Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Éamon LeStrange on May 25, 2017 21:00:32 GMT
Det lød en dyb latter, som var en sjældenhed. Han måtte rette sig en smule op for at hoste en smule. Den ene hånd gled over hans ansigt som han let gned et par fingre mod sine øjne og lænede sig tilbage igen. Han gav Emmas skulder et blidt klem.
Han kiggede ned på hende og nød følelsen af hendes hånd mod hans kind. Han sukkede svagt og plantede et blidt kys på hendes pande. "Forhåbentligt er det noget jeg kan holde ved lige, hm?"
Post by Emma Fealey LeStrange on May 30, 2017 15:10:13 GMT
Emma smilede varmt og lukkede øjnene kortarigt ved hans kys. Hun lagde sit hoved helt ned igen og hendes fingre gled atter fra hans kind til hans brystkasse, som hun lod dem glide blidt henover, imens hun så lidt fjernt ud i luften. Hun var stille en stund, imens hendes hånd gled støt længere ned, før hun stoppede op og sank en klump.
"Hvad mente du, da du sagde, at du kunne røre ved mig?"
Hendes stemme var lav, men hun kunne ikke skjule nysgerrigheden. Hun kunne ikke sige sig fri for, at Lorcan havde vækket hende. Måske var det ikke det hun havde ønsket, men det var sket og hun var bevidst om sig selv på en anden måde.
Post by Éamon LeStrange on Jun 6, 2017 18:34:58 GMT
Éamon blinkede et par gange med sine øjne, og var i et øjeblik helt stille. På en måde havde han ikke set det komme, dog kunne han alligevel mærke en varme der sneg sig omkring hans kinder. Han smilede varmt som han rettet hovedet en smule og kiggede ned på hende. "Kun hvis du vil." lagde han ud med. Han trak vejret dybt ind. Han havde hørt historier fra nogen af hans venner, som kunne fortæller om de underværker de kunne gøre ved deres kvinde.
Han kunne mærke hvordan hjertet slog et par hårde slag. Han løftede den ene hånd og strakte sine fingre "De siger man kan få en kvinde til at føle sig lige så godt tilpas..." han stoppede sig selv. Det var mere eller mindre kun en svag brummen der forlod ham. Det var svært at snakke om.
Post by Emma Fealey LeStrange on Jun 8, 2017 17:20:58 GMT
Emma stirrede lidt ud i luften og så ikke på Eam, imens hun ventede på svar. Da han brød stilheden, løftede hun blikket lidt og mødte hans med en svag sugen i mellemgulvet. "Det passer," bekræftede hun dæmpet, men også på vagt. Hun ville aldrig fortælle ham om hvordan Lorcan havde fået hende til at føle, når han drev hende til afgrunden. Det var på nogen måder nærmest værre end utroskaben i sig selv.
"Men jeg ville ikke kunne gøre det samme for dig," tilføjede hun hviskende og med dyb fortrydelse. Lorcan ville aldrig have rørt hende, hvis ikke han kunne få sin udløsning i hende og det var fjernt for hende at tænke, at nogen skulle ønske kun at røre hende for hendes egen skyld. Selv Eam.
Post by Éamon LeStrange on Jun 15, 2017 11:53:41 GMT
Éamon havde kun hørt rygter. Det krævede et øjeblik for ham at synke Emmas ord. Mest af alt fordi han igen ikke kunne lade forestillingerne omkring hvad der var foregået i hendes soveværelse være, hvor end meget han forsøgte. Som mænd, andre end ham, kunne behage sig selv, kunne kvinderne vel også. Det var ikke et emne han ønskede sin hustru at uddybe.
Et smil dukkede i stedet op som han gav hendes skulder endnu et klem og kyssede hende på håret. "Det ved jeg min elskede" forsikrede han hende op. Det eneste der stod klart for ham, var at han ville få sin kone til at føle sig elsket. Både psykisk og fysisk.
Post by Emma Fealey LeStrange on Jun 15, 2017 16:29:11 GMT
Emma lukkede øjnene halvt under Eams kys, før hendes fingre gled ind under hans natskorte og op af hans varme overkrop. Hun så lidt ud i luften med et svagt smil og tog en dyb indånding, inden hun løftede hovedet og så på sin mand. For det var han. Det måtte hun forsikre sig selv og ham om, så de ikke mistede taget om det. Lorcans tilstedeværelse i deres ægteskab var en nødvendig gift, som hun kun kunne jage væk ved at holde sig tæt på Éamon.
"Du dufter rart," bemærkede hun lavmælt og kun en smule tøvende, som hun løftede sig nok til at være ansigt til ansigt med ham og hunne strejfe hans næse med sin egen. "Jeg vil gerne have at du rører ved mig," hviskede hun, før hun sank en enkelt klump.
Post by Éamon LeStrange on Jun 27, 2017 18:41:08 GMT
Det var en underlig følelse; en fremmed, at mærke Emmas bløde fingre mod sin hud. Det var ikke noget han i sin vildeste fantasi havde troet skulle ske. - Han havde ønsket det, men det havde været en død drøm langt det meste af tiden. Han trak vejret dybt ind og holdte det i et par enkle sekunder før han tungt udåndede.
Han brummede. Et lille smil trak op i den ene side af mundvigen som han lænede hovedet en smule til den ene side, så han kunne hvile hagen mod hendes bløde hår. Han blinkede langsomt med sine øjne, og kunne mærke en stikkende nervøsitet sætte sig i hans mave. "Ja?" Det var ikke hans mening at lyde overrasket. Han rømmede sig derfor hurtigt. "- Jeg har sådan længdes efter dig" sagde hans hæst.
Post by Emma Fealey LeStrange on Jun 28, 2017 10:25:56 GMT
Emma forstod længsel bedre end de fleste. Hun længtes efter at Eam tog hende som en mand burde tage sin hustru og bragte dem begge til forløsning. Hun længtes efter at barnet i hende var hans. Hun længtes efter nærhed.
Nu havde hun i det mindste det sidste og hun svælgede i det, som hun trykkede sine læber imod Eams og kyssede han insisterende, kun for at trække sig minimalt væk. "Jeg elsker dig," hviskede hun.
Post by Éamon LeStrange on Jul 21, 2017 17:10:58 GMT
Éamon løftede sine arme. Lysterne til sine kone var der. Han kunne mærke hvordan varme bredte sig i hans krop. Dog vidste han at der ingen reaktion ville være. Ikke som de begge ønskede. Han omfavnede Emma og lænede sig frem, så han kunne gengælde hendes så insisterende kys. Det var uvant, men dejligt.
Han havde drømt om at være så tæt på sine kone. Nogen mere realistiske end andre. Han lod den ene hånd glide ned over hendes ryg, så han kunne få et bedre tag om hende. " - Jeg elsker dig" hviskede han hæst.
Post by Emma Fealey LeStrange on Jul 23, 2017 7:33:44 GMT
Emma var mere vandt til Lorcans hårdhændede kærtegn end til Eams omsorgsfulde, men hun forsøgte at erstatte minder med nye og trak sig kun en anelse væk, for at se ind i de venlige øjne, imens kuldegysninger fulgte hans hænder på hendes krop. Instinktivt trykkede hun sig ind imod ham.
Post by Éamon LeStrange on Jul 25, 2017 12:46:18 GMT
Det var nye tegn han skulle læse. Selvom Éamon mente at han kendte sin kone godt, så havde det været på afstand. Nu sad hun der, og han kunne i samme øjeblik mærke hvordan glæden, og ikke mindst roen strakte sig som et smil hen over hans ansigt. Han løftede hånden og kærtegnede hendes kind.
Da hun igen kom nærmere, omfavnede han hende. Trykkede hende tættere mod sig og sukkede åndede tungt ud mod hendes hals. Hans varme hænder gled ned over ryggen på hende, hvor de hvilede mod lænden. Instinkterne var der, men han ville ikke mase sig på.
Post by Emma Fealey LeStrange on Jul 26, 2017 13:03:09 GMT
Emma lukkede øjnene over den varme ånde imod sin hals og hendes fingre filtrede sig ind i hans mørke hår, før hun bøjede sig ned og selv kyssede hans hals.
Længslen efter at tilfredsstille ham var dominerende, men hun vidste, at det ikke kunne ske. I stedet nappede hun lidt i hans øreflip og klinede sig tæt ind til ham, som om hun ikke helt kunne komme tæt nok på. Det var heller ikke helt forkert.
"Jeg er din mumlede hun lavmælt, imens hun hviskede en andens krav på hende ud i sit hoved.
Post by Éamon LeStrange on Jul 31, 2017 18:01:00 GMT
Éamon lukkede sine øjne hårdt sammen. Næsten hårdt nok til at det ville give ham kronisk hovedpine. Det var en så følsom sjældenhed at mærke sin hustru så tæt på, at han knapt nok kunne trække vejret på den rigtige måde. Han trykkede sine arme omkring hende, da hun begravede ansigtet tættere mod hans hals.
Han brummede. Lydende var veltilfredse som hans hænder søgte mod de afrundede former der udgjorde hendes bagparti. "Emma.." hviskede han.
Hans gled hænderne under kjolens stof og inviterede sig selv indenfor. Han blinkede et par gange med sine øjne og søgte hendes blik. Var det i orden?
Post by Emma Fealey LeStrange on Aug 3, 2017 12:16:03 GMT
Et gys fik tusind småbitte fødder til at skynde sig op af Emmas rygrad og hun gav sig svagt, før hun løftede hovedet lidt og så op på Eam. Hans hænder mod hendes nøgne bagdel var en ny følelse. Lorcan havde desuden aldrig taget sig tid til at søge hendes accept for noget som helst.
Hun mødte sin husbonds blik med et svagt, lille smil, halvt forlegent, før hun kyssede ham som eneste svar på det spørgende blik. Forhåbentlig var det svar nok. Hun havde knapt flere ord at give af som det var.
Post by Éamon LeStrange on Aug 5, 2017 10:06:51 GMT
Èamons hænder blev liggende mod den varme hud. Udover at han ville føle sig langt bedre tilpas, når Emma gav tilkende at det var i orden, tog han sig også tid til rigtigt at nyde og mærke hende. Et smil sitrede bag det store skæg.
Uden at tænke særlig meget over om han skulle sige noget, klemte han let til om begge balder, hvorpå han skubbede hende tættere mod sig. Selvom der ingen reaktion var i den nedre region, var det stadigvæk en behagelig følelse. Den ene hånd blev liggende hvor den var, mens han forsøgte sig nye veje. Hånden gled hen over hendes lår, og til en start lagde han den blot mellem hendes ben, uden at foretage sig andet.
