Tiden er kommet (S)

I første omgang havde han bare lyst til at se på hende. Føle sig frem med sine læber, som de udforskede hendes hud, som var det et nyt eventyr han var på. Han havde dog ingen planer om at forlade det. Da han kunne mærke hvordan hun hengav sig selv mere til kysset, gjorde han det en smule mere intenst, da han skillede hendes læber med sin tunge, forsigtigt inviterede sig selv ind.

Da hun trak ham tættere på, gjorde han ingen invendinger om at trække sig væk, men tillod sig selv at rykke tættere i favnen på hende. Jo længere de lå tæt, jo mere sikker blev han, og hans hånd vandrede også videre fra hendes lår, til at trække op i underkjolen og fortsætte mod hendes ene bryst som hans hånd lukkede sig omkring. Hans vejrtrækning var blevet en smule mere hæs.

Det at være sammen med en kvinde havde i en lang årrække ikke været særlig intimt. Det handlede om at få sit behov dækket. Men nu, sammen med Dymphna føltes det som meget mere og han havde lyst til at trække det ud så længe han kunne, netop for at have mere tid til at mærke hende. Han gled sit ene ben mellem hendes, så det blev nemmere for ham at komme tættere på hende. Han gjorde kysset en smule dybere og begyndte i et par rolige bevægelser at trykke sin krop mod hendes.

Som kysset blev længere, gjorde han sig mere umage med at kærtegne den bløde hud omkring Dymphnas bryst. Han havde ingen problemer med at ligge med hende på den her måde i noget tid endnu, hellere at hun fortalte når hun var klar, end at han kun lyttede efter sig selv.

Et lille smil dukkede op hos Alistair da iveren i Dymphna viste sig. Det var i hvert fald ikke til at tage fejl af. Det glædet ham at han havde den effekt på hende, og han måtte da også indrømme at lysten til hende var blevet stor, ikke kun efter den tid de havde ligget sammen i sengen, men generelt siden deres sidste møde havde ønsket om at være tæt med hende eksisteret. Han brød kysset for at fortsætte ned over hendes hals og kraveben.

Det varede dog ikke længe da der skulle være plads til at hun kunne få underkjolen op over hovedet. Synet af hendes bryster fik endnu et smil til at trække sig frem i den ene side. Hun var en smuk kvinde. Han var næsten bange for at gøre hende ondt.

Han fugtede sine læber og bed en anelse nervøst ned i underlæben da han kiggede ned af hende. Han rømmede sig svagt og trillede kort om på ryggen for at trække sine egne bukser ned omkring sine ankler inden de røg ud over sengens kant. Han var ikke længe væk fra Dymphnas favn. Nærmest hæst hviskede han hendes navn mod øret, hvor han kærligt bed ned omkring flippen. Uden at sige noget fulgte han med sin ene hånd hendes krops rundinger. Ned over hendes ene balde, langs inderlåret, inden han lod hende mærke sine fingre mod den bløde hud.

For Alistair handlede det om at de skulle kende hinanden før han turde tage det til det næste stadie. De skulle være vant til at være i hinandens selskab. Han tænkte måske lidt for meget over hvad han gjorde, da hun trods alt ikke var nogen glasdukke, og kvindekroppen var jo bygget til at passe til mandekroppen. Hans bryn trak sig sammen ved tanken, og han måtte skære en grimasse, det foregik heldigvis da han kæmpede med sine bukser. Lyden af grinet fra Dymphna fik dog de bekymringer der måtte være til at forsvinde.

Han havde aldrig været bange af sig på den måde, og selvom forsigtigheden måske var en bærende faktor i forhold til hvordan han lige nu bar sig ad. Han kunne dog mærke at jo længere tid de delte tid i hinandens favn, jo mere turde han. Han pressede læberne mod hendes i hen insisterende kys, og kunne ikke lade være med at komme med en svag brummen da han mærkede hendes kærtegn.
"Jeg har lyst til dig Dymphna" Hvis ikke hun kunne høre det på hans halv kvalte hæse stemme, ville hun med sikkerhed kunne mærke det ved hans manddom, han var mindst lige så klar som hende, og han ville snart ikke trække det mere ud.

Hans hjerte slog en ekstra gang over hendes ord. Det var ikke noget han hørte særlig tit, da han ofte bad de kvinder han havde været sammen med om at holde kæft. Men han kunne mærke at hendes ord var nogen han gerne ville høre. Da hun flyttede hånden, overtog hans egen pladsen så han mere eller mindre kunne hjælpe sig selv så at sige. Han lagde sig tæt mod Dymphna og mødte hendes læber i et lidenskabligt kys. Det var i samme bevægelse han skubbede sig det sidste stykke og forenede dem. Hvilket fik Alistair til kort at bryde kysset for at lade et nydende suk forlade hans læber.

Han trak vejret dybt ind og holdte det. Hele hans krop sitrede af effekten af den varme hud der bredte sig i kroppen på hende. Det var en anden måde at være sammen med en kvinde på, en langt mere nærværende måde. Hans blik flakkede.
"Det, man skal vende sig til det" sagde han stille. Han vidste trods alt at det kunne gøre ondt, så der gik et kort øjeblik før han i en langsomt rytme stødte mod hende.

Det virkede ikke til at det lod ud til at være en ubehagelig følelse særlig længe, han tog i hvert fald hendes små tegn til at han ikke behøvede at være helt så forsigtig længere. Et lille smil viste sig på hans læber, han hvilede panden mod hendes imens han holdte sit blik mod hende.
"Aye, det gør det" hviskede han stille. Han havde ikke været sammen med nogen anden kvinde det sidste halve år. Selvom han sikkert ikke ville få de store problemer, mente han alligevel at han skyldte Dymphna at holde sig i skindet. Han begravede hurtigt igen hovedet mod hendes hals som han gav et par kys. Den ene arm lå omkring hende, for at holde hende tæt indtil sig, og den anden lå stadig hvilene på hendes bryst.

Det gik dog ikke særlig længe før han en hånd videre ned over hendes nøgne krop, og greb fast omkring hendes balde. Han kunne mærke hvordan lysten blev større i ham, det kunne samtidig mærkes på det øgede tempo. Det var ikke fordi han ville have det overstået, han kunne bare ikke lade være. Han forenede deres læber igen, og forsøgte at holde kysset imellem de små støn der af og til forlod ham.