|
Post by Beedle on Jan 18, 2017 22:35:03 GMT
Kailen & SilvesterDuelturneringens anden kamp står imellem Hogwarts' Kailen Fawley og Durmstrangs Silvester Nordström , efter at Kailen vandt den første kamp. Reglerne er simple: - Ingen brug af dræberbesværgelsen avada kedavra
- Ingen hjælp fra publikum
- Ingen brug af andre genstande end tryllestaven (eller hænderne) og hvad den/de eventuelt kan fremtrylle
Det er ikke imod reglerne at dræbe sin modstander i kamp, medmindre modstanderen tydeligt har signaleret overgivelse.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 20, 2017 4:39:47 GMT
Kailen var stadig høj på sin sejr over Rogier. Det havde været en større udfordring end han egentlig havde regnet med, men efter et pusterum under den anden duel havde han dog fået sine nærver nogenlunde i ro. Nok til at hans hånd ikke rystede af adreanalin og spænding da han hævede sin tryllestav for at hilse på Silvester. Han havde dårligt taget sine skridt og vendt sig imod sin modstander før en besværgelse fløj ud af tryllestavens spids. Modsat svenskeren var han varmet op, og med en sikker stemme sendte han det hvide bind af sted der skulle slynge sig om modstanderens hoved og blinde ham. "Obscuro!"
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Jan 20, 2017 13:44:51 GMT
Silvester var gået ind til kampen med tanke på at han havde alt at tabe hvis det gik skidt i duellen og var derfor samtidig ekstremt fokuseret og opmærksom. Hans hilsen på Kailen ved tryllestavshævningen foregik dermed også med en afmålt bevægelse der ikke viste tegn på at nåde ville blive noget han havde i sinde at udvise.
Efter formaliteterne var overstået og den første besværgelse var kastet mod ham, reagerede Silvester med et hurtigt udtalt "protego!" der afværgede i sidste øjeblik. Han måtte tage sig sammen, indskød hans hjerne, og han efterfulgte det derfor ved straks at sende endnu en besværgelse afsted med formålet at langsomliggøre den opvarmede modstander. "Impedimenta!"
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 20, 2017 19:55:11 GMT
Kailen havde ikke regnet med at Silvester ville blive nogen let modstander, og alligevel havde han håbet på det. Han lod sig dog ikke slå ud da hans første besværgelse blev afværget, og gjorde i stedet et let sving med tryllestaven for at afværge svenskerens forbandelse. Det var ikke svært at glide tilbage i den kampklare fornemmelse der havde hersket i hans krop da han for lidt siden havde stået overfor sin første modstander. Jeg er en kriger Det var måske et fjollet mantra, men som han gentog det inde i hovedet begyndte han igen at mærke adreanalinen pumpe. "Everte Statum" Kailen lagde ikke fingrene imellem som han stampede sin fod fast i gulvet og slyngede angrebet af sted i håbet om at slynge sin modstander tilbage og kaste ham af banen.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Jan 20, 2017 21:44:39 GMT
Silvester trådte samtlige tættere på mens hans angreb blev afværget for at forkorte modstanderens reaktionstid når han selv kastede næste besværgelse, men blev i stedet slået af fødderne da Kailens angreb ramte ham og sendte ham et stykke tilbage hvor han landede på siden. For ikke at give Kailen mere tid, sendte han, til trods for den mindre smerte forbandelsen havde forårsaget, med det samme en "confringo" ham fra sin placering på gulvet - svagere end ideelt grundet en afsendelse der godt kunne være mere koncentreret, men stadig kraftig nok til at gøre skade skulle den ramme sit mål. Med frustrationen samlet til en hård kugle i hans mave, der kun syntes at få den energi til at pulsere ud i resten af hans krop, kom han på benene og sørgede så vidt muligt igen for at komme fysisk tættere på ham.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 22, 2017 2:58:28 GMT
På trods af at Kailens angreb ikke vandt ham sejren, mærkede han stadig en triumf over at få Silvester ned at ligge. Den halve sejr steg ham et øjeblik til hovedet, og forsinkede hans reaktionstid da svenskeren sendte et modangreb af sted fra gulvet. Skjoldbesværgelsen kom op et splitsekund for sent og sendte den irske dreng i knæ, som han mærkede trykket fra besværgelsen, selvom det forsinkede skjold sparede ham fra det værste. Hans mund fløj op som luften blev banket ud af ham, og det tog ham to dybe indåndinger før han kunne rejse sig op og sende noget tilbage. "Lacarnum Inflamari!" Ildkuglen skød af sted fra spidsen af williedrengens tryllestav, og havde Silvesters tøj som sit tydelige mål.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Jan 23, 2017 21:05:46 GMT
Silvester ventede kun til Kailen havde rejst sig igen med at sende endnu en besværgelse. En række sekunder som han i stedet brugte på at fokusere sin magi, lade sig selv blive ekstra opmærksom på hvad der kom imod ham, hvorfor han ved angrebet reagerede både hurtigt og kraftigt. "Aqua Erecto!" En kraftig strøm rettet mod ildkuglen stod ud ud af tryllestavens spids. Dens formål var todelt: først og fremmest at slukke ildkuglen og derefter at fortsætte mod modstanderen med samme kraft, med målet at skubbe ham bagud.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 23, 2017 23:12:31 GMT
Kailen nåede for sent at se hvordan hans ildkugle blev opslugt af vandstrålen. Som de kolliderede var hans tydelige forventning at de ville ophæve hinanden, og for sent gik det op for ham at den ældgamle naturlov der gjorde vandet stærkere end ilden også galt på duelbanene. Vandstrålen skubbede ham bagud og gennemblødte hans tøj før det endelig lykkedes ham at træde ud af strålens kerne og afbryde dem med et bestemt "Finite incantatem." Som vandet ophørte stod han tilbage dryppende våd. Frustrationen var tydelig i det blå blik, ligeså tydelig som det måtte være for alle ude på bænkerækkerne hvem der havde overtaget i duellen. Han havde dog hverken tænkt sig at tabe eller give op. "Lammer!" Besværgelsen var ikke det eneste der kom ud af hans mund som han sendte den røde stråle af sted. "Er vand alt du har Silly? Jeg lovede ellers Frida at jeg ville give dig et bad." Han var for fanget i hanekampen til at bekymre sig om hvorvidt hans norkse veninde brød sig om at blive hevet ind i duellen. Han var langt mere fokuseret på at slå den kampberedte svensker ud af kurs, og forhåbentlig få et angreb igennem.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Jan 24, 2017 0:24:37 GMT
Silvester følte en hvis tilfredshed over i det mindste at have fået Kailen til at ligne noget der havde været en tur i søen eller ude i regnvejret lidt for længe, men vidste dog stadig at han var langt fra at have vundet da besværgelsen var blevet opløst. Med et irriteret sving med staven afværgede han lammeren, men irritation begyndte at nærme sig arrigskab ved Kailens dumsmarte bemærkning. Han brød sig heller ikke synderligt om sit nye øgenavn. "Sjovt, din mor har også lovet at give mig et bad, Folly. Lammer!" Han sendte den samme besværgelse tilbage han selv lige havde afværget; det var den første der faldt ham ind og han håbede at den ville kunne overraske nok til et enkelt men afgørende fejltrin fra den andens side.
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 24, 2017 23:56:29 GMT
Kailens smil blev en smule bredere som han lagde mærke til hvordan svenskeren tog hans ord til sig. Om det var øgenavnet eller bemærkningen om Frida var han ligeglad med, men som han gav igen af samme skuffe måtte han dog stramme grebet om tryllestaven. Han var temmelig stolt over hvem hans mor var, og han brød sig ikke om at modstanderen påstod at han skulle have en tur i floden med hende, også selvom det sandsynligvis ville være langt farligere end den duel de var i gang med at udkæmpe. Lammerstrålen var ikke det farligste angreb han modtog lige nu, og blev afværget med et let sving med tryllestaven. Ordene var langt værre, og der var ikke lang tid til at udtænke et begavet modangreb. "Hvis du hopper nøgen ned til hende, flår hun dig levende." Han fortsatte med at traske rundt i den fortrolige historie Frida havde fortalt ham, og rettede endnu engang tryllestaven mod sin modstander. "Incarcerous!"
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Jan 25, 2017 22:41:03 GMT
Arrigskaben voksede og Silvester kæmpede for ikke at lade den stige ham til hovedet og blive en forhindring for ham. Kailens ord ramte dog, mest fordi han ikke brød sig om at blive talt hånende til, for han så som sådan stadig ikke noget i vejen for det han mente der blev kørt på. En del af ham havde lyst til at se i retning af Frida, men i stedet formåede han at holde fokus på modstanderen selvom hans hånd var begyndt at rykke på sig for at kaste besværgelser efter ireren i flæng. Han afværgede derfor også den tilbagevendende besværgelse som kunne han ikke få den væk hurtigt nok. Angrebet han sendte tilbage var også en genganger, denne gang i en betydeligt kraftigere udgave. "Confringo!"
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 25, 2017 23:07:08 GMT
Kailen selvtillid vendte tilbage, som han kunne se at hans ord virkede. Ganske vidst stod der endnu ikke røg ud af svenskerens ører, men det var kun et spørgsmål om tid. Provokationen havde dog også den modhage, at besværgelserne der blev udvekslet imellem de to, steg i styrke. Det var tydeligvis ikke længere målet at blive sejrherre med en svinebundet eller fastfrosset modstander, og da Kailen fremkaldte et magisk skjold fra tryllestavens spids, måtte han derfor også sætte hælene i og træde et skridt tilbage, for ikke at blive væltet bagover af trykket fra eksplosionen imod hans skjold. "Men så er de jo godt at Frida har lovet mig et bad, når jeg vinder duellen." Det var løgn, men Kailen var for opslugt af at skubbe Silvester ud over kanten til at bekymre sig om det. I stedet lod han skjoldet falde og tog to raske skridt frem imod svenskeren. "Expelliarmus!"
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Jan 25, 2017 23:32:22 GMT
Silvesters stirrende blik forblev olmt, men alligevel trak hans mundvige en smule op ved kommentaren mens et længere fnys sivede ud af hans næse. Han begyndte at have mistanke om at modstanderen havde det hele i munden - det var al fald alt han kunne tillade sig selv at tænke, hvis ikke han skulle blive hylet ud af den med spørgsmål om præcis hvad der var sket mellem de to - og slap et hånligt grin. Det var med nød og næppe at han afværgede afvæbningsbesværgelsen grundet sit eget grin og det faktum at Kailen var kommet et stykke tættere på. I sin intense frustration over både sig selv og den andens sejlivethed trådte han derfor ligeledes frem, et par hurtige skridt. "Crucio!"
|
|
|
Post by Kailen Fawley on Jan 26, 2017 0:31:16 GMT
Kailen var nærmest sikker på at ordene ville blive svenskerens undergang. I tankerne kunne han allerede se hvordan han greb modstanderens tryllestav og afgjorde duellen, men før han blev for opslugt af drømmescenarier, blev han revet tilbage til virkeligheden. Smerten blussede frem i hans krop, som det magiske ord forlod de nordiske læber. Den tvang ham i knæ med et brøl, som om tusinde glødende nåle prikkede i hans hud. Han måtte ikke give efter, han måtte ikke give op. Tanken pulsede i hans sind, mens hans hånd strammede sig så meget om hans tryllestav at der var fare for at knække den. Det varede måske kun et par sekunder, men det føltes som minutter før hans mund endelig holdt op med at skrige så han kunne søge en vej ud af smerten. "Reducto" Ordene blev nærmest skreget ud, som tryllestaven ikke længere pegede mod hans modstander, men i stedet svenskerens halvdel af duelbanen, der knagende begyndte at falde fra hinanden før den blev malet til et tyndt pulver.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Jan 27, 2017 14:26:45 GMT
Silvester havde ikke i sinde at stoppe med at bruge cruciato-besværgelsen før Kailen var svækket nok til at det at tage staven fra ham ville være barnemad og holdt den derfor koncentreret, uden nogen egentlige kvaler over at påføre den anden smerte. Han nåede slet ikke at holde den længe nok til at tænke en ekstra gang over det, for han blev hevet ud af den da ireren kastede en besværgelse mod den del af banen han stod på og han måtte reagere hurtigt. Staven rettede han frem i en omtrent femogfyrre graders vinkel og fik dermed med et småpanisk "ascendio" løftet sig selv fra den synkende skude der var den del af platformen han stod på. Selve kontrollen havde dog ligget et meget lille sted, da det var sekunder der talte og han kun lige var nået op i luften da underlaget blev fuldstændigt destrueret, hvorfor han tog nedturen i et knapt så perfekt rullefald hvor hans primære fokus var at holde sin stav tæt ind til kroppen så han ikke knækkede den. Han havde næsten kunne smage nederlaget, så tæt på havde det været. Da han derfor løftede sig op og indså at han så godt som lå for fødderne af Kailen var hans første instinkt at hive fat om anklerne på ham og rykke dem mod sig for at vælte ham, som var det hans eneste chance for at overleve og uden at tænke det mindste over præcis hvad han foretog sig eller hvordan det så ud.
|
|