Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Post by Josselyn Wright on Jan 28, 2017 17:07:19 GMT
Åben tråd
Josselyn havde været hjemme snart en måned nu og var begyndt at blive en smule rastløs. Hun følte at hun belastede sin familie når hun ikke tjente nogle penge og hun var derfor straks hoppet på vognen, da hun hørte at en af kropigerne ikke kunne arbejde på en meget travlt dag. Det havde dog vist sig at det var en del sværere end hun havde regnet med, det var en del mere kaotisk end at være tjenestepige og hun havde svært ved at følge med i alt det hun skulle. Ud over det, var hun ikke særlig komfortabel sammen med alle de fulde mænd og da en af dem daskede hende bagi, snublede hun og faldt så lang hun var mellem alle bordene med gæster og endte med at tabe det krus med øl hun bar rundt på.
Post by Nicholas Malfoy on Jan 28, 2017 18:04:00 GMT
Det var tydeligt at den ældre troldmand var malplaceret i den travle kro. Hvis det ikke var fordi han nægtede at nedlade sig selv til at lade mødet med Hr. Dodderidge foregå på Malfoy Manor, havde han med stor sandsynlighed ikke begundet sig derinde. Han var netop ved at forlade krostuen, da et rabalder bag ham sølede hans støvler til med øl. En irriteret mine gled over hans ansigt, og den blødte ikke op da hans kolde blik faldt ned på kropigen der virkede mærkeligt bekendt. Han fnøs hånligt, og ventede tydeligvis på en undskyldning.
Post by Josselyn Wright on Jan 28, 2017 18:15:44 GMT
Josselyn havde travlt med at skubbe sig selv op og havde en undskyldning på læberne, da hun mødte blikket på den mand hun havde haft mareridt om i en måneds tid nu. Hendes hjerte slog et slag over og hun stivnede flygtigt, inden hun tog sig selv i at stirre på ham og skyndte sig i stedet at tørre øllen op med den klud hun havde siddende i forklædet. "Undskyld." Mumlede hun og rejste sig derefter op, inden hun skyndte sig udenfor. Hun kunne ikke være i samme lokale som ham et sekund længere. Hendes pligter som kropige, var helt ligegyldige i forhold til det.
Post by Nicholas Malfoy on Jan 28, 2017 19:30:09 GMT
Nicholas havde forventet en formel undskyldning. Hans støvler var med stor sandsynlighed mere værd end hvad pigebarnet tjente på en måned, og da hun marcherede ud med en simpel undskyldning, var han ikke sen til at følge efter. Man skulle tro at hans tålmodighed efterhånden var tyndslidt, men sandheden af at Nicholas Malfoy aldrig blev for gammel til at irettesætte folk. Han var temmelig ligeglad med om Dodderidge fulgte efter ham, eller om han havde for travlt med sin borgerlige forretning. Øllet på hans støvler fjernede ikke sig selv. Hans afmålte skridt bragte ham udenfor, hvor det kolde blik faldt på kropigen. "Sir.. Det hedder 'undskyld sir'" Han ventede på at høre ordene, på trods af at han ikke brød sig om at lave et optrin ude på gaden
Post by Josselyn Wright on Jan 28, 2017 20:04:31 GMT
Josselyn havde ikke formået at komme frem til den konklusion at han ville følge efter hende og da hun kom ud på gaden og hørte hans skridt komme hen mod hende, gik det op for hende at hun havde begået en fejl, selvom gaden også var et rimelig offentlig sted. "Undskyld Sir." Sagde hun uden at se ham i øjnene. Hendes stemme var en smule bidsk, det var tydeligt at hun ikke mente sine ord. "Og så kan De måske undskylde for det De gjorde mod mig." Bemærkede hun lavmælt og så op ind i hans øjne.
Post by Nicholas Malfoy on Jan 29, 2017 0:31:07 GMT
Da det trodsige blik fandt hans, huskede han pludseligt hvor han kendte pigebarnet fra. Hun var tjenestepigen han en måneds tid forinden havde grebet i at prøve sin svigerdatters kjole, og nu stod hun foran ham igen, tydeligvis ikke klogere af sine tidligere fejltrin. Han var ellers sikker på at han havde fået afrettet hendes frækhed sidst hun havde stillet sig op overfor ham, men en måned var åbenbart ikke nok til at hans ord havde fået lov til at synke ind. Gaden var ganske vidst ikke befolket med andet end skum og fuldebøtter på denne tid af aftnen, og alligevel var han i sin gode ret til at straffe hende, for at tale sådan til sin overmand på åben gade. Han havde hugget hænder af for mindre. Han havde dog intet behov for at lave en scene, særligt ikke med Dodderidge lige inde bag kroens mure. I stedet trådte han bestemt frem imod den tidligere tjenestepige, og greb om hendes hage med en fast hånd.
Det næste sekund stod de i en klam og fugtig kælder. Nicholas havde været her enkelte gange før, og han vidste at han kunne stole på manden der ejede den. Et enkelt sving med hans tryllestav låste lemmen i loftet, mens den næste besværgelse sikrede at de ikke blev hørt. Blikket der stirrede ned på pigen var koldt og afmålt, da han fortsat holdt fast i hendes hage og tvang hende til at se ham i øjnene. "Fortæl mig så, hvilken undskyldning du mener jeg skylder.. Hm?"
Post by Josselyn Wright on Jan 29, 2017 9:02:46 GMT
Josselyn havde igen intet at vinde ved at opføre sig som hun gjorde, men samtidig kunne hun ikke lade være. Hun havde håbet på at hun ville få en mulighed for at få en form for hævn for det han havde gjort mod hende, at hun kunne komme til at leve med sig selv igen, men i stedet så fandt hun sig selv indhyllet i mørke mens fugtigheden i kælderen, klamrede sig om hendes krop.
Det trodsige blik var væk som de stod der i mørket og det var blevet erstattet af et ængsteligt blik. Hun rystede svagt mens han talte. Hun havde ikke regnet med at han kunne finde på dette og hun havde lyst til at skrige af ren magtesløshed. Alligevel var hun stille, hun var ikke så modig som hun havde været første gang. "De skylder mig intet Sir." Sagde hun. Lige nu ville hun bare gerne ud af kælderen. "Vær sød at tag mig tilbage igen." Tilføjede hun og så bedende op i hans øjne.
Post by Nicholas Malfoy on Jan 29, 2017 19:01:52 GMT
Nicholas var en mand der efterstræbte kontrol. Han afskyede trodsighed, og at den tidligere tjenestepige stadig besad en del af den havde han svært ved at tolerere. Hun pakkede sig måske nu, alene med den gamle drage i det lille rum, men han havde set trodsen i hendes blik da hun følte sig sikker ude på gaden. Han kunne forestille sig at hun grinede bag hans ryg, og spyttede i hans vin, og hendes pludselige føjelighed købte han derfor heller ikke. "Jo.. Du mener åbenbart at jeg har gjort dig uret.. Fortæl.." Opfordringen var svøbt i en honning der ikke rigtig hørte til i hans mund. Han afventede dog hendes svar med et let løftet øjenbryn.
Post by Josselyn Wright on Jan 29, 2017 19:07:16 GMT
Josselyn rynkede undrende sine øjenbryn over Nicholas' ord og kunne ikke helt koble denne mand sammen med den hun havde kendt engang. Hun var ikke helt sikker på hvad hun skulle sige, om hun kunne tro på hans venlighed, men i sidste ende var det bedste vist at gøre som han ønskede. "Jeg.. jeg ved godt jeg ikke opførte mig pænt, men det var heller ikke særlig venligt.. det De gjorde.." Sagde hun en smule tøvende med en skælvende stemme, uden helt at vide hvilket ben hun skulle stå på. Hun anede ikke hvordan hun skulle læse en mand som Nicholas Malfoy.
Post by Nicholas Malfoy on Jan 29, 2017 20:02:01 GMT
Nicholas' øjenbryn forblev hævede, da hun tøvende fortalte ham at han ikke havde opført sig pænt. Selvom hun var vokset op som en bondedatter forstod hun åbenbart ikke det skel der var imellem tyende og adelige. Han sukkede og rystede på hovedet. "Du må forstå at der er forskel på folk. Hvor jeg er dragen, er du lammet. Jeg fortjener respekt, mens jeg til gengæld kan behandle dig som jeg lyster.. Om det så er venligt eller ej." Ordene der kom ud af Nicholas mund faldt ligeså naturligt, som havde han fortalt hende at solen stod op i øst. Uden advarsel greb han endnu engang fat i hendes kæbeparti, og tvang hendes øjne til at møde hans. "Forstår du det?"
Post by Josselyn Wright on Jan 29, 2017 20:17:46 GMT
Josselyn forstod godt hans opfattelse, men hun var ikke enig i den og det ville hun aldrig blive, selv hvis hun stod her i kælderen og lod som om han havde fået sin vilje. Hans ord sendte en kyldegysning ned ad hendes ryg og gav hende kvalme, hun så instinktivt ned, inden han igen tog fat i hendes kæbe og tvang hende til at se ham i øjnene igen. Et lile smertefuld støn slap over hendes læber over hans hårde greb. "Selvfølgelig gør jeg det." Sagde hun og skar en mindre grimasse mens hun så ængsteligt ind i hans øjne.
Post by Nicholas Malfoy on Jan 29, 2017 21:55:21 GMT
Ord var en ting, handling var noget andet. Som han kiggede ned i det brune blik, var han ikke overbevist. Stadig med et fast greb om hendes kæbe, viklede hans anden hånd hendes hoved fri af tørklædet, og lod demonstrativt sine fingre glide igennem det korte blonde hår. "Jeg troede ellers at du havde forstået det sidste gang?" Hans tonefald var iskoldt, som hans ansigt var faretruende tæt på hendes. Dengang havde hun også underkastet sig, og alligevel havde hun frækheden til at tale tilbage til ham på åben gade.
Post by Josselyn Wright on Jan 29, 2017 22:10:26 GMT
Josselyn så væk fra hans øjne, da han skubbede tørklædet væk fra hendes hår. En svag piben slap hen over hendes læber som han lod fingrene glide gennem hendes hår. Det gjorde egentlig ikke ondt, men det var stadig ubehageligt.
Tøvende så hun ind i hans øjne igen og rynkede sine bryn opad i en desperat mine. "Det gjorde jeg. Det gjorde jeg." Sagde hun og så op i hans øjne med et skræmt blik. Hun håbede at han ville lade hende gå, hvis hun virkede meget bange og desperat, men det meste af det var dog også ægte nok. Alligevel forsøgte hun diskret at glide sin hånd tilbage mod sin tryllestav der gemte sig i kjolens skørt.
Post by Nicholas Malfoy on Jan 29, 2017 22:35:16 GMT
Nicholas var stadig ikke overbevist. Han huskede tydeligt hvordan hun havde sparket ham ved deres sidste møde, en frækhed der meget let kunne havde kostet hende livet hvis ikke hans søn var trådt ind. Hun havde hulket som hun havde ligget nøgen på sengen, men hendes opføsel for lidt siden beviste tydeligt at det havde været spil for galleriet. "Og alligevel er du fræk nok til at tale tilbage til mig på åben gade..?" Fingrene lukkede sig om de korte hårstrå, og trak en smule. På trods af at hans krop var helt rolig, var der alligevel noget faretruende over hans kølighed som de lyse blik stirrede afventende ned i hendes.
Post by Josselyn Wright on Jan 29, 2017 22:44:58 GMT
Josselyn ville ønske hun kunne tage sine ord tilbage, men hun var ikke opdraget til at bøje nakken, selvom hun ofte blev anset som den stille type. Nu ville hun dog mest en dels bare væk og som hun mærkede tryllestaven under stoffet, forsøgte hun at finde den bedste besværgelse, mens hun peb da han hev hende i håret. "Undskyld, jeg mente det ikke. Undskyld Sir. Det var forkert af mig." Sagde hun og bøjede nakken lidt over hans ord. Hun håbede stadig at hun ikke ville komme til det punkt hvor hun blev nødt til at angribe ham med magi, for det første var hun ikke specielt god til det og for det andet, ville hun være fuldstændig på dybt vand hvis hun angreb et rådsmedlem. Det eneste det krævede, var dog bare at få ham væk fra hende, så kunne hun transferere sig hjem.
