Velkommen til Toilandtrouble, et rollespil sat i året 1361 og centreret omkring J.K. Rowlings magiske verden. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten længere nede i sidebaren? Du finder den lige under boxen med admins navne og skal bare trykke på ordet c-box - så dukker den frem!
Mere nyt om det gyldne lyn, som Bowman Wright opfandt i januar!
Alexander Isaac Wildsmith
Syttenårig, sprudlende og dødsensærlig dragetæmmer-datter og halvblodsheks. Hun er på Gryffindor og spilles af Tonic. Du kan læse mere om hende lige her!
Vil du være med til at lave spotlight?
Tusind, tusind tak til taut og Gwen for kodning, billeder og ikoner og til Vic fra Caution for at lege med Gwens banner.
Alecto kunne mærke lysten til at fortsætte rev i hende. Men selvom hun kæmpede for ikke at at adlyde de to alfaere, kunne hun mærke hvordan hun langsomt rejste sig fra sin siddende stilling. Der var øjeblikke hvor hun var i tvivl om sin egentlige opgave, hvem skulle hun lystre? Hun tørrede sig om munden inden hun vendte de brune øjne mod Conrí. Ilden fra pejsen lå som et rødligt skær over den nøgne krop.
Hun bed fortænderne ned omkring den fyldige underlæbe, og lagde i samme bevægelse sin hånd mod Conrís brystkasse. Skulle de blive stående? Forvirringen kunne anes hos hende, og alligevel pressede hun sig tættere på dem.
Post by Morrigan Rolfe on Feb 12, 2017 20:22:05 GMT
Morrigan smilede skævt over synet af Alecto, som hun rejste sig op. Hendes blik gled mellem den unge ulv og alfahannen, der stod imellem dem. "Hvis ikke vi skal dø af kulde alle sammen," konstaterede hun "så må vi hellere finde over under tæpperne, hm?"
Hun tog en af hver af deres hænder i sin og trak dem med sig, imens hun selv gik bagud over det stampede jordgulv.
Post by Conrí Singleir on Feb 13, 2017 21:02:51 GMT
Conrí dvælede ved de to kvinder der flankerede ham, og lod hver sin hånd give dem en smule opmærksomhed. Han var tydeligt opstemt af deres fælles indsats, og strittede derfor heller ikke imod da Morrigan valgte at føre dem alle tre over imod alkoven. Hans hånd lagde sig om livet på den lille hvalp med et sikkert greb, og viste hende vejen, han var ikke i tvivl om at Morrigan kendte slagets gang, men tanken strejfede den store varulv at frøknen med sandsynligvis stadig var urørt, han fornemmede på det lettere forvirrede blik at hun behøvede en smule mere vejledning. Ingen ord blev dog udtalt, som de i stedet nåede alkoven, og den dyriske brummen igen lød fra hans mellemgulv. Hånden slap hvalpen, mens den store krop i stedet kastede sig over sin mage, og skubbede hende ned på lejet. Sultne læber fulgte besidderisk hendes halskrumning, mens hånden indtog hendes bryst, før han halvt liggende ind over hende igen vendte blikket mod den unge ulv. "Slut dig til os." Der var en mærkelig bydende høflighed i hans ord, og alligevel var det tydeligt at hun ikke havde noget valg.
Alecto havde aldrig været bange af sig, det tjente sit formål netop nu, ikke i forhold til hele den seksuelle leg der foregik mellem dem. Men det at blive vareulv var ingen let sag, og hun havde på fornemmelsen at det langt fra var alle der overlevede. Det var derfor nemt for hende at forlig sig med forestillingen om at det var skæbnen. At hun altid var ment til et andet liv end det hendes forældre havde forsøgt at skubbe hende mod.
Hun fulgte med det korte stykke hen til alkoven og lod sig guide af både Morrigan og Conrí. I et kort øjeblik følte hun sig malplaceret og akavet. Nok var spændende at se på den måde de begærte hinanden, men sjovt ville det ikke blive i længden. Et skævt smil trak sig derfor op da hun blev inviteret til at deltage. Hun lænede sig frem over og kravlede ind. Hun lod sin hånd glide op over armen på Alfahannen, inden hun bøjede sig ned for at møde Morrigans læber i et dybt kys.
Post by Morrigan Rolfe on Feb 14, 2017 22:00:38 GMT
Morrigan klagede sig ikke, da hun blev skubbet ned på lejet og kort efter havde Conrí over sig. Hun havde nydt magten, men han forstod at tage den fra hende på en måde, der fik det til at krible hele vejen op langs hendes rygrad.
Da Alecto krøb ned til hende, filtrede hun dog fingrene ind i mørkt hår og holdt hende besidderisk der, imens de kyssede. Det var ikke rigtig for alfaens skyld hun gjorde det, selvom hun ikke var i tvivl om, at han nød synet af de to hunner, der nød hinandens selskab.
Post by Conrí Singleir on Feb 14, 2017 22:58:30 GMT
Conrí brugte et par øjeblikke på endnu engang at værdsætte tævernes leg. Han var en besidderisk mand, og alligevel nød han at se sin mage tage hvad der tilkom hende, om det så var ham selv eller flokkens unge hvalp. Han løftede overkroppen en smule som kyssene i stedet fandt Alectos kraveben, med den samme besidderiske smag i munden som der havde hersket overfor Morrigan. Han var stadig spændt på at indtage den unge ulv, han mærkede lysten og sulten dybt i sig som munden fandt hendes øre. Han nappede hende til en start drillende i flippen. Den varme ånde stod imod hendes kolde tynde hud, mens hans underliv var faretruende tæt på at forene ham selv og magen. Han bragte dem sammen og lod en veltilfreds lyd forlade hans læber, ind mod hvalpens sarte hals. "Se på hende Alecto." Stemmen var svag og prustende, som den talte ind i hendes øre. "Har du nogensinde haft en mand?" Det var ikke fordi det gav Conrí nogen sejr at være den første, men der var forskel på hvordan man tog en kvinde, og hvordan man tog hende første gang.
Alecto vidste snart ikke om hun gjorde det for nogen andres skyld end sin egen. Selvom hun vidste at det behagede dem, så havde hun jo selv lige så meget lyst til det. Lysterne tog styringen, og det med at vente på instrukser syntes en smule længere væk end før, hvor hun havde følt sig en smule akavet. Hun ville gerne gøre alt rigtigt, men det kunne nogen gange få folk til at virke både forvirret og uerfaren, hvilket hun ikke helt syntes at hun var. Hun gjorde kysset med Morrigan dybere, og gled en den ene hånd over begge hendes bryster før hun greb fat om det ene. Et svagt støn gled over læberne, imellem den heftige leg hun delte med den anden hun, da Alfahannens kys plantede sig mod hendes hals.
Hun åbnede øjnene. Lyden at Conrís stemme trak hende ud øjeblikket. Hun trak hovedet en smule tilbage, og lænede det i stedet mod stemmens retning. Fortænderne bed ned omkring den fyldige underlæbe, som de brune øjne søgte hans. "Ja, én" hviskede hun hæst.
Post by Morrigan Rolfe on Feb 16, 2017 20:03:30 GMT
Morrigans fingre strammede grebet om mørkt hår, da Conrí tog hende. Hun stønnede imod Alectos bløde læber og gav sig en anelse, før hun slog øjnene op og så på de to ulve over hende. For en gangs skyld var hun den mere sårbare af de tre, men hun klagede sig ikke ligefrem. Da hunulven så på Conrí, gjorde hun sig dog gældende igen og snoede fingrene tilbage i de lange lokker.
"Han sagde, at du skulle se på mig," konstaterede hun hæst, før hun vuggede svagt under alfaen.
Post by Conrí Singleir on Feb 18, 2017 13:53:56 GMT
Det var langt fra første gang de delte hinanden på denne måde, og på trods af at fødslen af deres søn havde ændret den mage han ellers kendte så godt, var det alligevel lyde af velbehag der faldt mod huden på betaens bløde hals. Han var lidt for optaget af sit underlivs arbejde til at være efter hvalpen, og brummede derfor også blot til hendes svar. Hun havde måske haft en anden mand, men hun havde aldrig før haft en ulv, en tanke der satte en smule mere kraft i nederregionen. Han lod tæverne bide af hinanden, og fokuserede i stedet på den brusende fornemmelse deres nærvær gav ham som dybfølte støn forlod hans læber.
Selvom det ikke var Alecto der var forenet med Alfahannen, var det som om at energien der samlede sig mellem de to, strakte sig hen over hendes hud. Den iver der rev i hende kom til udtryk, i de kys der blev delt mellem hende og Morrigan.
Hendes åndedræt var tungt, og hun havde de brune øjne festet mod den anden. Uden flere hæmninger greb hun igen, nærmest dyrisk omkring Morrigans ene bryst og nappede efter halsens bløde hud. Hun kunne igen mærke hvordan dyret kæmpede for at bryde helt fri.
Post by Morrigan Rolfe on Feb 20, 2017 17:37:50 GMT
Morrigan gav sig under Conrí og Alecto og selvom hun havde været den, der kommanderede betahunnen før, så gav hun hende nu lov til, at bytte ganske om på rollerne en stund, som hun hengav sig og stønnede dybt over de to ulves fælles indsats.
"Hårdere," opfordrede hun dem begge, som fingre filtrede sig ind i Alectos mørke hår og de skinnende øjne stirrede op på alfaen.
Post by Conrí Singleir on Feb 20, 2017 20:50:34 GMT
Conrí holdt sig ikke tilbage da magen bad om mere. Han strammede sine hænder om hendes hofter, mens han mærkede hvordan stuens kulde begyndte at bide i den sved der satte sig i små perler på hans nøgne krop. Han var en viril mand, og alligevel faldt de prustende lyde fra hans læber som han mærkede bølgebruset i sin krop. Han var ligeglad med om de vækkede hans spæde søn, han lagde ikke skjul på sit velbehag. Hans hånd gled om til hvalpens bagdel, hvor hans fingre en smule ansporet af den hårhed hvormed han indtog sin mage, gled ned og begyndte at kæle for hendes skød. Det begyndte efterhånden at rive i ham efter at mærke hende, og med et sigende blik kiggede han ned på magen med en klar besked om at det var tid til at invitere den unge ulv helt ind i flokken.
Alecto lå halv udstrakt på sengen, hun løftede sig selv op med en albue presset ned mod madrassen så hun med mere lethed kunne kæle for Morrigans bryst. Nydende suk forlod hendes læber som kyssende blev fordelt. Til sidst bed hun dog ud efter alfahunnens læber i et insisterende og heftigt kys.
Hun løftede op i underkroppen og krøb halvt sammen på sine knæ ved følelsen af Conrís berøring. Det fik hende til at søge tættere mod ham. De suk der før havde syntes dybe, blev nu en smule mere højere og hun spredte let sine ben så der blev en smule mere plads. Der var alt for mange indtryk til at Alecto kunne holde fokus på det hele som en helhed. Hun lagde derfor hovedet en smule tilbage og vuggede let med sit underliv.
Post by Conrí Singleir on Feb 20, 2017 23:24:13 GMT
Conrí foretog et sidste kraftfuldt stød i magens indre, før hans hånds arbejde fortalte ham at tiden var moden. Han gjorde intet for at vende hende. Opildnet af deres leg nød han i stedet at se Morrigan i øjnene, som han adskildte dem, og i stedet flyttede en smule på sig, så han med en fast hånd på Alectos nakke forenede dem bagfra. Havde blodet ikke bruset igennem hans krop havde han måske været mere forsigtig. I stedet fandt hans anden hånd hendes hofte som han nærmest dyrisk begyndte at støde, stadig med sine stålgrå øjne fæstnet mod magens ravgyldne. Lydene der faldt fra hans bryst fortalte tydeligt hvad han syntes om det, som de rungede ud i hytten. "Lad mig høre dig Alecto." Ordren var tydelig som han bankede sin underkrop imod hendes bagdel. Selvom Morrigan havde en særlig plads som hans mage, var der en mærkbar forskel på den voksne kvinde og den unge hvalp der kriblende bragte han tættere op hans forløsning.