Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Imbolc, forårets komme, var ikke bare en fest. Det var den primære grund til, at Rosamund var fulgt med sin bror til Malfoys gods for at fejre højtiden. Hun ville have fundet på en god undskyldning, hvis ikke det netop havde været en hellig højtid og Henry ville - håbede hun - ikke have tvunget hende. Nu var de der, imidlertidig, og hun var for velopdragen til at se ud som om hun virkelig kedede sig.
Med alle lysene tændt i salen var den da også et ganske kønt syn. Der var sat mad til side til Brigid, men der var også mad nok til de adelige gæster. Dagen bød ikke på en banket, men de små husalfer bar dog rundt på fade, hvorfra Rosamund som det sidste havde snuppet et stykke gæret brød, der var fyldt med noget syrligt, grønt og ganske velsmagende. Hun bed ned i den og tyggede med et vist velbehag. Maden kunne man ikke udsætte noget på.
Post by Nicholas Malfoy on Jan 24, 2017 22:53:18 GMT
På trods af at han var aftnens vært, var Nicholas Malfoy ingen travl mand. Festligheder som denne var hans hustrus afdeling, hvilket frigjorde ham til at tale med de få troldmænd han betragtede som sine ligemænd. Netop i denne stund havde hans samtalepartner dog just forladt ham for at danse med sin hustru, og det aldrende rådsmedlem fandt i stedet sig selv alene med et halvt bæger vin. Det lyse blik gled rundt gæsterne i håbet om ny beskæftigelse, inden han i stedet blev opsøgt af en af de troldmænd hvis selskab han kun udstod af ren høflighed. Burdock Muldoon var heldigvis ikke i syne, men i stedet faldt blikket på den unge Lady Burgh. Hun var en af de piger han overvejede som hans søns brud, og selvom han almindeligvis ville have sat Deana på opgaven at inspicere pigebarnet, fandt han sig selv uden bedre at tage sig til. Som den stolte drage bevægede han sig over mod hende med afmålte skridt, før han høfligt rømmede sig let. "Lady Burgh." Han rakte afventende sin hånd frem så de kunne hilse formelt, mens de skarpe øjne allerede var i gang med at granske pigens udseende for fejl og mangler.
Post by Rosamund of Burgh on Jan 24, 2017 23:32:10 GMT
Rosamund var ikke ligesom så mange andre unge kvinder. Hendes blik vandrede ikke til den første den bedste af de fysisk attraktive, unge, spændstige mænd til festen og hun havde ikke travlt med at stå i en flok af sine jævnaldrende og fnise og sladre. Til gengæld fik hun hurtigt tygget af munden, da hun ud af øjenkrogen så nogen nærme sig. I det sekund Nicholas Malfoy hilste på hende, fik hun sunket det sidste og klarede halsen let. Hun vendte sig imod ham og førte i samme bevægelse det stoppede stykke flade brød om på ryggen. De grå øjne løftede sig til den intimiderende drage af en mand, som hun rakte ham sin frie hånd og nejede let, men ikke uopdragent.
"Lord Malfoy," hilste hun afmålt, uden at vise hverken begejstring eller det modsatte. Måske hendes hjerte slog en lille bitte hurtigere, primært i påmindelse om, at dette ikke var en mand hun kunne sige hvad som helst i nærheden af.
Post by Nicholas Malfoy on Jan 25, 2017 0:17:14 GMT
Som blikket granskede den unge adelsfrøken fandt de ikke meget galt. Hendes titulering var hverken respektløs eller uopdragen, og med et accepterende lille nik tog han hendes hånd, og bukkede let hovedet før han placerede et overfladigt kys på dens ryg. "Nyder du festlighederne?" Hans tonefald var bydende, og ikke uvenligt, på trods af at der alligevel var noget faretruende i hans blik. Han bemærkede et par enkelte krummer der var drysset ned på hendes kjole, og havde en klar ide om hvad hun gemte på ryggen. "Og maden?" Han løftede let et øjenbryn. Hun var ikke fed, og alligevel talte det ikke godt for hende, hvis hendes trang til at stoppe sig var for stærk.
Post by Rosamund of Burgh on Jan 25, 2017 0:44:35 GMT
Under det inspicerende blik følte Rosamund sig temmelig utilpas. Det var det blik man fik af ældre bedstemødre og matriarker, der ledte efter en hustru til en i deres familie. Hun var en kvik pige og så udmærket mønstrene. Til gengæld gjorde det hende ikke ligefrem opildnet. Nicholas Malfoy havde ikke brug for en hustu - heldigvis - til gengæld gik rygterne om hans glæde ved unge damer.
Hun mønstrede en høflig mine uden smil, selvom hans kys ovenpå den overvejelse føltes dybt grænseoverskridende. Da hun kunnne trække sin hånd til sig igen, viftede den diskret et par krummer fra skørtet, inden hun trak ganske lidt på smilebåndet. Mere en trækning end et egentligt smil.
"Selvfølgelig, Lord Malfoy," svarede hun, som hun burde. "Brigid-bollerne er gode." Hun holdt hånden på ryggen, men rankede sig lidt. Der var ingen grund til at sige mere. Hun ville ikke ligefrem opfordre ham til at tro, at hun var interesseret. Det kunne blive voldsomt farligt.
Post by Nicholas Malfoy on Jan 25, 2017 1:45:58 GMT
Nicholas bekymrede sig ikke synderligt om rygter. Med en smuk kone som Deana var det uhørt at han kiggede efter de unge piger, og dog var det ikke langt fra sandheden. Han valgte dem dog sjældent blandt familiernes ugifte døtre. Han havde en høj position der ikke havde plads til skandaler, og folk havde det med at lytte en smule mere på adelsfrøkner end tjenestepiger. På trods af at han brød sig om hvad han så i den unge Lady, var han derfor ikke på udkig efter noget til ham selv, men havde i stedet Paxton i tankerne som han fortsatte med at betragte hende. "Du går på årgang med min yngste søn, har jeg ret?" Han havde ikke særlig høje tanker om kvinders intellekt, men var hun virkelig så begavet som hans hustru havde antydet, burde det ikke være svært for hende at regne ud hvad det drejede sig om.
Post by Rosamund of Burgh on Jan 25, 2017 1:53:28 GMT
Den logiske konklusion Rosa var kommet frem til, skiftede på et øjeblik, da en ny faktor blev sat i spil. Hendes bryn trak sig den mindste smule sammen, før hendes fingre, lidt anspændt, knyttede sig til en løs knytnæve i ly af skørtet.
"Ja, Lord Malfoy. På sjette årgang."
Hun forhindrede sig selv i at skæve rundt for at se om Paxton Malfoy stod gemt et sted bag sin far. I stedet vedblev hun at besvare den ældre drages blik. Ingen grund til at opfordre ham til at sige mere eller tro, at hun var begejstret ved tanken om hans søn. Havde han ikke en mindre intimiderende lillebror et sted?
Post by Nicholas Malfoy on Jan 25, 2017 2:56:44 GMT
Nicholas tillod sig selv en smule mere frihed med pigebarnet end han ville med så mange andre. De irske bastarder havde sørget for at han skulle svare til en knægt der ikke var meget ældre end Lionel, og selvom han som udgangspunkt brød sig om den unge Henry, havde han endnu ikke vundet den store respekt hos rådsmedlemmet. "Hvad syntes du om ham?" Det var et temmelig ladet spørgsmål, som det granskende blik endnu ikke havde forladt hende, men i stedet fandt hendes øjne. Han var ikke trænet ud i legilimens, og alligevel var han interesseret i at se om de næste ord der om ud af hendes mund, afspejlede den historie hendes øjne fortalte.
Post by Rosamund of Burgh on Jan 25, 2017 3:13:52 GMT
Spørgsmålet var problematisk, for at sige det mildt. Rosamund var dog tilpas øvet i hofsprog til at formå at formulere et svar hurtigt, der hverken var løgn eller en stor fornærmelse. Hun holdt hagen hævet, som hun konstaterede: "Jeg kender ham dårligt, Lord Malfoy. Vi færdes ikke meget i de samme kredse."
Hendes kredse værende mennesker, der havde hjerne nok til at undgå hans kredse, værende idioter som Potterbrødrene. Hun rankede sig en anelse. Han overvejede om hun var et match for Paxton? Han var kun seksten år og en anden søn. Tanken om det ville være nok til at få hende til at vrænge, hvis ikke hun var i pænt selskab.
Post by Nicholas Malfoy on Jan 25, 2017 14:53:41 GMT
Nicholas bekymrede sig ikke synderligt om hvorvidt pigebarnet brød sig om hans søn eller ej. Hvad han var interesseret i hvar ikke hvad hun svarede på spørgsmålet, men hvordan hun besvarede det. Han var nogenlunde tilfreds, hun hverken tabte ansigt og udtrykte afsky, eller roste hans søn til skyerne med kvalmende søde ord. I stedet løftede han blot et øjenbryn som hun påstod at de ikke så meget til hinanden. "Og hvilke kredse er det?" Han havde ingen skrubler med at stå og forhøre hende. Hans søns færden på Hogwarts var nærmest ligeså ukendt som hendes var, men han ville have formodet at både hende og hendes søn bevægede sig indenfor den lille kreds af adelige fuldblodsmagikere.
Post by Rosamund of Burgh on Jan 25, 2017 19:37:21 GMT
Forhøret var ikke ligefrem behageligt, men Nicholas Malfoy var en for vigtig mand til at opføre sig andet end høfligt. Hun var ellers berygtet blandt de langt yngre mænd for at være ganske dygtig til at lukke en samtale ned, hvis den kedede hende. Nu, med et medlem af både rådet og domstolen, holdt hun i stedet sin holdning rank og sin hage løftet en anelse.
"Forskellige kollegier og forskellige fritidsinteresser, Lord Malfoy. Jeg er leder af Tamerlane Troldmandsskakklubben. Paxton er... Jeg ved ikke hvad han er medlem af." Hun havde lyst til at sige klubben for dem uden en fremtid, men det ville både være løgn og upassende.
Post by Nicholas Malfoy on Jan 25, 2017 20:40:13 GMT
Endnu engang stillede pigebarnets svar ham tilfreds. I hvert fald med hende, knap så meget med sin søn. Han havde ikke den store interesse i hvilke klubber Paxton deltog i på Hogwarts, selvom han var blevet langt mere imponeret af at høre at han deltog i troldmandsskakklubben i stedet for skolekoret. I stedet steg hans agtelse for den unge kvinde blot da hun fortalte at hun spillede det avancerede spil. Han var selv temmelig ferm til det, og sad hellere på den anden side af det til tider voldsomme bræt, end han stod til en festlig forsamling som denne. "Du spiller? I så fald.. Må jeg have æren?" Han rakte bydende sin hånd frem. Det var hans fest, og som han var kommet op i årene var han blevet bedre til at gøre hvad der passede ham. Også hvis det var at forlade sine gæster for at udfordre en ung lady til troldmandsskak i biblioteket.
Post by Rosamund of Burgh on Jan 25, 2017 22:22:12 GMT
Nicholas Malfoys tilbud var mere end overraskende og på ingen måde velkomment. Rosamund ville helst væk fra ham så hurtigt som muligt og havde bestemt ikke fortalt om sit lederskab af klubben for at hun kunne blive tilbudt et spil. Hvordan hun skulle kunne afslå var hende dog ukendt og med meget modvilje indadtil og kun et høfligt nik udadtil, tog hun hans arm og sendte en bøn til Brigid.
"Med fornøjelse, Lord Nicholas," hørte hun sig selv svare, på trods af at det absolut ikke var tilfældet.
Post by Nicholas Malfoy on Jan 25, 2017 22:42:03 GMT
Om det var høflighed eller ivrighed der fik den unge pige til at tage hans arm, rørte ham ikke. Pointen var at hun fulgte med, i stedet for at afslå. Han kunne have budt hende op til dans i stedet, det havde måske været passende taget i betragtning af hvem og hvor de var, men han havde altid fundet skak langt mere tiltalende end dans. Hvilende fortroligt i at Deana ville underholde gæsterne, begyndte han derfor at føre Lady Burgh ud af festsalen. Han kunne måske få arrangeret at få stillet et bræt op I salen, men skulle han også være I stand til at nyde spillet, skulle det ske langt væk fra festens infernalske larm. Han stoppede let op før han forlod salen helt. "Behøver du en anstandsdame, eller at jeg spørger din broder om lov?" Selvom han fandt tjenestepiger dybt irriterende, havde han ikke brug at uintelligente folk brugte deres livlige fantasi på at forestille sig hvad han foretog sig afsides med den unge Lady Burgh.
Post by Rosamund of Burgh on Jan 26, 2017 21:08:32 GMT
Det var lidt betuttet, at Rosamund indså, at han rent faktisk havde tænkt sig, at tage hende med væk fra salen. Hun var netop ved at finde en høflig måde at afslå på - svagt panisk langt indeni - da han selv bragte det op. De lyse øjne blev en tand større og hun tog en synlig indånding, der fik hendes næsefløje til at udvide sig, før hun rankede sig. "Naturligvis, Lord Malfoy," konstaterede hun, uden at lyde direkte skandaliseret. Det var dog kun øvelse, der fik hende til at formå at vise ydre ro.
I hendes hoved var tanken, om hvorvidt rygterne om hans glæde ved yngre kvinder passede, vendt tilbage. Hun sank en enkelt gang. "Jeg kan spørge min broder," tilbød hun, imens hun var ved at plotte hvordan hun skulle overbevise ham om at sige nej.