten snublede henover de næste ord, af ingen anden grund end at han bare havde været lidt for hurtig på den verbale aftrækker. "Hvad k'han efterhånd' find' uda'?"
|
|
|
Post by Evangeline MacFusty on Apr 26, 2016 20:35:05 GMT
Evangeline brugte et sekund eller to på at afkode hvad det egentlig var hendes lille fætter lige havde sagt. Så bredte et varmt smil sig dog også på hendes læber og hun tog en dyb indånding med moderens stolthed skrevet i ansigtet med de buttede kinder.
”Han kan gå,” konstaterede hun tænksomt. Det havde han kunne længe. ”Og han taler... Noget. Han kan trille med en bold og løbe efter en. Han kan også lege fangeleg, men han er ikke god til gemmelig endnu.” Hendes mundvige sitrede. ”Men det er du vist heller ikke, så det passer så fint.”
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Apr 30, 2016 18:44:45 GMT
Interesseret lyttede Callum med i det kusinen fortalte om hvad hendes dreng kunne. Ved fornærmelsen så Callum overdrevent indigneret ud og åbnede munden vidt for at indikere det, i stedet for at grine.
"Undskyld mig! Jeg har ikke prøvet i dag. Og jeg har en unfair modstander der bruger hjælp udefra."
|
|
|
Post by Evangeline MacFusty on Apr 30, 2016 22:13:43 GMT
Evangeline lo indtil hun kneb læberne lidt sammen med et spillende blik. "Det er sandt," konstaterede hun, næsten sobert. "Du har det meget hårdt. Jeg tror det vil være godt for din selvtillid, at vinde over min toårige i gemmeleg."
Hun tiltede hovedet lidt til den ene side og betragtede sin yngre fætter med et muntert træk i mundvigene. "Næste gang må du tage Duncan, Avery og Morgan med. Jeg er sikker på, at Rosie også vil synes det er sjovt."
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Apr 30, 2016 23:37:34 GMT
"Tak, jeg er glad for at nogen kan se det." Et drilsk glimt spillede i hans øjne. Han kunne aldrig helt forudse hvordan han ville reagere på en given situation, herunder også sarkastiske bemærkninger. Samtidig kunne han dog ikke lade være med at sætte pris Evas.
Til opfordringen nikkede han en smule. "De vil jeg prøve at huske. Hvor er hun, egentlig? Rosalie?"
|
|