Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Anwen havde gjort sig mange tanker omkring sin fremtidige levevej de sidste mange dage. Mange muligheder havde været oppe og vende, og dog var en ting sikkert, hun kunne ikke blive ved som hun gjorde nu. Efter at hendes brødre var blevet sendt på Hogwarts, og hendes forsørgerrolle derfor var blevet sat ud af spillet, var det blevet langt svære at overleve. Pengene var i forvejen små, og hun var efterhånden blevet for gammel til at løbe ærinder som de andre gadebørn. Hun havde arbejdet i et par af kroerne, og dog var det ikke en beskæftigelse der tjente hende styrtende med penge. Valget var derfor endt med at falde hende skræmmende let. Vejen hun var på vej ned af, var ofte en vej unge kvinder som hende valgte af nød, men hendes moder havde aldrig manglet noget, og hun havde tjent godt nok til at forsørge tre børn, hvorfor skulle det samme ikke kunne gælde for hende?
Det krøllede hår, der under skidtet var temmelig blond, sad løst om hendes ansigt, mens hendes gamle sjal var trukket tæt om kroppen. Hun havde fået et navn og en adresse. Et sted hvor hun kunne begynde sit nye liv, og dog var hun langsomt blevet mere og mere fortvivlet omkring hvorvidt stedet rent faktisk eksisterede. Hun havde brugt den sidste halve time på at marchere op og ned af den lille gade, og efterhånden havde studeret hun hver eneste bygning indgående. En smule opgivende standsede hun en sidste gang foran de to huse, der ikke hed noget i retningen af Perlen og satte sig på trappestenen overfor sit formodede mål, mens hun endnu engang studerede den lille lap hvor adressen stod skrevet.
Gi havde ikke så mange ærinder at løbe længere. Ikke med den mængde ansatte han havde. Til gengæld nød han at komme udenfor Perlen fra tid til anden. Der var altid muligheden for at bruge susepulver, men London var også hans by og det var et pænt kvarter de boede i. Ikke et, hvor man konstant skulle se sig over skulderen.
Han benyttede sig af dette til en spadseretur og var netop på vej hjem fra en sådan i sit eget selskab. Det lange hår var sat op i en knude og han bar troldmandsrober i god kvalitet. De skilte sig ikke meget ud fra magikernes, selvom de skinnede en anelse mere - især i februarsolen.
Han lagde af gode grunde ikke meget mærke til den lille skikkelse, som han gik forbi. Fattiglemmer var der næsten alle steder. Selv her.
Anwen gled øjnene ned af gaden en sidste gang, før hun endelig besluttede sig for at rejse sig. Det havde også været lidt for godt til at være sandt, og en smule slukøret krøllede hun den lille lap sammen og gemte den i hånden, da hun alligevel ikke turde smide den på den pæne gade. Hendes øjne kiggede rundt efter et godt sted at skille sig af med den, før de faldt på en skikkelse, der hurtigt fik hende til at krølle den ud igen. Hun havde fået af vide at Hr. Choi ikke var til at tage fejl af. De smalle øjne og det sorte hår, der kendetegnede manden der i samme nu kom ned af gaden, måtte være ham. Hun havde aldrig set en mand der lignede ham før, og hun ville ikke risikere at chancen gik lige forbi hende uden at hun greb dem. "Undskyld.. Er De hr. Choi?" Navnet lød fremmet i hendes mund, da hun så høfligt som hun kunne trådte ind på hans vej, i håb om at han var den rigtige. Hun havde hørt at Perlen var et bedre sted, men hun havde ikke regnet med at han ville være så fin. I et øjeblik skammede hun sig helt over at hun i det mindste ikke havde forsøgt at vaske det krøllede hår, og dog duede det ikke at være usikker på sig selv, hvis han overhovedet skulle gide tage hende i betragtning. I stedet kiggede hun på manden med al den selvtillid hun kunne mønstre.
At en fremmed gadepige tog kontakt til ham var ikke så usædvanligt. At hun kendte hans familienavn var derimod mere interessant - og ikke nødvendigvis godt. Under roberne havde Gis fingre lukket sig om tryllestaven, da han vendte sig imod pigen.
"Hvem ønsker at vide det?" Hans blik gled rigtigt over hende nu. Tog de slidte krøller og skidtet ind. Hun lignede ingen han kendte og hun lugtede usædvanligt. Noget ved hende var underligt tiltalende, nu hvor han for alvor så på hende. Han kunne ikke sætte fingeren på hvad det var.
Anwen rømmede sig, da hun havde fået den fremmedes opmærksomhed. Hun måtte ikke tøve nu. Hun var næsten sikker på at det ikke var første gang at han blev kontaktet af en ung pige som hende, der på nødens rand trak fat i den fine herre, i håb om at han kunne give dem et bedre liv. Hun skulle gøre noget for at skille sig ud fra mængden, eller i hvert fald fastholde hans opmærksomhed, da en herre som ham havde al ret til at skubbe hende ned i sølet, og aldrig tænke på hende igen. "Anwen Pryce. Min moder var Eugenia Pryce. Jeg fik anbefalet at opsøge Dem" De blå øjne gnisterede en smule, og kæmpede en sej kamp for at lyse ud igennem skidtet, hvor de ikke veg fra ham.
Gi havde afvist piger, der havde hørt om ham før. Han samlede ikke mange op fra gadens skidt. Det var ikke besværet værd og kunderne ville ikke have det, som de kunne finde på ethvert hjørne i cheapside om natten. Hende her var ung, men der gik ti af hende på et dusin. Og så alligevel.
Hendes navn vakte ingen genkendelse, før hun nævnte moren og hans øjne spærredes en anelse op. Eugenia. Alle mænds endeligt med kræfter så tydelige, at han havde holdt fingrene langt væk, da først han mente at have gennemskuet hendes hemmelighed. Han havde aldrig fået bekræftelsen, men nu genkendte han pludselig den fornemmelse pigen vakte i ham og han trådte et halvt skridt bagud. "Willie," hviskede han, halvt i afsky og halvt i beundring.
Anwen vidste ikke synderligt meget om sit ophav. Hun vidste at hendes morfar engang havde været fra en fin slægt, hun havde en medaljon hængende under kjolen der vidnede om det, men hendes mor havde aldrig brugt særlig lang tid på at forklare hvorfor hun i så fald ikke var vokset op på et gods. Hun vidste godt at hendes mormor havde været et troldvæsen, en willie, og selvom moderen altid havde sagt at de havde deres gode udseende fra hende, havde hun aldrig skænket det mange tanker at noget af mormorens magi var gledet over i hende. I stedet måtte hun bide sig i læben da han valgte at kalde hende ud på det. Der var noget i hans fornærmede tone der stødte hende, og før hun vidste af det havde hun sat hænderne i siden. "Er det et problem for Dem?" Tonen var ikke så skarp som den kunne have været, da hun i sidste øjeblik genvandt kontrollen og fik hidset sig ned.
De mørke øjne glitrede i februarsolens stråler, som hun satte hænderne i siden. Den spændte kæbe fik hendes kindben til at træde frem, selv iklædt alt det skidt, og Gis mundvige sitrede en anelse. Pigebarnet lignede og lugtede som en mødding, men efter et grundigt bad, en solid tur med en lusekam og i det rigtige tøj? Med hendes mors evner?
Han kneb øjnene lidt sammen. "Hvorfor er du blevet anbefalet at opsøge mig, pige?"
Anwen havde aldrig hvilet på sit udseende alene. Hun havde generelt ikke regnet sig selv for særlig meget kønnere end de andre engelske roser, og dog håbede hun at han så noget som hun ikke kunne se. I mellemtiden overvejede hun hans spørgsmål. Hun havde svært ved at greje hvordan hun besvarede det uden at lyde som en tigger der ikke havde andre stedet at gå hen. "Jeg søger efter et ordentligt sted at arbejde." Ordene fik det til at lyde som om hun havde erfaring, det var i hvert fald sådan hun gerne ville fremstå overfor ham. Hun regnede ikke med at det talte godt for hende at hun ingen erfaring havde overhovedet.
Gis blik gled atter engang ned over hende. Op igen, til han mødte hendes blik med umiddelbar skepsis. "Og hvad får dig til at tro, at jeg kan bruge en benet, beskidt størrelse som dig til noget? Jeg leder et pænt etablissement. Hvis du kommer fra en af Cheapsides' muttere..."
Hans ene skulder trak lidt op. "Hvad ved jeg om hvad du har med dig af utøj fra sådan et sted?"
Anwen var splittet, da det tydeligvis ikke var en god ting at have erfaring fra et af Chepsides bordeller. Hun havde svært ved at tage stilling til hvad der vægtede højest, at hun rent faktisk vidste hvad der var op og ned når hun skulle tilfredsstille en mand, eller at hun aldrig havde sat fod i et af de snuskede lysthuse. Måden han kiggede på hende på, som om han var bange for at hendes lugt og lus skulle sætte sig hans fine tøj, tvang hende dog alligevel til at vælge sangheden. Den havde hendes moder ellers ikke givet hende mange moralprædikener om. "Jeg har aldrig sat fod i Cheapsides bordeller." Hun tøftede hovedet en smule højere, som om det var noget at være stolt af. "Jeg har.. Ikke arbejdet endnu" Maven snørede sig en smule sammen, som hun udtalte sætningen. Det var enten knald eller fald.
Et kort fnys forlod Gi ved det, der lige så let kunne være en løgn. Han kneb dog øjnene en smule sammen og så overvejende på hende. Blikket gled igen over hendes krop og han slap et tungt suk, før han rystede lidt på hovedet og trådte tæt nok på til at gribe hende om hagen og vende hendes ansigt den ene vej, imens han granskede hende.
"Hvad var dit navn igen? Og hvorfor ønsker du at arbejde for mig?"
Køn størrelse, det passede såmænd. Han kunne få en del for hende, især hvis hun var ny i faget. Hun kunne sælges som en uskyld, uanset om hun havde været med en mand eller ej.
Anwen åndede lettet op indvendigt, da hendes ord ikke fik ham til at miste interessen. Hun vidste godt at hun ikke var i mål endnu, men så langt så godt. Hun prøvede at stå så stille som muligt mens han undersøgte hende, selvom hun ikke brød sig om sådan bare at blive grebet fat i. "Anwen Pryce" Hun var en smule skuffet over at han allerede havde glemt det, men hun ville ikke give ham nogle undskyldninger for at slippe hendes hage, og gå sin vej. "Jeg vil gerne arbejde et pænt sted, med gode forhold. Jeg har hørt at dit.. Perlen, er det bedste." Hun håbede at den lette smiger ville få hende tættere på målstregen, på trods af at en mand i hans fag måtte være vant til at høre på det.
"Hm. Vi beholder Pryce. Anwen er der ingen, der gider tage med i seng." Han vendte hendes hoved den anden vej og snuede lidt til hende, før hans næse rynkede. "Du trænger til et bad, Pryce. En skuresvamp på alle dele af din hvide lille krop. Og til nyt tøj. Hvem skal betale for det?"
Han slap hende og hovedet røg lidt på skrå. Udtrykket i hans ansigt var blankt. Han vidste godt hvad der skulle betale for det, naturligvis, lige såvel som hende, men han havde oplevet piger og drenge, der ikke forstod den gæld de satte sig selv i, når de kom med ingenting til ham.
Anwen blev ikke direkte stødt, da hun fik afvide at hendes navn ikke solgte godt. Hendes moder havde heller ikke arbejdet under sit bondske, walisiske navn. At hun manglede et bad og noget rent tøj, kom heller ikke bag på hende, og dog snørede munden sig en smule sammen, da han spurgte til hvem der skulle betale for det. Hun havde ikke en mønt på lommen, men hun kunne ikke stoppe, så tæt på at være inde i varmen. "Jeg betaler Dem tilbage. Om De så skal have halvdelen af min løn det næste år." Hun vidste ikke om det var højt sat, hun vidste i grunden ikke hvad hun ville komme til at tjene, men hun var kvik nok til at regne ud at et bad og rent tøj ikke fulgte gratis med i ansættelsen.