Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Iseabail MacFusty on Aug 13, 2017 16:18:27 GMT
Iseabails minde om Fabian Flitwick var, at han var en fattet, autoritær skikkelse og det undrede hende at indse, at det ikke helt var samme følelse hun stod med nu.
Hun var dog ikke flabet af natur (eller måske mest bare høflig), så det var med en vis ydmyghed at hun trak sig tryllestav og hidkaldte to madskåle uden at gøre et stort nummer ud af det. De landede på det frie bord.
Hun satte kedlen på gulvet ved siden af og tog hans skål først, for at fylde den op. Måske burde hun fylde luften med ord, men eftertænksomheden ved situationen hang ved - det var måske ikke så mærkeligt, at hun ofte gav det indtryk at være en grå mus.
Post by Fabian Flitwick on Aug 13, 2017 20:36:26 GMT
Fabian accepterede, at han ikke fik et svar. Han henfaldt kort til spekulationer henover sin vokstavle igen og ville sikkert have glemt hende, hvis det ikke var for duften af mad, der nåede hans næsebor. Det ville kræve tilvænning at have en lærling, omend han var bevidst om hvilket ansvar han havde overfor hende.
"Jeg beklager, at jeg glemte vores aftale i dag," konstaterede han, som han betragtede hende skænke op. "Du vil måske erfare, at denne verden er en, som man let kan fare vild i. Jeg vil ikke påstå, at jeg altid kender vejen ud."
Post by Iseabail MacFusty on Aug 14, 2017 8:13:39 GMT
Grønne øjne farede fra suppen til eliksirmesteren, da han talte og hun var et øjeblik forundret, da han satte ord på den bekymring der netop havde rodfæstet sig. Det fostrede dog blot et smil, der brød det ellers så alvorlige udtryk.
"Jeg går ud fra, at det naturligt bliver en af mine opgaver at hjælpe med at finde den," bemærkede hun, lidt mere godmodigt og rakte skålen frem mod ham.
Post by Fabian Flitwick on Aug 14, 2017 8:41:34 GMT
Fabian tog imod skålen med en enkelt rynke i panden, selvom det brød med hendes alvorlige udtryk, at hun selv smilede. Han tog en dyb, hørlig indånding igennem næsen. "Måske. I højere grad forventer jeg dog, at du også lader dig fare vild i den verden og betage af dens vidundere."
Han så ikke ned i suppen, men forblev optaget af Iseabail med et glimt i øjet. "Hvis ikke man er lidt exentrisk, hvilken eliksirmester er man så?"
Post by Iseabail MacFusty on Aug 14, 2017 9:38:16 GMT
Iseabails blik forblev på eliksirmesteren, selv da hun overrakte skålen og ved hans ord, blinkede hun en enkelt gang. Et sekund senere løsrev hun sig og så ned med den undskyldning, at den anden skål endnu var tom.
"Det vil jeg forsøge at huske," konstaterede hun, som om det var en stor udfordring. Det troede hun da også, at det var. Excentriske dragetæmmere levede ikke længe og det bar hendes opvækst præg af.
Hun satte sig ned og fandt på samme tid eliksirmesteren med blikket igen. "Selvom det kan blive en udfordring..."
Post by Fabian Flitwick on Aug 14, 2017 22:43:03 GMT
Fabian fnøs en enkelt gang over svaret, men stoppede med at betragte sin lærling så intenst og vendte i stedet blikket imod den suppe hun havde skaffet dem. Han fyldte sin ske en enkelt gang og brummede sin værdsættelse - selvom han ikke havde taget hende på sig for at hun kunne rende køkkenærinder.
"Du er allerede en enestående ung heks," konstaterede han, som han løftede de skarpe, lyse øjne igen. "Du er måske ikke vandt til udfordringer fra din skoletid, men hvis jeg skal give dig et løfte, så er det, at jeg ikke har tænkt mig at gøre det let for dig."
Post by Iseabail MacFusty on Aug 15, 2017 8:53:13 GMT
Iseabail trak sin egen skål til sig, men begyndte ikke at spise. I stedet så hun op og mødte eliksirmesterens lyse blik igen. Løftet i ordene fik et sæt til at gå igennem hende, ikke helt en kuldegysning, men noget der umiskendeligt mindede om. Måske var det fordi, at det endelig føltes virkeligt. At det rent faktisk skete. På trods af, at der endnu engang var noget intenst i Fabians blik, som måske burde virke intimiderende, kunne hun ikke lade være med at smile.
"Det regnede jeg heller ikke med," konstaterede hun og klemte læberne lidt sammen om smilet, fristet til at se rundt i værkstedet og tænke sig til al den nye viden, der gemte sig der. "Jeg ser frem til det."
Post by Fabian Flitwick on Aug 16, 2017 19:08:02 GMT
Da hans lærling smilede, trak det flygtigt i Fabians mundvige. Smilet var dog hurtigt væk igen og erstattet af alvor, som han nikkede en anelse. "Du kommer til at sove her, foran ildstedet. Der er varmt selv om vinteren." Han nikkede lidt imod den ryddede plads. "Jeg selv sover på kammeret, når ikke vi er ude og samle ingredienser, naturligvis."
Han spiste endnu en mundfuld, men slap hende ikke med blikket. Der var meget at tale om.
Post by Iseabail MacFusty on Aug 20, 2017 20:55:47 GMT
Iseabails blik gled uværgerligt over mod ildstedet og vurderede forholdene. Det var ikke meget, det kunne hun ikke påstå, men selvom hun kom fra en relativt luksuriøs sovesal, så var det ikke fordi hun var vokset op med oceaner af plads - og der var uden tvivl varmere der, end på det lille kammer i MacFusty-hjemmet. Så hun nikkede sin accept og så tilbage på Fabian.
Gnisten af interesse i de grønne øjne var ikke helt væk, men den livede alligevel ekstra op, som hun tilføjede: "Kommer vi tit til at rejse ud?"
Post by Fabian Flitwick on Aug 20, 2017 21:03:48 GMT
Da han havde sunket den sidste skefuld, nikkede Fabian selvfølgeligt. "Absolut. Det første guldkorn du kan tage med dig i graven er, at alle de gamle, udtørrede ingredienser du har brugt på Hogwarts er halvdelen af grunden til, at en elev aldrig kommer til at præstere en virkelig kraftfuld eliksir - uanset kundskaber."
Han betragtede hende, imens han talte, men tonefaldet var ikke belærende; nærmere faktuelt. "Friske ingredienser gør hele forskellen. Til tider er det selvfølgelig ikke muligt, at alt er friskt - og enkelte ingredienser kan forstærkes i virkning, med den måde man vælger at opbevare dem - men som en hovedregel er alt bedre friskt. Ligesom mad."
Post by Iseabail MacFusty on Aug 21, 2017 8:02:10 GMT
Det tog noget tid for Iseabail at komme i tanke om, at hun også havde skænket mad til sig selv og da hun endelig tog en skefuld, var det tilpas distraheret til at hun knapt lagde mærke til hvad det var og hvordan det smagte. Hendes fulde opmærksomhed var på Fabian og ved hans ord, dannede en lille rynke sig mellem hendes øjenbryn.
"Jeg har altid undret mig over, at der ikke gennem tiden har været fortællinger om virkelige bedrifter i eliksirlokalet på Hogwarts," musede hun og lagrede sig den nye information, kun nu med endnu mere kriblen i fingrene efter at komme i gang - havde hun virkelig kun set en my af, hvad det var muligt at fremstille?
"... Men nogle af ingredienserne må da være nær umulige at få fat i?" For ikke at sige livsfarlige.
Post by Fabian Flitwick on Aug 22, 2017 4:15:38 GMT
Fabians læber krøllede sig i et lille smil. Han huskede ikke præcis at han havde haft den nøjagtig samme samtale med sin egen læremester, men det var ikke langt fra. Det var udpræget forståeligt, at man ikke på Hogwarts brugte lang tid på at gennemgå hvordan ens praksis aldrig kunne blive andet end et spøgelse af en eliksirmesters hverdag. Hvilken glimrende måde det ville være til, at fjerne al interesse fra de unge poder.
"Selvfølgelig," svarede han roligt på hendes sidste spørgsmål. "Og det er derfor vi tager os særdeles godt betalt for visse varer. Det må være et koncept du kender alt til, MacFusty." Han smilede reelt nu. Det havde ikke været et udspekuleret valg, at vælge hende som lærling, men det havde sine fordele, at have en nu direkte og mere personlig kontakt til Hamish MacFusty. Drageblod var ikke en af de ingredienser, som han havde lyst til at vove sit liv og lemmer for.
Post by Iseabail MacFusty on Aug 22, 2017 8:49:22 GMT
Iseabail blinkede i noget nær overraskelse, da Fabian lagde tryk på hendes familienavn. Hentydningen var selvfølgelig ikke svær at forstå og absolut påvirket af ham, kom hun selv til at blotte tænderne i et smil.
"Det..." begyndte hun og klarede halsen, mens mundvigene sitrede. "Kan du have ret i. Men hvis nogle ingredienser er så besværlige at få fat i som drageblod, så er det da virkelig heller ikke andet end rimeligt at tage sig betalt for det."
Post by Fabian Flitwick on Aug 22, 2017 19:53:35 GMT
Fabians mundvige sitrede en sidste gang, før han blev mere alvorlig og nikkede. "Lige nøjagtig. Og hvis vi skal bruge tre dage på at jage den fjerstilkede burm, så betyder det også, at de eliksirer vi bruger den i kommer til at koste efter det. Det er ikke så kompliceret endda. Men det kan alligevel være overmåde svært at forstå for visse kunder..."
Han tog en dyb indånding. Det var ikke længe siden han havde haft netop en af disse kunder. "Som hovedregl: Jo flere penge folk har, jo færre vil de af med, Iseabail. Den lektie kommer du snart til at lære i praksis. Vi får besøg... Snart." Måske den næste dag...? Han huskede det ikke helt. Der havde været så meget andet...
Post by Iseabail MacFusty on Aug 23, 2017 12:47:43 GMT
Iseabail indså at hun havde levet i en falsk forestilling om, hvor meget det indebar at lære at blive eliksirmester. Fra Hogwarts var hun vant til at købe sine eliksiringredienser på apoteket. At det ville ændre sig til at hun selv skulle ud og finde ingredienserne... Det kom som en overraskelse. Hun tog en indånding. Man kunne vel lære at være eventyrlysten?
"Kommer kunderne tit direkte hertil?" spurgte hun, i stedet for at gruble mere over hvad den fjerstilkede burm var og hvor svær den mon var at få fat i.