Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Gi smilede ikke, men svag tilfredshed bundfældede sig alligevel, før han tog en dyb indånding og til sidst nikkede en enkelt gang. "Hm," brummede han tænksomt. "Det bliver væsentligt mere end halvdelen og i længere tid, min pige. Du bor på Perlen og vi fodrer dig. Din løn er afhængig af hvor mange kunder du har og hvor høj en pris vi kan kræve for dig."
Det standsede hende ikke at hun ville blive gældsat i længere tid. Det var for sent at vende om nu, og hvis det hun havde hørt var rigtigt, var et sted som perlen ikke noget hun sagde nej til. Hendes egne bryn trak sig sammen da han spurgte til om hun havde børn. Hvilken del af, hun havde aldrig arbejdet før, forstod han ikke? Måske var det kun i hendes hoved, at det også var ensbetydende med at hun aldrig havde ligget med en mand. "Nej, kun to brødre. Men de er på Hogwarts de næste syv år." På trods af at hun ikke havde børn, følte hun det alligevel nødvendigt at nævne brødrene, da hun trods alt var deres forsørger.
Blikket gled over hendes ansigt, før han trak let på den ene skulder. Syv år var uendelig lang tid. Han havde kun ejet Perlen i den tid. "Se derover," beordrede han, som han nikkede imod sit kæreste eje. "Hun ligger lige mellem husene der."
Han var mentalt ved at klarlægge hvad han skulle bruge for at gøre pigebarnet klar til at blive solgt. Hvis hun ingen erfaring havde, var der en oplæring. Hvem skulle tage sig af den? Kunne han stole på knægtene? Næppe. Ikke når hun var willie. Først og fremmest skulle hun vaskes. Den del kunne Em tage sig af...
Anwen havde ikke regnet med hvad hun ville se, da hun kiggede over mellem de to bygninger. Hun havde i forvejen brugt adskillige minutter før hun havde fundet ham på at sidde og stirre på revnen, men først nu hvor han pegede sprang bordellet frem mellem bygningerne for øjnene af hende. Hun prøvede ikke at virke imponeret, hun havde trods alt gået på Hogwarts, og dog var hun sikker på at hun ville have lært hvilken slags magi der var tale om hvis hun var blevet på skolen.
Hun kiggede tøvende over på stedet, og tilbage på ham. Hun havde fået lov til at se det nu, men.. "Betyder det..?" Hun var ikke sikker på hvordan hun skulle færdiggøre sætningen, men hun håbede at han forstod hvad hun mente.
Gi kastede et blik ned på hende, før han placerede sin hånd på hendes skulder. Hun var en væver lille størrelse og så snart hun var opfedet og trænet lidt, skulle hun nok blive penge værd. Attituden var tilpas underdanig. Guderne skulle vide, at han ikke havde brug for flere opsætsige perler.
"Du er hyret, Pryce. Kom. Lad os finde dig et ordentligt bad," opfordrede han, før han krydsede gaden, uden at vente på hende.
Et smil gled over Anwens læber, da han bekræftede hendes ord. Hånden på hendes skulder føltes et kort øjeblik som den faderlige berøring hun aldrig havde fået, og en forventningsfuld spænding spredte sig i hendes mave, da hun krydsede gaden og fulgte efter ham. Det var ikke direkte uvirkelig, da hun havde en hvis tro på sine egne evner, og dog ville hun ikke have troet på at det ville gå så let, da hun sad på trappestenen et kvarter forinden. Med små lette skridt nåede hun op på siden af ham, og lod de forventningsfulde øjne glide fra Perlen, over på ham, og tilbage igen.
Gi ville aldrig have hyret hende, hvis ikke det var for løftet om lidt af hendes mors evner. Pigebarnet virkede ikke som om hun vidste en snus om deres funktion, men han havde mærket dem, da hun forsøgte at overbevise ham. De kunne lokkes frem og bruges til både hans og hendes nytte. Han var mest optaget af det første, men havde intet imod, at det også kunne komme hende til gode.
Da først de var indenfor døren i krostuen, holdt han et mere vågent øje med pigen. Han førte hende hurtigt igennem og væk fra nysgerrige øjne til baglokalerne, hvor blikket fandt på husets ældste skøge. "Em," hilste han. "Mød Anwen. Hun er den nyeste pige og hun har brug for et bad - et grundigt et." Hans bryn hævede sig lidt. "Brug skurebørsten. Når hun er ren kan hun sikkert låne en særk, hm? Send hende op til mig bagefter." Han vendte blikket tilbage imod pigebarnet. "Og du er sikkert sulten," bemærkede han, før han kneb hende let i siden. Ikke helt udmagret. "Hvis du gør Em glad, så er jeg sikker på, at hun også skaffer dig noget at spise."
Anwen lod nysgerrigt øjnene glide rundt i krostuen, og forsøgte at suge alle indtrykkene ind. En blandet følelse af nostalgi og nygerrighed ramte hende, som hun blev mindet om hvor meget hun havde savnet sin barndoms omgivelser. Farverne, lydene og særligt duftene, som man ikke fandt nogen andre steder. Øjnene fik dog ikke lov til at dvæle ved alle indtrykkene særlig længe, da hun hurtigt blev trukket med videre, sikkert så hr. Choi ikke skulle forklare hvad det beskidte gadebarn lavede indenfor.
Hun havde aldrig været særlig genert, og dog kunne hun ikke undgå at rødme en smule under de nysgerrige blikke der fulgte hende hele vejen ud i baglokalet. Det var længe siden hun var blevet kigget på på den måde, og dog tvivlede hun på at man kunne se de lettere rosa kinder under skidtet. I stedet bøjede hun høfligt hovedet som hilsen da hun blev introduceret for Em. Tanken om et bad lød mere og mere tiltalende, og smilet til den ældre kvinde blev en tand bredere da muligheden for et måltid også kom på tale. "Det er dejligt at møde dig Em" Hilsnen var oprigtig, da der ved første øjekast var noget beroligende over den fremmede kvinde.
Post by Ermintrude Eads on Feb 29, 2016 17:09:51 GMT
Ermintrude sad sammen med enkelte af de andre piger, men mest af alt for sig selv. Hun var i færd med at trække en kam gennem det lange, mørke hår og nød i stille sind et øjebliks ro, da Gi trådte ind sammen med et pigebarn, hun ikke genkendte. Ikke desto mindre smilede hun dog, en kende mat og lod blikket vandre til pigen, da hun blev præsenteret.
Hun kunne ikke være meget ældre end Gill, men det var ikke nyt og selvom det ikke var en skæbne hun ønskede for så ung en pige, så vidste hun at valg ikke altid var en mulighed og at det desuden heller ikke var hendes sted at sige noget. Så hun smilede blot mildt og nikkede en enkelt gang i accept af den underliggende ordre, før hun kom på benene og trak den efterhånden slidte robe lidt tættere sammen om sig.
"Kom med mig, kære," sagde hun dæmpet og rakte en arm ud til det beskidte pigebarn, velvidende at hun for nu var i hendes varetægt. Sådan var det med nye piger, men Emmie havde ikke meget imod at tage sig af dem. Ikke når smilet på den unge piges ansigt virkede så oprigtigt. Det strålede ikke af den arrogance, som nogle piger kom ind med. Hun nikkede ganske let til Gi og lukkede hånden blidt om en spinkel albue, før hun viste vej.
Gi afleverede pigebarnet til Em i sikker forvisning om, at hun nok skulle leve op til hans forventninger. Det havde hun gjort i adskillige år og hun var en god "mor" for de nye pigebørn. Med den opgave uddelt, vendte han selv tilbage til forretninger.
Der var rigeligt at se til som bordelfatter. Han så dog næsten lidt frem til inspektionen senere. Nye piger var altid lidt interessante. Især når de var blevet befriet for det værste fra gaden.
Anwen kunne ikke huske hvornår hun sidst havde fået et bad, der ikke havde været forsaget af regnen. Vandet ovenfra plejede at skylle det værste skidt af hendes krop, og gjorde det derved muligt at klare endnu en uge uden ordentlig hygiejne. Heldigvis regnede det meget i England. Hun fulgte villigt med den anden kvinde, og betragtede hende nysgerrigt. Der var noget ved hendes blide fremtoning der mindede hende om hendes moder, på trods af at der stadig var stor forskel på de to kvinders udseende. Alligevel følte hun sig straks tryg hos Em, en tryghed der fik hende til at falde en smule til ro, og tog toppen af den spænding der efterhånden susede rundt i hele hendes krop. Alle de nye indtryk, og nysgerrige øjne der hvilede på dem, var en del at tage ind, og på trods af at den unge heks havde ben i næsen, kunne hun alligevel ikke lade være med at bevæge sig en smule tæt til Em, mens hun ledte dem på vej. Hun var måske selvsikker, og dog gjorde opmærksomheden hende en smule genert. "Arbejder du for Mr. Choi?" Hun blev nødt til at spørge. Hun havde før oplevet at en bordelejer havde en garvet kvinde til at holde styr på pigerne, og hun havde derfor svært ved at afgøre om Em arbejdede eller ej.
Post by Ermintrude Eads on Feb 29, 2016 18:19:08 GMT
Emmie viste blidt den unge kvinde vej til de bagvedliggende lokaler, der kunne bruges til pigernes private bade og benyttes, når en kunde ikke havde bestilt et af karrene til sit værelse. Der stod et enkelt nu og selvom privatliv ikke var gennemgående på bordellet, lukkede hun alligevel døren bag dem. Pigen var ny og der var ingen grund til, at hun skulle stå for skue.
"Alle her arbejder for Mr. Choi," svarede hun mildt og smilede svagt, mens hun tog en skål med en klump grov sæbe og en skurebørste, der ikke ligefrem lovede om fjerlet nænsomhed. Hun lænede sig frem og satte skålen på en trebenet skammel ved siden af badekarret. "Har du en tryllestav, kære?"
Anwens øjne faldt længselsfuldt på det store badekar, og lod nysgerrigt øjnene glide videre rundt i rummet. Det mindede hende om baderummet på hendes mors gamle sted, hvor hun af og til havde givet sig tid til at vaske hende selv og hendes brødre i de store kar, mens de andre piger havde valset rundt om dem og leet og snakket. Hun havde derfor heller ikke noget behov for at døren blev lukket, på trods af at hun inderst inde satte en smule pris på det. Det var trods alt et nyt sted. "Og.. Hvad laver du så for ham?" Hun håbede ikke at det var en fornærmelse overfor den anden kvinde at sætte spørgsmålstegn ved hvorvidt hun var en af skøgerne eller ej, og så snart hun havde indset denne tvetydighed i sit spørgsmål, skyndte hun sig i stedet at tage sin tryllestav frem. "Ja. Jeg gik på Hogwarts i fem år."
Post by Ermintrude Eads on Mar 1, 2016 16:30:35 GMT
Ermintrude overhørte ikke det første spørgsmål, men nikkede først, da pigen svarede hende. "Godt. Så ved du vel, hvordan du fylder et kar med vand og varmer det?" spurgte hun og nikkede mod det tomme kar. Hun havde ikke selv magi og kendte ikke meget til udførslen af det, men hun havde set andre gøre det adskillige gange før og det skræmte hende ikke længere, som det havde gjort i starten.
Hun kastede Anwen et enkelt, afventende blik, før hun huskede, hvad den anden havde spurgt om. "Der er ingen her, der ikke er til salg. Det er det, du gerne vil vide, ikke?"
Anwen nikkede til hendes spørgsmål. Hun undrede sig et kort øjeblik over hvorfor Em ikke selv gjorde det, men hun havde efterhånden færdedes blandt både mugglere og magikere så længe, at det ikke var en fjern tanke for hende at kvinden foran hende måske ikke var i stand til at kaste magi. I stedet rettede hun tryllestaven imod karret, og mumlede selvsikkert formularen "Aguamenti". Hun havde ganske vidst ikke klaret sin fulde skolegang og dog havde hun lært at frembringe vandet. Et yderligere slag med tryllestaven og endnu en besværgelse, varmede vandet så det ville være komfortabelt at bade i. Koncentrationen over besværgelserne, fjernede dog ikke al hendes fokus fra Ems ord. Hun var ikke sikker på om det overraskede hende, det var vel pointen ved et lysthus? "Du må undskylde hvis det lød uhøfligt, det var ikke ment sådan." Hun smilede en smule undskyldende, før hun ikke kunne modstå det varme vand længere. Ikke synderligt blufærdigt, Em var trods alt også en kvinde, afførte hun sig den slidte særk, og lod sig synke ned i karret, der øjeblikkeligt havde en afslappende virkning på hendes spændte, beskidte krop.