|
Post by Jacquet d'Montacute on Jan 12, 2017 22:10:47 GMT
Det dukkede et kærligt smil frem på Jacquets læber da lyden af Georgiannas vante grin fandt sig til rette. Det gjorde automatisk at han slappede mere af i sine skuldre og trak hende lidt tættere mod sig som han mødte hendes læber i det kys som hun strakte sig for at nå.
Han lukkede langsomt sine øjne og gled let begge hænder gennem de brune lokker. Han havde ikke noget imod at stå sådan her med hende. Særligt ikke efter frygten for at hun ville gå fra mig for kort tid siden havde været tæt på at ske. Han havde ikke realiseret hvad han havde rodet sig ud i, men et eller andet sted fortrød han det ikke.
|
|
|
Post by Georgianna Loïc on Jan 12, 2017 23:00:31 GMT
Georgianna ville ikke beskrive sig selv som naiv, men lige når det kom til Jacquet, var hendes dømmekraft svag. Det var lidt for nemt at tro på hans løfter, som det altid havde været og bare for en lille stund gav hun sig hen til tanken om at han reelt ville forlade sin hustru.
Det manifesterede sig i et længselsfuldt kys og da først armene gled omkring hans nakke, blev det klart at hun ikke havde tænkt sig at stoppe det med det samme.
|
|
|
Post by Jacquet d'Montacute on Jan 16, 2017 19:46:20 GMT
Jacquet var mester til at lade sig glide ned i de gode minder. Ikke at han med vilje havde glemt de løfter han før i tiden havde givet hende, men hverdagen havde trådt alt for hurtig i kraft, og før han havde set sig om var deres hemmelige møder blevet en del af det. Det havde været nemt. Men nu havde hun mere eller mindre givet ham et ultimatum. Nok ikke med selv sagte ord, men hvad hun forventede af ham var tydelig.
Langsomt gled hans fingre hen over hofter og talje. Han ville mærke hende helt tæt på. Georgiana var den eneste pige han i en lang periode havde ligget med. At han ikke altid kunne styre sine lyster når han var ude at rejse og særligt efter vin og øl, ingen dømmekraft havde, var det for nemt at falde i. Dog havde han selv efter at møderne var blevet få, holdt sig til hende. Han blev nødt til, hvis ikke for hende så overfor sig selv, at bevise at han var i stand til det. Han endte med at gøre kysset mere insisterende; at vise hende at han havde savnet hende.
|
|
|
Post by Georgianna Loïc on Jan 21, 2017 22:33:36 GMT
På en eller anden måde fandt de hinanden der, som de altid gjorde. Familiariteten og trygheden ved det velkendte bragte dem sammen, sammen med et spirende håb om noget mere. Det ulmede et sted i Georgiannas bevidsthed, som hun gav sig helt hen til Jacquet. I sidste ende, var hun overbevist om at hun ville gøre alt for at få ham. Det kom til udtryk gennem krævende kærtegn, der ville ende med at bringe dem til det sted, hvor de altid kulminerede med hinanden. Fanget i hinandens arme. Lukket?
|
|