|
Post by Silvester Nordström on Jan 2, 2017 0:49:01 GMT
Silvester hævede sine øjenbryn ved kommentaren, men hendes latter smittede af på ham og manifesterede sig på hans læber i et lille smil. "Det er du ellers så god til," kunne han ikke lade være med at sige, som han fulgte hende længere ned ad gangen de var endt på. "Måske kunne du gøre det for m-" Han så lidt undrende på hende da hun gav slip for i stedet at gå langs væggen, men fortsatte dog på hendes side. "Sig mig, hvad laver du?"
|
|
|
Post by Svala Nordström on Jan 3, 2017 14:46:49 GMT
"Jeg leder efter en hemmelig dør dit fjols." sagde hun og så på ham som om han var dum. Hun brød dog ud i en let latter og rettede sig en smule, for igen at gå hen til ham.
"Vi kan også bare spørge en af billederne" sagde hun og skævede rundt på de malerier der prydlede stengangen. Hendes hånd fandt igen vej til Silvesters inden hun fortsatte ned. Hun anede faktisk ikke hvilken sal de var på, og et eller andet sted gjorde det det hele meget mere spændende. Hun lænede sig lidt mod ham. Hun ville ønske at der var et sted hvor de for en aftens stund bare kunne være ligeglad med alle de andre. Et let suk forlod hende. Som det var nu ønskede hun at de bare kunne blive ved med at lede efter hemmelige gange og rum, i stedet for at gå tilbage og være rigtig social. Sammen med Silvester var hun sig selv. Noget hun ikke følte at hun kunne sammen med andre. End ikke Frida som hun havde kendt i en del år, og som altid havde været der.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Jan 4, 2017 10:57:25 GMT
Ved fornærmelsen skød øjenbrynene igen ganske kort en smule op mod Silvester pande, mens han dog havde mere travlt med at overveje hendes søgen efter en hemmelig dør. Det var mere end han selv havde tænkt på, måske fordi han mere havde travlt med at vælte omkring. Hendes følgende forslag fik ham til at se hen på det nærmeste billede, inden han langsomt så tilbage på Svala igen mens de videre ned ad gangen. "Det gør du bare," lød svaret. En anden indskydelse okkuperede hans sind i et enkelt øjeblik inden den flød ud af munden på ham. "Jeg hader at det går som det gør i femkampen, Svala..." sagde han, ligefrem med beklagelse i stemmen, hvad der ellers ikke var vant. "Men er virkelig glad for at du er her." Havde hun ikke været der havde han nok ikke kunnet være i sin frustration.
|
|
|
Post by Svala Nordström on Jan 6, 2017 1:36:38 GMT
Svala havde ikke tænkt sig at lade Silvester bestemme, hun mente desuden også at hun var den sjoveste og den klogeste når det kom til de uformelle ting; som at finde noget det normale øje ikke ville kunne skimte. Hendes sind havde altid været fordrejet et smule, men trygheden havde hun dog fundet ved sin bror, der mere eller mindre altid gjorde hende hel.
Hun skævede over sin skulder og stoppede op. Hun tog de sidste skridt mod ham og tog fat i begge hans hænder. "Jeg ved du gør dit bedste, du er langt bedre end de andre" sagde hun fortrøstningsfuldt og stillede sig på tær for at plante et enkelt kys på hans kind; nu hun var blevet afvist alle de andre gange.
Hun sendte ham et opmuntrende smil. "Selvfølgelig. Jeg vil altid være ved din side, hvis ikke det er gået op for dig er jeg svær at slippe af med" sagde hun og kluklo.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Jan 6, 2017 22:17:20 GMT
Silvester lukkede langsomt hænderne om hendes mens han forsøgte at fokusere i hendes blik, men måtte indse at han måtte nøjes mere generelt med ansigtet. Han skar en grimasse som dog løsnedes op ved hendes kys og i stedet blev erstattet af et suk.
Hendes opmuntrende ord fik ham dog alligevel til at trække lidt på smilebåndet. "Det siger du ikke.." mumlede han og kyssede hendes næse inden han trak sine hænder væk fra hendes og gik tilbage til væggen for at genoptage den søgen hun havde indstillet til fordel for ham.
|
|
|
Post by Svala Nordström on Jan 6, 2017 22:42:24 GMT
Svala kunne kun forestille sig hvad der gik igennem af tanker hos Silvester. Hun følte ikke han delte lige så meget med hende som før i tiden. Det skræmte hende en smule, men hun var bange for at prikke for meget til ilden. Hun havde før brændt sig, og ønskede nu blot at være hans støtte, hvad end han ville have af hende.
Hun vidste han ikke havde brug for at høre om at hun stadig ville være stolt af ham, løb han ikke af med sejren. Men hun håbede at han vidste at hun om nogen ikke ville blive skuffet. Bare det at han var blevet udvalgt sagde mere end rigeligt. Hun sendte ham et kort smil inden hun fulgte ham med blikket som han genoptog hvad hun før havde været i gang med.
"Jeg tror vi skal længere ned, hvor lyset fra ilden ikke kan nå" sagde hun og satte i løb ned af gangen. De fleste opholdte sig i storsalen, så der var rig mulighed for at kigge alt igennem. De var mere alene end de hidtil havde været.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Jan 6, 2017 23:11:01 GMT
Da Svala begyndte at løbe tøvede Silvester ikke med at spurte efter hende, han overvejede det faktisk ikke et eneste sekund, han gjorde det bare. Da han nåede hende var de nået ind i mørket og han smed armene om hende bagfra for at stoppe hende op. Han kyssede siden af hendes hals inden han så sig til siden, nærmest som for at sikre at de stadig var indhyllet af mørket.
"Tror du virkelig at du nogensinde finder din hemmelige dør?" Hans spørgsmål var mest om en ånden ind i hendes øre tilføjet nogle ekstra lyde for at få det til at lyde som et sprog.
|
|
|
Post by Svala Nordström on Jan 7, 2017 0:21:03 GMT
Det gav et let ryk i Svala da hendes brors arme fandt omkring hende. Det gjorde dog at hun ret hurtigt samme hælene i og lod sig stoppe af ham. Hun strakte halsen. Hans kys var overraskende men veltrængt. Hun trak vejret dybt ind og fulgte hans hovedes bevægelse da han så sig til siden. Et lille grin gled over hende. "Her er ikke nogen" forsikrede hun ham.
"Jeg har hørt nogen snakke om en dør der vil vise sig for dem der virkelig har brug for det" sagde hun og og lod sin hånd finde vej til hans bløde krøller. Hendes hjerteslag sprang engang over som hun lukkede sine øjne.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Jan 8, 2017 18:57:15 GMT
En svag brummen forlod Silvester som en kombineret reaktion på både hendes svar og hånd i hans hår. Efter ganske kort at have haft øjnene lukket i, åbnede han dem igen for at se på hende, dog uden at have rykket sig fra sin position bag hende.
"Er det ikke lidt meningsløst, så? At lede efter den hvis den kun viser sig når der virkelig er brug for den, mener jeg." Han dvælede lidt inden han gav slip på Svala og trådte til siden og frem.
|
|
|
Post by Svala Nordström on Jan 8, 2017 22:18:19 GMT
Svala havde på fornemmelsen at det var for godt til at være sandt, som om der skulle en enkel forkert bevægelse eller ord til at Silvester ville trække sig væk. "Det ved jeg ikke. Måske?" sagde hun og kiggede på ham da han trådte væk fra hende. Hun betragtede ham lidt inden hun nærmest trak opgivende på sine skuldre og fortsatte lidt ned af gangen. Hun kunne ikke helt finde ud af hvor hun havde ham, og hun var snart træt af at være så forvirret.
"Jeg ved ikke engang hvilken sal den er på, eller hvor vi er" sagde hun så og vendte hovedet til den ene side for at kigge på ham. "Vi kunne også bare gå tilbage til skyggerne" sagde hun med et enkelt hævet bryn.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Jan 8, 2017 22:39:06 GMT
Silvester spejlede hendes hævede øjenbryn på baggrund af hendes spørgsmål og overvejelsen fik ham inden for kort tid til at stoppe op. Han lod blikket glide henover Svala mens han følte sig en smule skyldig over hvor godt han syntes at hun så ud i sin pæne kjole og moderens halskæde. Svaret på hendes forslag blev dog temmelig hurtigt til en nikken. Han plejede at trives i lyset, men der var noget beroligende over mørket; han havde fået nok af lyset i femkampen grundet hans præstation og kunne ærlig talt godt bruge at gemme sig lidt væk sammen med hende der fik ham til at føle sig mest tryg. Derfor greb han også fat i hendes hånd idet han vendte sig om for at gå tilbage til den mørklagte del af gangen.
|
|
|
Post by Svala Nordström on Jan 8, 2017 22:53:32 GMT
Svala havde ingen indvendinger at komme med da Silvester til sidst endte med at tage fat i hende og gå de sidste skridt tilbage til det mørkeste sted på gangen. Hun blinkede lettere forvirret med sine øjne da de blå øjne søgte hans. Dog uden at sige noget, førte hun en hånd op af hans kind. Hun skillede sine læber med tungen og betragtede hans ansigtsudtryk. Det var næsten som om hun ventede på at han fortrød og skubbede hende væk.
Det rev i hendes fingre men hun blev stående stille. I stedet fokuserede hun blot på sin vejrtrækning som helst skulle forblive ganske rolig.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Jan 8, 2017 23:20:13 GMT
Silvester så lidt undersøgende på Svala der ikke var nær så frembrusende som hun før havde været, til trods for at de tilsyneladende var fuldstændigt alene på gangen - ikke at andres selskab altid syntes at være noget der stoppede hende. Han havde næsten regnet med at hun ville udnytte det at de kom tilbage i mørket til noget; hun havde jo foreslået det. Og så var hun så forsigtig, tilbageholdende. I hans fulde tilstand frustrerede det ham nok, at hun ikke gjorde som forventet og underbevidst ønsket, at han tog sagen i egen hånd, i overført betydning, og greb hendes hånd, bogstaveligt talt, med sin egen, så han nu stod med begge hendes hænder i sine. Derfra kiggede han i et par sekunder på hendes ansigt, der var ligeså indhyllet i mørket som resten af dem, inden han insisterende kyssede hendes læber.
"Var det ikke det du ville?" lød det næsten kvækkende fra ham, da han igen så på hende.
|
|
|
Post by Svala Nordström on Jan 8, 2017 23:57:43 GMT
Svala ville ham. Det havde hun primært altid. Hun havde været tæt på et par gange nu at få ham over på sin side, eller i det mindste få ham til at forstå at der intet galt var med hvad de følte for hinanden, udover hvad der var rigtigt i andres øjne. Hun brød ikke kysset, tværtimod gjorde hun det dybere. Langsomt viklede hun sig fri af hans hænder for i stedet at trække ham tættere mod sig. "Jo.." kom det næsten hviskende fra hende.
"Vil du?" kunne hun alligevel ikke dy sig for at spørge ham. Hun måtte vide besked om han ligeledes også ville have hende, eller om det var ren indbildning fra hendes dumme hoved.
|
|
|
Post by Silvester Nordström on Jan 17, 2017 19:22:16 GMT
Tvivlen på om hun rent faktisk havde tænkt sig at gå fra ham, efter at have fået ham til at agere på sin lyst, vendte sig kort i Silvester da hun viklede hænderne fri af hans. I stedet var han efterladt med et stirrende blik og øjenbryn der havde fundet lidt nærmere hinanden, hvad der nok havde udviklet sig til noget mere udfarende hvis hun ikke i stedet var kommet tættere på.
Spørgsmålet irriterede ham dog, da en del af ham ikke havde lyst til at sige noget højt om det Svala spurgte ind til. Hans næsebor udvidede sig en smule i hans følgende udånding der dog ikke bragte noget verbalt svar fra sig. I stedet lagde hans sine nu frie hænder mod hendes lænd for at trække hende det sidste lille stykke tæt på sig. "Vi burde ikke her..." hviskede han hende ind i ansigtet med sin sprutånde, budskabet til trods for at hans andre signaler viste at han havde lyst.
|
|