|
Post by Callum Slughorn on Jul 5, 2017 19:39:45 GMT
Diarmad MacFusty Imens Callum ventede på sin bedste ven og hans dukken op rendte han rundt på De Tre Koste, omend på en lidt anden måde end dengang der ingen tvivl var om at han udelukkende kunne betragtes som et barn.
Da han først spottede Diarmad i nærheden af indgangen drejede han om på hælen og gik direkte hen til ham. Han styrtede ikke ligefrem, men lod bestemt heller ikke vennen vente på sig.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Jul 13, 2017 21:48:57 GMT
Diarmad havde ikke set Callum siden slutningen af skoleåret, men han havde heller ikke talt med vennen om de rygter, der lige siden var sevet ud om ham selv og Avery. Det var derfor en lidt halvnervøs ung mand, der så sin bedste ven i øjnene, som han nærmede sig.
Selvfølgelig var det ikke hans fejl noget af det. Men han var ikke sikker på det ville betyde noget, hvis nogen lagde en finger - eller det der var værre - på hans søstre.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jul 16, 2017 18:12:05 GMT
Callum faldt om halsen på Diarmad da han nåede ham, hvorefter han gav ham et par slag på ryggen og derefter slip. Han havde savnet sin bedste ven og af en eller anden grund var det mere fremtrædende end det havde været andre somre. Måske fordi han var bevidst om at de ikke skulle tilbage til Hogwarts til efteråret og dele sovesal og timer i endnu et skoleår. I det øjeblik var tankerne om rygterne, som han godt havde hørt og tænkt lidt over, derfor længere fra hans bevidsthed.
"God tur? 'Brug for en øl ovenpå den?" lød det fra ham med et bredt smil, som det første efter den fysiske hilsen.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Jul 16, 2017 22:20:55 GMT
Det var en distinkt maskulin omfavnelse, der foregik imellem de to venner og Diarmad slappede instinktivt af, da først han havde besvaret både den og de obligatorisk, hårdhændede rygklap, der fulgte med.
Han daskede lidt til Callums skulder og smilede skævt over forslaget. "Selvfølgelig. Hvis du tilbyder?"
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jul 17, 2017 11:37:10 GMT
Callum nikkede energisk og gengældte dasket inden han lod det fysiske svar blive fulgt af ord. "Det gør jeg da."
Han kiggede hen mod disken og gjorde et kort kast med hovedet i samme retning, hvorefter han gik derhenad og hurtigt fik bestilt en til hver. Der gik heller ikke lang tid før han kunne vende sig til sin ven, række ham den ene af dem og hæve sit eget med en skål som formål. "For aldrig mere skole," foreslog han - for selvom han nærmest allerede savnede en hverdag med vennen, så savnede han ikke rigtigt timerne.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Jul 22, 2017 22:38:50 GMT
Diarmad følte sig voldsom voksen over at stå og drikke et fyldt krus med sin ven og rankede sig instinktivt en ganske god del. Han smilede over skålen og trak lidt på skuldrene.
"For aldrig mere eftersidning," konstaterede han. "Og ikke flere åndssvage skolepiger heller."
Han hævede brynene sigende.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jul 24, 2017 21:01:53 GMT
Callum grinede af Diarmads første tilføjelse. Den anden fik ham til at skære en grimasse og derefter støde kruset mod vennens for at tage en ordentlig første slurk at skylle de frembragte associationer ned med. Efter at have tørret den smule, der flød over i ivrigheden for at få sunket tankerne, af med bagsiden af hånden sniffede han kort som erstatning for at rømme sig.
"Nej, ellers tak," medgav han med en hvis foragt i stemmen som muligvis var påtaget for fremvisningens skyld. Selvom han havde været meget, og stadig var lidt, sur, så foragtede han ikke Willow, mente han.
Et kort øjeblik efter blev han dog mindet om rygterne igen. Hans kusine var jo sådan set også en skolepige. "Gælder det alle skolepiger..?"
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Jul 26, 2017 12:51:08 GMT
Diarmad havde haft rigeligt pigedrama de foregående år på Hogwarts og selvom han stadig godt kunne lide kvindfolk og absolut ikke havde lukket ned for den del, så var det en lettelse ikke at være fanget i heksekedlen fyldt med... Hekse. Sladderen kunne han også undvære uden problemer.
Da Callum stillede et spørgsmål, var hans tanker allerede på hans kusine og det var intet under, at han læste den underliggende betydning og skar ansigt.
"Ja," konstaterede han, før også han havde en dårlig smag at skylle ned med øl. "Det var kærlighedseliksir." Han vrikkede lidt med kæben og stirrede ud i luften, uden at se direkte på vennen.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jul 27, 2017 9:29:04 GMT
I et længere øjeblik var Callum rent faktisk tom for ord. Diarmad lignede ikke en der tog pis på ham, men nærmere en som ikke havde det godt med det der var sket. Han tog en lang tår af sin øl inden han rømmede sig, men der kom alligevel ikke noget ud med det samme. I stedet stirrede han bare på sin ven i en rum tid som i virkeligheden nok kun varede nogle sekunder, men for Callum føltes som en evighed.
"Mener du det?" spurgte han misfornøjet og en kende mistroisk, ikke overfor sin vens ord men overfor tanken om at Avery åbenbart havde kunne finde på at gøre sådan noget.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Jul 27, 2017 23:07:10 GMT
Skepsisen i Callums stemme var en del af årsagen til, at han ikke havde bræget op om grunden til kysset på Hogwarts. Han bed tænderne lidt sammen, før han nikkede stift.
"Hun indrømmede det selv. Hun siger hun er vild med mig... Men det var så... Klamt." Hans vitterligt bedste beskrivelse for det. "Hun er nærmest som en søster."
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jul 28, 2017 11:24:44 GMT
Callum skar en grimasse af væmmelse, først ved nikket og derefter uddybelsen. En del af ham havde lidt ondt af kusinen, som han ellers mente at være ret tæt med, mens en anden, større, del stadig bare syntes at det var for meget.
"Idrk. Hvem tror hun egentlig at hun er? Skal jeg tage en snak med hende?" udbrød han i ren indignation over måden hans ven var blevet behandlet på. Det var også betydeligt nemmere at være primært fornærmet, når ikke gerningsmanden var i nærheden til at forsvare sig eller skabe yderligere sympati.
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Jul 28, 2017 19:43:45 GMT
Diarmad fnøs lidt, før han rystede på hovedet. "Nej, lad være med det," brummede han, nærmest lidt forlegent, før han tog en solid tår øl mere og stillede kruset lidt voldsomt fra sig.
"Jeg har fortalt hende, at jeg aldrig vil tale med hende igen," klemte han endelig ud, tydeligt ukomfortabel. Alligevel så han Callum direkte i øjnene.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jul 28, 2017 23:25:07 GMT
Callum var i færd med at vende noget mere øl ned i gabet da Dia delte mere af sin historie, hvilket resulteret i et kort men kæmpende forsøg på at få det ned i den rigtige hals og ikke alle mulige andre steder hen.
Da han havde nogenlunde styr på det igen, kom han med et kort grynt for at få det helt på plads. Han kiggede på sin ven, en anelse bekymret. For flere ting.
"Er-" begyndte han, men stoppede sig selv igen da lyden der kom ud var i et meget højere toneleje end normalt. Han hostede kort og prøvede så igen. "Er det ikke lidt- Jeg mener, jeg synes også at hun er gået over stregen. Men er det ikke lidt drastisk?"
|
|
|
Post by Diarmad MacFusty on Jul 30, 2017 19:22:16 GMT
Diarmad betragtede sin ven kløjes i det og hans egne ører glædede svagt, som han allerede så protesterne for ham. Temperament var ikke noget han manglede og hagen var skudt stædigt frem, allerede før Callum talte. Det blev kun mere fremtrædende.
"Nej. Hun forgiftede mig. Og du ved ikke hvad der skete..." Genkaldelsen af dét fik hele hans ansigt til at blive højrødt.
|
|
|
Post by Callum Slughorn on Jul 31, 2017 19:23:39 GMT
Callum rystede medgivende lidt på sit hoved til Diarmads verbale svar, mens hans nonverbale svar fik ham til at begrave hovedet i ølkruset. Der gik lidt tid inden han rent faktisk tog en tår og stillede drikken tilbage ned på bordet, alt imens hjernen arbejdede på højtryk for at finde frem til noget at mene eller sige, hvoraf det sidste ellers ikke plejede at være et problem. Hvis ikke han var vokset op med Avery, havde det nok været nemmere kun at være sur på hende. Hvilket han også var, men bare ikke kun. Måske var han ikke i stand til fuldstændigt at dømme hende uden hendes eget input, men det betød ikke at det var hans job at forsøge at så meget som at forsvare hende overfor Dia eller agere uberettiget forligsmand. Det forstod han nu.
"Nej... Det gør jeg ikke. Det var ikke min mening at få det til at lyde som om jeg ikke synes at du har en god grund. Det er bare, som du siger, ved jeg jo ikke hvad der skete... og så er det også lidt svært for mig helt at fatte at det er hende der har gjort sådan noget." Han kløede sig sig lidt i nakken som en form for overspringshandling. Undskyldninger var ikke hans stærke side. "Sorry, dude."
|
|